¹Så holdt Josias påske for Herren i Jerusalem, og de slaktet påskelammet på den fjortende dag i den første måned.

¹In Josija je praznoval pasho GOSPODU v Jeruzalemu, in zaklali so velikonočno jagnje štirinajsti dan prvega meseca.

²Han satte prestene til det de skulde vareta, og styrket dem til tjenesten i Herrens hus.

²In postavil je duhovnike na njih straže ter jih ohrabril za službo hiše GOSPODOVE.

³Og han sa til levittene, som lærte hele Israel, og som var helliget til Herren: Sett den hellige ark i det hus som Israels konge Salomo, Davids sønn, har bygget! I har ikke mere noget å bære på skuldrene; tjen nu Herren eders Gud og hans folk Israel!

³In dejal je levitom, ki so učili vsega Izraela, ki so bili sveti GOSPODU: Denite sveto skrinjo v hišo, ki jo je zgradil Salomon, sin Davidov, kralj Izraelov! Ni vam več v breme na rami, zato služite sedaj GOSPODU, Bogu svojemu, in ljudstvu njegovemu, Izraelu.

⁴Gjør eder rede efter eders familier, i eders skifter, således som det er foreskrevet av Israels konge David og av hans sønn Salomo,

⁴In pripravite se po svojih očetovskih hišah, po svojih oddelkih, kakor je predpisal David, kralj Izraelov, in kakor je predpisal Salomon, sin njegov.

⁵og still eder op i helligdommen efter eders brødres, det menige folks familie-avdelinger, således at det på hver av dem kommer en avdeling av en levitt-familie!

⁵In stojte v svetišču po vrstah očetovskih hiš bratov svojih, sinov naroda, in sicer vsakikrat en oddelek očetovske hiše levitov.

⁶Slakt så påskelammet og hellige eder og lag det til for eders brødre, så I gjør efter Herrens ord ved Moses!

⁶In zakoljite pasho in posvetite se in pripravite jo za brate svoje, da storite po besedi GOSPODOVI, dani po Mojzesu.

⁷Josias gav det menige folk tretti tusen stykker småfe, lam og kje, alt sammen til påskeoffer for alle som var der, og likeledes tre tusen stykker storfe; dette gav kongen av sin egen eiendom.

⁷In Josija je podaril sinom naroda drobnice, jagnjet in kozličev, trideset tisoč po številu, vse za daritve pashe vsem, ki so bili pričujoči, in tri tisoč goved; to je bilo od imetja kraljevega.

⁸Og hans høvdinger gav frivillige gaver til folket, til prestene og levittene; Hilkias og Sakarja og Jehiel, forstanderne for Guds hus, gav prestene to tusen og seks hundre stykker småfe til påskeoffer og tre hundre stykker storfe.

⁸Njegovi knezi pa so podarili radovoljno ljudstvu, duhovnikom in levitom. Hilkija in Zeharija in Jehiel, poglavarji hiše Božje, so dali duhovnikom za daritve pashe dva tisoč in šeststo glav drobnice in tristo goved.

⁹Og Konanja og hans brødre Semaja og Netanel, og Hasabja og Je'iel og Josabad, de øverste blandt levittene, gav levittene fem tusen stykker småfe til påskeoffer og fem hundre stykker storfe.

⁹Konanija pa, Semaja in Netanel, njegova brata, in Hasabija in Jegiel in Jozabad, prvaki levitov, so podarili levitom za daritve pashe pet tisoč glav drobnice in petsto goved.

¹⁰Således kom tjenesten i sin rette skikk, og prestene stod på sin plass og likeså levittene efter sine skifter, således som kongen hadde befalt.

¹⁰In tako je bila služba pripravljena, in duhovniki so stali na mestu svojem, tudi leviti po svojih oddelkih, kakor je bil kralj ukazal.

¹¹De* slaktet påskelammene, og prestene sprengte blodet, som de rakte dem, og levittene flådde dem. / {* levittene; 2KR 30, 16.}

¹¹In zaklali so pasho in duhovniki so škropili kri, prejemajoč jo iz njih roke, in leviti so devali daritve iz kože.

¹²Så skilte de fra brennofferet* og gav det til det menige folk efter deres familie-avdelinger, så de kunde ofre det til Herren, som foreskrevet er i Mose bok. På samme måte gjorde de også med storfeet. / {* de stykker som skulde ofres som brennoffer.}

¹²In denejo vstran žgalne daritve, da bi jih porazdelili vrstam očetovskih hiš, sinovom naroda, da jih darujejo GOSPODU, kakor je pisano v knjigi Mojzesovi. In enako store tudi z govedjo.

¹³Påskelammet stekte de over ilden, som foreskrevet var, og offerkjøttet* kokte de i gryter, kjeler og panner og skyndte sig å bære det ut til hele det menige folk. / {* 2KR 35, 7-9.}

¹³In pekli so pasho na ognju po predpisu; kar pa je bilo posvečeno, so kuhali v loncih, v kotlih in v ponvah, in hitro to delili vsem sinovom naroda.

¹⁴Så laget de det til for sig selv og for prestene; for prestene, Arons sønner, holdt helt til om natten på med å ofre fettstykkene av brennofferet; derfor laget levittene det til for sig selv og for prestene, Arons sønner.

¹⁴In potem so pripravili za sebe in za duhovnike; kajti duhovniki, sinovi Aronovi, so imeli opravek z darovanjem žgalščin in tolstine do noči, zato so leviti pripravili zase in za duhovnike, sinove Aronove.

