¹Josias var åtte år gammel da han blev konge, og han regjerte en og tretti år i Jerusalem.

¹Josija je bil osem let star, ko je zakraljeval, in vladal je enointrideset let v Jeruzalemu.

²Han gjorde hvad rett var i Herrens øine, og vandret på sin far Davids veier; han vek ikke av hverken til høire eller til venstre.

²In delal je, kar je bilo prav v očeh GOSPODOVIH, in hodil po potih Davida, očeta svojega, in se ni ganil ne na desno, ne na levo.

³I det åttende år av sin regjering, da han ennu var en ungdom, begynte han å søke Davids, sin fars Gud, og i det tolvte år begynte han å rense Juda og Jerusalem for offerhaugene og Astarte-billedene og de utskårne og støpte billeder.

³V osmem letu namreč kraljevanja svojega, ko je bil še deček, je začel iskati Boga očeta svojega Davida, in v dvanajstem letu je začel očiščevati Judo in Jeruzalem višav in Ašer ter izrezanih in ulitih podob.

⁴De rev ned Ba'alenes altere, mens han så på det, og solstøttene som stod ovenpå dem, hugg han i stykker, og Astarte-billedene og de utskårne og støpte billeder sønderslo han og knuste dem, og støvet av dem strødde han på de folks graver som hadde ofret til dem,

⁴In podrli so oltarje Baalov vpričo njega in solnčne stebre, ki so bili vrhu njih, je posekal, Ašere pa in izrezane in ulite podobe je strl ter jih zdrobil v prah in prah raztresel po grobovih tistih, ki so jim bili darovali.

⁵og prestenes ben brente han på deres altere. Således renset han Juda og Jerusalem.

⁵In kosti duhovnikov je sežgal na njih oltarjih, in tako je očistil Judo in Jeruzalem.

⁶Og rundt omkring i Manasses og Efra'ims og Simeons byer like til Naftali gjennemsøkte han husene,

⁶Tudi v mestih Manasejevih in Efraimovih in Simeonovih, prav do Neftalija, vse okrog po njih razvalinah

⁷og han rev ned alterne og Astarte-billedene, og de utskårne billeder sønderslo han og knuste dem, og alle solstøttene i hele Israels land hugg han i stykker; så vendte han tilbake til Jerusalem.

⁷je porušil oltarje ter razbil v prah Ašere in izrezane podobe in posekal solnčne stebre po vsej deželi Izraelovi, in se je vrnil v Jeruzalem.

⁸Og i det attende år av sin regjering, mens han holdt på å rense landet og Herrens hus, sendte han Safan, Asaljas sønn, og byens høvedsmann Ma'aseja og historieskriveren Joah, Jaokas' sønn, avsted for å sette i stand Herrens, hans Guds hus.

⁸V osemnajstem letu kraljevanja svojega pa, ko je bil očistil deželo in hišo, pošlje Safana, sina Azaljevega, in Maaseja, mestnega poglavarja, in Joaha, sina Joahazovega, deželnega letopisca, da bi popravili hišo GOSPODA, njegovega Boga.

⁹Da de kom til ypperstepresten Hilkias, gav de fra sig de penger som var kommet inn til Guds hus, og som de levitter som var voktere ved dørtreskelen, hadde samlet inn fra Manasse og Efra'im og hele resten av Israel og fra hele Juda og Benjamin og Jerusalems innbyggere -

⁹Ti pridejo k Hilkiju, velikemu duhovniku, ter izroče denar, kar se ga je prineslo v hišo Božjo, ki so ga bili nabrali leviti, varuhi ob vratih, od Manaseja in Efraima in od vsega ostanka Izraelovega in od vseh Judovih in Benjaminovih in od prebivalcev jeruzalemskih.

¹⁰de overgav dem til dem som forestod arbeidet og hadde tilsyn med Herrens hus; og de gav dem til dem som utførte arbeidet - dem som arbeidet i Herrens hus og skulde utbedre huset og sette det i stand,

¹⁰In ga izroče delovodjem, ki so nadzorovali v hiši GOSPODOVI, in ti ga dado delavcem, ki so delali v hiši GOSPODOVI, da se popravi in izboljša hiša;

¹¹til tømmermennene og bygningsmennene til innkjøp av hugne stener og tre til bindingsbjelkene og til å tømre op igjen de bygninger som Judas konger hadde latt forfalle.

¹¹dado ga tesarjem in stavbarjem, da nakupijo obsekanega kamenja in lesa za veznike ter napravijo tramov za hiše, ki so jih bili skazili kralji Judovi.

