¹Manasse var tolv år gammel da han blev konge, og han regjerte fem og femti år i Jerusalem; hans mor hette Hefsiba.

¹Manasej je bil dvanajst let star, ko je zavladal, in vladal je petinpetdeset let v Jeruzalemu. Materi njegovi pa je bilo ime Hefziba.

²Han gjorde hvad ondt var i Herrens øine, efter de vederstyggelige skikker hos de hedningefolk Herren hadde drevet bort for Israels barn.

²In delal je, kar je bilo hudo v očeh GOSPODOVIH, po gnusobah narodov, ki jih je GOSPOD izgnal pred sinovi Izraelovimi.

³Han bygget op igjen de offerhauger som hans far Esekias hadde ødelagt, og reiste altere for Ba'al og gjorde et Astarte-billede, likesom Israels konge Akab hadde gjort, og han tilbad hele himmelens hær og dyrket den.

³Zakaj zgradil je zopet višave, ki jih je bil zrušil njegov oče Ezekija, in je postavil oltarje Baalu in napravil Ašero, kakor je storil Ahab, kralj Izraelov, in poklanjal se vsej vojski nebeški in služil zvezdam.

⁴Og han bygget altere i Herrens hus, enda Herren hadde sagt: I Jerusalem vil jeg la mitt navn bo.

⁴In sezidal je oltarje v hiši GOSPODOVI, o kateri je bil rekel GOSPOD: V Jeruzalemu postavim ime svoje.

⁵For hele himmelens hær bygget han altere i begge forgårdene til Herrens hus.

⁵Sezidal je tudi oltarje vsej vojski nebeški na obeh dvoriščih pri hiši GOSPODOVI.

⁶Han lot sin sønn gå gjennem ilden og gav sig av med å spå av skyene og å tyde varsler og fikk sig dødningemanere og sannsigere; han gjorde meget som var ondt i Herrens øine, så han vakte hans harme.

⁶In svojega sina je daroval, da je šel skozi ogenj, in se je pečal z vedeževanjem in zaklinjanjem in podpiral rotilce duhov in čarodejnike: delal je mnogo hudega v očeh GOSPODOVIH, da bi ga dražil v jezo.

⁷Og han satte det Astarte-billede han hadde gjort, i det hus hvorom Herren hadde sagt til David og hans sønn Salomo: I dette hus og i Jerusalem, som jeg har utvalgt blandt alle Israels stammer, vil jeg la mitt navn bo til evig tid,

⁷Postavil je tudi rezano podobo Ašere, ki jo je bil naredil, v hiši, o kateri je GOSPOD rekel Davidu in Salomonu, sinu njegovemu: V tej hiši in v Jeruzalemu, ki sem ga izvolil iz vseh rodov Izraelovih, postavim ime svoje za vekomaj;

⁸og jeg vil ikke mere la Israel vandre hjemløs bort fra det land jeg gav deres fedre, så sant de bare gir akt på å gjøre alt det jeg har pålagt dem, efter hele den lov min tjener Moses gav dem.

⁸tudi ne pustim več, da bi šle noge Izraelove z zemlje, ki sem jo dal njih očetom, ako bodo le pazili, da delajo po vsem, kar sem jim ukazal, in po vsej postavi, ki jim jo je zapovedal hlapec moj Mojzes.

⁹Men de vilde ikke høre, og Manasse forførte dem, så de gjorde ennu mere ondt enn de hedningefolk som Herren hadde utryddet for Israels barn.

⁹Ali niso poslušali; in Manasej jih je zapeljeval, da delajo, kar je hudo, bolj nego narodi, ki jih je GOSPOD potrebil pred sinovi Izraelovimi.

¹⁰Da talte Herren ved sine tjenere profetene og sa:

¹⁰Tedaj je govoril GOSPOD po svojih hlapcih, prorokih, in dejal:

¹¹Fordi Judas konge Manasse har gjort disse vederstyggelige ting - gjort det som er verre enn alt det amorittene som var før ham gjorde, og tilmed har forført Juda til synd med sine motbydelige avguder,

¹¹Ker je storil Manasej, kralj Judov, vse te gnusobe in delal krivično bolj, nego karkoli so delali Amorejci, ki so živeli pred njim, in je napeljal Judo, da tudi greši ž njegovimi maliki:

¹²derfor sier Herren, Israels Gud, så: Se, jeg fører ulykke over Jerusalem og Juda, så det skal ringe for begge ørene på hver den som hører om det.

¹²zatorej pravi tako GOSPOD, Bog Izraelov: Glej, jaz pripravim takšno nesrečo nad Jeruzalem in nad Judo, da mu bode, kdorkoli bo o tem slišal, zvenelo po obeh ušesih.

