¹Josias var åtte år gammel da han blev konge, og han regjerte en og tretti år i Jerusalem; hans mor hette Jedida; hun var datter av Adaja og var fra Boskat.

¹Josija je bil osem let star, ko je zakraljeval, in vladal je enointrideset let v Jeruzalemu; in materi njegovi je bilo ime Jedida, hči Adajeva, iz Bozkata.

²Han gjorde hvad rett var i Herrens øine, og vandret i alle deler på sin far Davids vei; han vek ikke av hverken til høire eller til venstre.

²In delal je, kar je bilo prav v očeh GOSPODOVIH, in je hodil po vsej poti Davida, očeta svojega, ni se uklonil ne na desno, ne na levo.

³I kong Josias' attende år hendte det at kongen sendte statsskriveren Safan, sønn av Asalja, Mesullams sønn, til Herrens hus og sa:

³In zgodi se v osemnajstem letu kralja Josija, da pošlje kralj Safana, sina Azaljevega, sinu Mesulamovega, pisarja, v hišo GOSPODOVO, veleč:

⁴Gå op til ypperstepresten Hilkias og be ham telle sammen alle de penger som er kommet inn til Herrens hus, og som vokterne ved dørtreskelen har samlet inn hos folket,

⁴Pojdi gori k Hilkiju, velikemu duhovniku, da naj sešteje denar, kar se ga je prineslo v hišo GOSPODOVO, ki so ga zbrali varuhi ob vratih od ljudstva;

⁵og overgi dem til dem som forestår arbeidet og har tilsyn med Herrens hus, forat de igjen kan gi dem til dem som utfører arbeidet - dem som arbeider i Herrens hus for å bøte husets brøst,

⁵in naj ga izroče delovodjem, ki nadzorujejo v hiši GOSPODOVI, in ti naj ga dado delavcem v hiši GOSPODOVI, da se popravi, kar je podrtega pri hiši,

⁶til tømmermennene og bygningsmennene og murerne, og likeså til innkjøp av tre og hugne stener for å sette huset i stand.

⁶namreč tesarjem, stavbarjem in zidarjem, in da se kupi les in obsekano kamenje v popravo hiše.

⁷Men det skal ikke holdes regnskap med dem for de penger som overgis til dem; for de farer redelig frem.

⁷A račun se ni zahteval od njih o denarju, ki se je poveril njih rokam, ker so ž njim zvesto ravnali.

⁸Da sa ypperstepresten Hilkias til statsskriveren Safan: Jeg har funnet lovboken i Herrens hus. Og Hilkias gav boken til Safan, og han leste den.

⁸In Hilkija, veliki duhovnik, je rekel Safanu pisarju: Knjigo postave sem našel v hiši GOSPODOVI. In Hilkija da knjigo Safanu, in ta jo je bral.

⁹Så kom statsskriveren Safan tilbake til kongen og meldte: Dine tjenere har tømt ut de penger som fantes i huset, og overgitt dem til dem som forestår arbeidet og har tilsyn med Herrens hus.

⁹In Safan pisar pride h kralju in mu sporoči in reče: Hlapci tvoji so izsuli denar, kar se ga je našlo v hiši GOSPODOVI, in so ga dali v roke delovodjem, ki nadzorujejo v hiši GOSPODOVI.

¹⁰Og statsskriveren Safan fortalte kongen at presten Hilkias hadde gitt ham en bok. Og Safan leste den for kongen.

¹⁰Dalje naznani Safan, pisar, kralju, rekoč: Knjigo mi je dal duhovnik Hilkija. In Safan jo je čital pred kraljem.

¹¹Da kongen hørte lovbokens ord, sønderrev han sine klær.

¹¹Ko pa kralj sliši besede knjige postave, raztrga oblačila svoja.