¹²Mennene arbeidet med troskap på verket. Nogen av levittene var satt til å ha tilsyn med dem; det var Jahat og Obadja av Meraris barn og Sakarja og Mesullam av kahatittenes barn og alle de levitter som forstod sig på musikkinstrumenter.

¹²In tisti možje so zvesto opravljali delo. In njih nadzorniki so bili: Jahat in Obadija, levita, iz sinov Merarijevih, Zeharija in Mesulam pa iz sinov Kahatovcev, da bodo na čelu; in drugi leviti, ki so vsi znali peti ob glasbilih,

¹³De hadde også rådighet over bærerne og tilsyn med alle arbeiderne ved hvert enkelt arbeid. Nogen av levittene var også skrivere og opsynsmenn og dørvoktere.

¹³so bili tudi nad bremenarji in na čelu vsem, ki so se trudili v katerikoli službi; in drugi leviti so bili pisarji, uradniki in vratarji.

¹⁴Da de nu tok ut de penger som var kommet inn til Herrens hus, fant presten Hilkias boken med Herrens lov, som var gitt ved Moses.

¹⁴Ko so pa jemali ven denar, ki je bil prinešen v hišo GOSPODOVO, je našel duhovnik Hilkija knjigo postave GOSPODOVE, dane po Mojzesu.

¹⁵Da tok Hilkias til orde og sa til statsskriveren Safan: Jeg har funnet lovboken i Herrens hus. Og Hilkias overgav boken til Safan.

¹⁵In Hilkija izpregovori ter reče Safanu, pisarju: Našel sem knjigo postave v hiši GOSPODOVI. In Hilkija izroči knjigo Safanu.

¹⁶Safan bar boken til kongen, og han gav med det samme melding til kongen og sa: Dine tjenere gjør alt som er dem pålagt;

¹⁶Safan pa prinese knjigo h kralju in razen tega sporoči kralju, rekoč: Hlapci tvoji delajo vse, kar je bilo njih rokam poverjeno.

¹⁷de har tømt ut de penger som fantes i Herrens hus, og overgitt dem til tilsynsmennene og til dem som forestår arbeidet.

¹⁷In izsuli so denar, ki je bil zbran v hiši GOSPODOVI, in so ga oddali v roke nadzornikom in delovodjem.

¹⁸Og statsskriveren Safan fortalte kongen at presten Hilkias hadde overgitt ham en bok. Og Safan leste op av den for kongen.

¹⁸Še pove Safan, pisar, kralju, rekoč: Knjigo mi je dal duhovnik Hilkija. In Safan jo je čital pred kraljem.

¹⁹Da kongen hørte lovens ord, sønderrev han sine klær.

¹⁹Ko pa kralj sliši besede postave, raztrga oblačila svoja.

²⁰Og kongen bød Hilkias og Akikam, Safans sønn, og Abdon, Mikas sønn, og statsskriveren Safan og kongens tjener Asaja:

²⁰In kralj zapove Hilkiju in Ahikamu, sinu Safanovemu, in Abdonu, sinu Mihovemu, in pisarju Safanu in Asaju, kraljevemu hlapcu, rekoč:

²¹Gå og spør Herren for mig og for dem som er blitt igjen i Israel og Juda, om det som står i den bok som nu er funnet! For stor er Herrens vrede, som er utøst over oss fordi våre fedre ikke har holdt Herrens ord og ikke gjort alt det som skrevet er i denne bok.

²¹Pojdite, vprašajte GOSPODA zame in za tiste, ki so preostali v Izraelu in Judi, o besedah te knjige, ki se je našla; zakaj velik je srd GOSPODOV, ki se je zgrnil na nas, kajti naši očetje niso pazili na besedo GOSPODOVO, da bi delali po vsem, kar je pisano v tej knjigi.

²²Så gikk Hilkias og de andre som kongen sendte avsted, til profetinnen Hulda, hustru til klædeskammer-vokteren Sallum, sønn av Tokhat, Kasras sønn; hun bodde i Jerusalem i den annen bydel; og de talte med henne således som det var dem pålagt.

²²Tedaj so šli Hilkija in tisti, ki jim je kralj velel, k Huldi prorokinji, ženi Saluma, sinu Tokhata, sinu Hasrahovega, varuha oblačilnice (ona pa je stanovala v Jeruzalemu, v drugem delu mesta), in so govorili ž njo po tem povelju.

²³Hun sa til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Si til den mann som har sendt eder til mig:

²³Ona jim pa reče: Tako pravi GOSPOD, Bog Izraelov: Povejte možu, ki vas je poslal k meni:

²⁴Så sier Herren: Se, jeg fører ulykke over dette sted og dets innbyggere - alle de forbannelser som er skrevet i den bok de har lest for Judas konge,

²⁴Tako pravi GOSPOD: Glej, jaz pripravim nesrečo nad ta kraj in nad prebivalce njegove, namreč vse kletve, ki so zapisane v knjigi, iz katere so čitali pred kraljem Judovim,

²⁵fordi de har forlatt mig og brent røkelse for andre guder for å vekke min harme med alt sine henders verk; min vrede skal utøses over dette sted, og den skal ikke utslukkes.