¹³Jeg vil utstrekke samme målesnor over Jerusalem som over Samaria og bruke samme vektlodd som mot Akabs hus, og jeg vil tørke bort Jerusalem, likesom en tørker av et fat og når det er avtørket, snur op ned på det.

¹³In potegnem čez Jeruzalem mersko vrvico samarijsko in grezilo hiše Ahabove, in izpraznim Jeruzalem, kakor če kdo obriše skledo: obrišejo in povezne.

¹⁴Og jeg vil støte fra mig levningen av min arv og overgi dem i deres fienders hånd, og de skal bli til bytte og rov for alle sine fiender,

¹⁴In zavržem ostanek dediščine svoje in jih izdam v roko njih sovražnikov, in bodo v rop in v plen vsem sovražnikom svojim,

¹⁵fordi de har gjort hvad ondt er i mine øine, og egget mig til vrede fra den dag deres fedre gikk ut av Egypten og like til denne dag.

¹⁵ker so delali, kar je zlo v mojih očeh, in so me dražili v jezo od dne, ko so odšli njih očetje iz Egipta, do sedaj.

¹⁶Manasse utøste også uskyldig blod i så stor mengde at han fylte Jerusalem dermed fra ende til ende, foruten den synd at han forførte Juda til å synde og gjøre hvad ondt var i Herrens øine.

¹⁶In Manasej je tudi prelil veliko nedolžne krvi, dokler ni ž njo napolnil Jeruzalema od enega konca do drugega, razen svojega greha, s katerim je zapeljeval Judo v greh, da so delali, kar je bilo hudo v očeh GOSPODOVIH.

¹⁷Hvad som ellers er å fortelle om Manasse og om alt det han gjorde, og om den synd som han gjorde, det er opskrevet i Judas kongers krønike.

¹⁷Druge zgodbe pa Manasejeve in vse, kar je storil, in greh, s katerim je grešil, ni li zapisano v knjigi letopisov kraljev Judovih?

¹⁸Og Manasse la sig til hvile hos sine fedre og blev begravet i haven til sitt hus, i Ussas have, og hans sønn Amon blev konge i hans sted.

¹⁸In Manasej je legel k očetom svojim in je bil pokopan na vrtu hiše svoje, na vrtu Uzovem. In zakraljeval je sin njegov Amon namesto njega.

¹⁹Amon var to og tyve år gammel da han blev konge, og han regjerte to år i Jerusalem; hans mor hette Mesullemet; hun var datter av Harus og var fra Jotba.

¹⁹Dvaindvajset let je bil star Amon, ko je zakraljeval, in vladal je dve leti v Jeruzalemu; in materi njegovi je bilo ime Mesulemeta, hči Haruzova iz Jotbe.

²⁰Han gjorde hvad ondt var i Herrens øine, likesom hans far Manasse hadde gjort.

²⁰In delal je, kar je bilo hudo v očeh GOSPODOVIH, kakor je bil delal oče njegov Manasej.

²¹Han vandret i alle deler på den vei hans far hadde vandret, og dyrket de motbydelige avguder hans far hadde dyrket, og tilbad dem.

²¹In hodil je po vsej poti, po kateri je hodil oče njegov, služeč malikom, ki jim je služil njegov oče, in klanjajoč se jim;

²²Han forlot Herren, sine fedres Gud, og vandret ikke på Herrens vei.

²²GOSPODA pa, Boga očetov svojih, je opustil, in ni hodil po poti GOSPODOVI.

²³Og Amons tjenere sammensvor sig mot ham og drepte kongen i hans hus.

²³In služabniki Amonovi so sklenili zaroto zoper njega in so kralja usmrtili v hiši njegovi.

²⁴Men landets folk slo ihjel alle dem som hadde sammensvoret sig mot kong Amon, og så gjorde de hans sønn Josias til konge i hans sted.

²⁴A ljudstvo dežele je pobilo vse, ki so se bili zarotili zoper njega; in ljudstvo dežele je postavilo Josija, sina njegovega, za kralja na mestu njegovem.

²⁵Hvad som ellers er å fortelle om Amon, om det han gjorde, det er opskrevet i Judas kongers krønike.

²⁵Kar je pa več praviti o Amonu, kar je storil, ni li zapisano v knjigi letopisov kraljev Judovih?In pokopali so ga v grobu njegovem na vrtu Uzovem. In Josija, sin njegov, je zavladal na mestu njegovem.

²⁶Han blev begravet i sin grav i Ussas have, og hans sønn Josias blev konge i hans sted.

²⁶In pokopali so ga v grobu njegovem na vrtu Uzovem. In Josija, sin njegov, je zavladal na mestu njegovem.