¹²Og kongen bød presten Hilkias og Akikam, Safans sønn, og Akbor, Mikajas sønn, og statsskriveren Safan og kongens tjener Asaja:

¹²In kralj zapove Hilkiju, duhovniku, in Ahikamu, sinu Safanovemu, in Akborju, sinu Mihajevemu, in Safanu pisarju in Asaju, kraljevemu hlapcu, rekoč:

¹³Gå og spør Herren for mig og for folket og for hele Juda om det som står i denne bok som nu er funnet! For stor er Herrens vrede, som er optendt mot oss fordi våre fedre ikke har vært lydige mot denne boks ord og ikke gjort alt det som er oss foreskrevet.

¹³Pojdite, vprašajte GOSPODA zame in za ljudstvo in za vse Judovo o besedah te knjige, ki se je našla; zakaj velik je srd GOSPODOV, ki se je vnel zoper nas, ker niso očetje naši poslušali besed te knjige, da bi delali po vsem, kar nam je v njej predpisano.

¹⁴Så gikk presten Hilkias og Akikam og Akbor og Safan og Asaja til profetinnen Hulda, hustru til klædeskammervokteren Sallum, sønn av Tikva, Karkas' sønn; hun bodde Jerusalem i den annen bydel; og de talte med henne.

¹⁴Tedaj so šli Hilkija, duhovnik, Ahikam, Akbor, Safan in Asaja k Huldi prorokinji, ženi Saluma, sina Tikvaja, sina Harhasovega, varuha oblačilnice (ona je pa stanovala v Jeruzalemu, v drugem delu mesta), in so govorili ž njo.

¹⁵Hun sa til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Si til den mann som har sendt eder til mig:

¹⁵Ona jim pa reče: Tako pravi GOSPOD, Bog Izraelov: Povejte možu, ki vas je poslal k meni:

¹⁶Så sier Herren: Se, jeg fører ulykke over dette sted og dets innbyggere - alt det som står i den bok som Judas konge har lest,

¹⁶Tako pravi GOSPOD: Glej, jaz pripravim nesrečo nad ta kraj in nad prebivalce njegove, namreč vse besede tiste knjige, ki jo je čital kralj Judov,

¹⁷fordi de har forlatt mig og brent røkelse for andre guder for å vekke min harme med alt sine henders verk; min vrede er optendt mot dette sted, og den skal ikke utslukkes.

¹⁷ker so me zapustili in so žgali kadilo drugim bogovom, da bi me dražili v jezo z vsem delom svojih rok; zato se bo vnel srd moj zoper ta kraj, in ne bo ugašen.

¹⁸Og til Judas konge, som sendte eder for å spørre Herren, til ham skal I si således: Så sier Herren, Israels Gud: Du har nu hørt disse ord;

¹⁸Kralju Judovemu pa, ki vas je poslal vprašat GOSPODA, recite tako: Tako pravi GOSPOD, Bog Izraelov, glede besed, ki si jih slišal:

¹⁹men fordi ditt hjerte blev bløtt, og du ydmyket dig for Herrens åsyn da du hørte hvad jeg har talt mot dette sted og dets innbyggere - at de skal bli til ødeleggelse og forbannelse - og fordi du sønderrev dine klær og gråt for mitt åsyn, så har også jeg hørt, sier Herren.

¹⁹Ker se je omečilo srce tvoje in si se ponižal pred GOSPODOM, ko si čul, kar sem govoril zoper ta kraj in zoper prebivalce njegove, da jih zadene opustošenje in preklinjanje, in si raztrgal oblačila svoja in jokal pred menoj: zato sem tudi tebe slišal, pravi GOSPOD.Zato, glej, te zberem k očetom tvojim, in boš v miru zbran v grob svoj, da ne bodo oči tvoje videle vse nesreče, ki jo spravim nad ta kraj. In sporočili so ta govor kralju.

²⁰Derfor vil jeg samle dig til dine fedre, og du skal samles med dem i din grav i fred, og dine øine skal ikke se all den ulykke jeg vil føre over dette sted. Med dette svar kom de tilbake til kongen.

²⁰Zato, glej, te zberem k očetom tvojim, in boš v miru zbran v grob svoj, da ne bodo oči tvoje videle vse nesreče, ki jo spravim nad ta kraj. In sporočili so ta govor kralju.