¹⁵Sangerne, Asafs sønner, stod på sin plass, således som David og Asaf og Heman og kongens seer Jedutun hadde foreskrevet, og dørvokterne ved hver sin port; de hadde ikke nødig å gå fra sin tjeneste, for deres brødre, de andre levitter, laget til for dem.

¹⁵In pevci, sinovi Asafovi, so bili na svojem mestu, po zapovedi Davida in Asafa, Hemana in Jedutuna, kraljevega vidca, in vratarji so bili pri vseh vratih, ni jim bilo treba odhajati od svoje službe, ker so njih bratje, leviti, pripravili zanje.

¹⁶Således kom hele Herrens tjeneste den dag i sin rette skikk, og de holdt påske og ofret brennoffere på Herrens alter, således som kong Josias hadde befalt.

¹⁶Tako je bila tisti dan pripravljena vsa služba GOSPODU, da se praznuje pasha ter da se darujejo žgalne daritve na oltarju GOSPODOVEM, po zapovedi kralja Josija.

¹⁷De av Israels barn som var til stede, holdt dengang påske og de usyrede brøds høitid i syv dager.

¹⁷In praznovali so tisti čas sinovi Izraelovi, ki so bili navzočni, pasho in praznik opresnikov sedem dni.

¹⁸En påske som denne var ikke blitt holdt i Israel siden profeten Samuels dager, heller ikke hadde nogen av Israels konger holdt en påske som den Josias og prestene og levittene og hele Juda og de av Israel som var til stede, og Jerusalems innbyggere nu holdt.

¹⁸In ni se praznovala pasha v Izraelu enaka tej od dni Samuela proroka, tudi noben kraljev Izraelovih ni priredil take pashe, kakor jo je Josija praznoval z duhovniki vred in z leviti in z vsemi Judovimi in z Izraelci, ki so bili pričujoči, in s prebivalci jeruzalemskimi.

¹⁹Det var først i det attende år av Josias' regjering at en sådan påske blev holdt.

¹⁹V osemnajstem letu kraljevanja Josijevega se je praznovala ta pasha.

²⁰En tid efterat alt dette hadde gått for sig, og da Josias hadde fått huset i stand, drog kongen i Egypten Neko op for å stride ved Karkemis ved Frat; og Josias drog ut mot ham.

²⁰Po vsem tem, ko je bil kralj Josija spravil v red tempelj, pride gori Neko, kralj egiptovski, da bi se bojeval zoper Karkemiš pri Evfratu; in Josija mu pride nasproti.

²¹Da sendte Neko bud til ham og lot si: Hvad har jeg med dig å gjøre, Judas konge? Det er ikke mot dig jeg kommer idag, men mot det kongehus som jeg stadig ligger i krig med*, og Gud har sagt at jeg skulde være snar. La være å stride mot Gud! Han er med mig. Ta dig i vare så han ikke ødelegger dig! / {* d.e. mot Assyrias konge, 2KG 23, 29.}

²¹On pa mu pošlje poslance in sporoči: Kaj imam s teboj, kralj Judov? Ne grem zoper tebe ta dan, ampak zoper hišo, ki je v boju z menoj, in Bog mi je velel, da naj hitim. Nehaj se vtikati v boj z Bogom, ki je z menoj, da te ne pokonča.

²²Men Josias vendte ikke om fra ham; han forklædde sig og vilde stride med ham og hørte ikke på Nekos ord, som kom fra Guds munn, men drog ut for å stride med ham i Megiddo-dalen.

²²A Josija ni hotel odvrniti obraza od njega, temuč preoblekel se je, da bi se bojeval ž njim, in ni poslušal besed Nekovih iz Božjih ust, pa je šel bojevat se na ravnini pri Megidu.

²³Men bueskytterne rammet kong Josias; da sa kongen til sine tjenere: Før mig bort! Jeg er hårdt såret.

²³In strelci so ustrelili kralja Josija, in kralj je velel hlapcem svojim: Peljite me stran, kajti hudo sem ranjen.

²⁴Hans tjenere bar ham da bort fra vognen og kjørte ham på en annen av hans vogner til Jerusalem; der døde han og blev begravet i sine fedres graver; og hele Juda og Jerusalem sørget over Josias.

²⁴Hlapci njegovi ga torej preneso z voza in ga polože na drugi voz, ki ga je imel, ter ga pripeljejo v Jeruzalem; in umrl je, in bil je pokopan v grobovih očetov svojih. In ves Juda in Jeruzalem je žaloval po Josiju.

²⁵Og Jeremias kvad en klagesang over Josias, og alle sangerne og sangerinnene talte i sine klagesanger om Josias, og det har de gjort like til denne dag; det blev til en fast skikk i Israel å synge disse sanger, og de finnes opskrevet blandt klagesangene.

²⁵In Jeremija je spesnil žalostinko za Josija, in vsi pevci in pevke so govorili o Josiju v svojih žalostinkah do tega dne, in vpeljali so jih v navado v Izraelu. In glej, zapisane so v žalostinkah Jeremijevih.

²⁶Hvad som ellers er å fortelle om Josias og om de fromme gjerninger han gjorde i lydighet mot det som skrevet er i Herrens lov,

²⁶Kar je pa več praviti o Josiju, in njegova pobožna dela po vsem, kar je pisano v zakonu GOSPODOVEM,in dejanja njegova, prva in poslednja, glej, zapisana so v knjigi kraljev Izraelovih in Judovih.

²⁷hvad som er å fortelle om ham, både i hans første og i hans senere dager, det er opskrevet i boken om Israels og Judas konger.

²⁷in dejanja njegova, prva in poslednja, glej, zapisana so v knjigi kraljev Izraelovih in Judovih.