²⁵ker so me zapustili in so žgali kadilo drugim bogovom, da bi me dražili v jezo z vsem delom svojih rok; zato se je zgrnil srd moj nad tem krajem in ne bo ugasnil.

²⁶Og til Judas konge, som sendte eder for å spørre Herren, til ham skal I si således: Så sier Herren, Israels Gud, om de ord som du har hørt:

²⁶Kralju Judovemu pa, ki vas je poslal vprašat GOSPODA, tako mu recite: Tako pravi GOSPOD, Bog Izraelov, zastran besed, ki si jih slišal:

²⁷Fordi ditt hjerte blev bløtt, og du ydmyket dig for Guds åsyn da du hørte hans ord mot dette sted og dets innbyggere - fordi du ydmyket dig for mitt åsyn og sønderrev dine klær og gråt for mitt åsyn, så har også jeg hørt, sier Herren.

²⁷Ker se je omečilo srce tvoje in si se ponižal pred Bogom, ko si čul besede njegove zoper ta kraj in zoper njegove prebivalce, in si se ponižal pred menoj in si raztrgal oblačila svoja in jokal pred mano: zato sem tudi tebe slišal, pravi GOSPOD.

²⁸Så vil jeg da samle dig til dine fedre, og du skal samles med dem i din grav i fred, og dine øine skal ikke se all den ulykke jeg vil føre over dette sted og dets innbyggere. Med dette svar kom de tilbake til kongen.

²⁸Glej, zberem te k očetom tvojim, in boš v miru zbran v grob svoj, da ne bodo oči tvoje videle vse nesreče, ki jo spravim nad ta kraj in nad prebivalce njegove. In sporočili so ta govor kralju.

²⁹Da sendte kongen bud og lot kalle sammen alle Judas og Jerusalems eldste.

²⁹Nato pošlje kralj in zbere k sebi vse starejšine Judove in jeruzalemske.

³⁰Og kongen gikk op til Herrens hus, og hver mann av Juda og Jerusalems innbyggere fulgte ham, prestene og levittene og alt folket, både store og små; og han leste op for dem alt det som stod skrevet i paktens bok, den som var funnet i Herrens hus.

³⁰In kralj gre gori v hišo GOSPODOVO in vsi možje Judovi in prebivalci jeruzalemski in duhovniki in leviti in vse ljudstvo, veliki in mali; in čita, da vsi slišijo, vse besede knjige zaveze, ki se je našla v hiši GOSPODOVI.

³¹Og kongen stod på sin plass og gjorde den pakt for Herrens åsyn at han vilde følge Herren og holde hans bud og hans vidnesbyrd og hans forskrifter av alt sitt hjerte og av all sin sjel - at han vilde gjøre efter paktens ord, som var skrevet i denne bok.

³¹In kralj se ustopi na svojem mestu in stori zavezo pred GOSPODOM, da bo hodil za GOSPODOM in pazil na zapovedi njegove in pričevanja in postave njegove iz vsega srca svojega in iz vse duše svoje, da izpolni besede zaveze, ki so pisane v tej knjigi.

³²Og han lot alle som fantes i Jerusalem og Benjamin, trede inn i pakten; og Jerusalems innbyggere gjorde efter den pakt de hadde inngått med Gud, sine fedres Gud.

³²In velel je vsem, ki so bili v Jeruzalemu in po Benjaminovem, pristopiti k tej zavezi. In prebivalci jeruzalemski so storili po zavezi Božji, Boga očetov svojih.In Josija je odpravil vse gnusobe iz pokrajin, ki so bile sinov Izraelovih, in je priganjal vse, ki so bivali v Izraelu, da služijo GOSPODU, svojemu Bogu. Vse njegove dni niso odstopili od GOSPODA, očetov svojih Boga.

³³Og Josias tok bort alle vederstyggeligheter fra alle de land som hørte Israels barn til, og han holdt alle som fantes i Israel, til å tjene Herren sin Gud. Så lenge han levde, vek de ikke av fra Herren, sine fedres Gud.

³³In Josija je odpravil vse gnusobe iz pokrajin, ki so bile sinov Izraelovih, in je priganjal vse, ki so bivali v Izraelu, da služijo GOSPODU, svojemu Bogu. Vse njegove dni niso odstopili od GOSPODA, očetov svojih Boga.