¹Da sendte kongen bud efter alle Judas og Jerusalems eldste, og de samledes hos ham.

¹Nato pošlje kralj in zbere k sebi vse starejšine Judove in jeruzalemske.

²Og kongen gikk op til Herrens hus, og hver mann av Juda og alle Jerusalems innbyggere fulgte ham - prestene og profetene og alt folket, både store og små; og han leste op for dem alt det som stod skrevet i paktens bok, den som var funnet i Herrens hus.

²In kralj gre gori v hišo GOSPODOVO in vsi možje Judovi in prebivalci jeruzalemski ž njim, tudi duhovniki in proroki in vse ljudstvo, mali in veliki; in čita, da vsi slišijo, vse besede knjige zaveze, ki se je našla v hiši GOSPODOVI.

³Og kongen stod på forhøiningen og gjorde den pakt for Herrens åsyn at de skulde følge Herren og holde hans bud og hans vidnesbyrd og hans forskrifter av alt sitt hjerte og av all sin sjel - at de skulde holde denne pakts ord, de som var skrevet i denne bok. Og alt folket trådte inn i pakten.

³In kralj se ustopi ob stebru in stori zavezo pred GOSPODOM, da bo hodil za GOSPODOM in izpolnjeval zapovedi njegove in pričevanja njegova in postave njegove iz vsega srca in iz vse duše, da ostanejo veljavne te zaveze besede, ki so zapisane v tej knjigi. In vse ljudstvo je stopilo v to zavezo.

⁴Så bød kongen ypperstepresten Hilkias og prestene av annen rang og vokterne ved dørtreskelen å føre ut av Herrens tempel alle de redskaper som var gjort til Ba'al og Astarte og til hele himmelens hær; og han brente dem op utenfor Jerusalem på Kidron-markene og lot støvet av dem føre til Betel*. / {* 1KG 12, 29.}

⁴In kralj zapove Hilkiju, velikemu duhovniku, in duhovnikom druge vrste in varuhom pri vratih, naj pomečejo iz templja GOSPODOVEGA vse priprave, ki so jih naredili Baalu in Ašeri in vsej vojski nebeški; in sežgal jih je zunaj Jeruzalema na Kidronskih poljanah, in njih prah so odnesli v Betel.

⁵Han avsatte de prester som Judas konger hadde innsatt, og som brente røkelse på haugene i Judas byer og rundt omkring Jerusalem, og dem som brente røkelse for Ba'al, for solen og månen og dyrekretsens stjernebilleder og hele himmelens hær.

⁵In odpravil je malikovalske svečenike, ki jih je bil kralj Judov postavil, da žgo kadilo na višavah po mestih Judovih in v okolišu Jeruzalema; tudi tiste, ki so žgali kadilo Baalu, solncu in mesecu, ozvezdjem in vsej vojski nebeški.

⁶Han tok Astarte-billedet ut av Herrens hus og lot det føre utenfor Jerusalem til Kidron-dalen og brenne op i Kidron-dalen og knuse til støv; og han kastet støvet av det på de ringe folks graver.

⁶Velel je tudi odnesti Ašero iz hiše GOSPODOVE ven za Jeruzalem k potoku Kidronu, in jo je sežgal pri potoku Kidronu in zmel v prah, in prah je raztresel po grobovih nizkega ljudstva.

⁷Han rev ned tempel-bolernes* huser, som lå like ved Herrens hus, hvor kvinnene vevde småtelt for Astarte. / {* 1KG 14, 24.}

⁷In razdrl je nečistosti posvečene hiše, ki so bile pri hiši GOSPODOVI in so v njih ženske tkale Ašeri ogrinjala.

⁸Han lot alle prestene komme fra Judas byer og gjorde de hauger urene hvor prestene hadde brent røkelse, fra Geba til Be'erseba, og han brøt ned haugene ved portene, både den som lå ved inngangen til byhøvedsmannen Josvas port, og den som lå til venstre ved byporten.

⁸Velel je tudi duhovnikom iti iz mest Judovih in je oskrunil višave, kjer so bili duhovniki žgali kadilo, od Gebe do Bersebe. In podrl je višave pri vratih, ki so bile pri vhodu v vrata Jozueta, mestnega poglavarja, po levi strani, koder se gre v mesto.

⁹Dog fikk haugenes prester ikke ofre på Herrens alter i Jerusalem, men de åt usyret brød blandt sine brødre.

⁹Ali duhovniki višav niso smeli pristopiti gori k oltarju GOSPODOVEMU v Jeruzalemu, jedli so samo opresnike med svojimi brati.

¹⁰Han gjorde også Tofet* i Hinnoms barns dal urent, så ikke nogen skulde la sin sønn eller datter gå gjennem ilden for Molok. / {* det sted hvor Molok blev dyrket.}

¹⁰In oskrunil je Tofet, ki je v dolini Hinomovih sinov, da bi nihče več ne peljal sina svojega ali hčere svoje skozi ogenj, darujoč ju Molohu.

¹¹Han hadde bort de hester som Judas konger hadde innvidd til solen, tett ved inngangen til Herrens hus, ved hoffmannen Netan-Meleks kammer i Parvarim*; og solens vogner brente han op med ild. / {* rimeligvis en samling av hus i nærheten av templet.}

¹¹Odpravil je tudi konje, ki so jih bili kralji Judovi postavili solncu, proti vhodu v hišo GOSPODOVO, poleg hrama dvornika Natanmeleka, ki je bival v Parvarimu, in solnčne vozove je sežgal z ognjem.

¹²Alterne på taket over Akas' sal, som Judas konger hadde gjort, og de alter som Manasse hadde gjort i begge forgårdene til Herrens hus, rev kongen ned; og han smuldret dem og hadde dem bort derfra og kastet støvet av dem i Kidrons bekk.

¹²Oltarje pa, ki so bili na strehi gornje izbe Ahazove in so jih napravili kralji Judovi, in oltarje, katere je naredil Manasej na obeh dvoriščih hiše GOSPODOVE, je zrušil kralj in pometal odondod, in njih prah je stresel v potok Kidron.

¹³De offerhauger som lå midt imot Jerusalem på høire side av Ødeleggelsens berg, og som Israels konge Salomo hadde bygget for Astarte, sidoniernes vederstyggelighet, og for Kamos, Moabs vederstyggelighet, og for Milkom, Ammons barns vederstyggelighet, dem gjorde kongen urene.

¹³In višave pred Jeruzalemom, ki so bile na desni strani Gore pogube in jih je bil Salomon, kralj Izraelov, zgradil Astoreti, grdobi Sidoncev, in Kamosu, grdobi Moabcev, in Milkomu, gnusobi sinov Amonovih, je oskrunil kralj.

¹⁴Han slo billedstøttene i stykker og hugg ned Astarte-billedene og fylte det sted hvor de hadde stått, med menneskeben.

¹⁴In strl je stebre s podobami in posekal Ašere, njih mesta pa je napolnil s človeškimi kostmi.

¹⁵Også alteret i Betel, den offerhaug som Jeroboam, Nebats sønn, hadde gjort, han som fikk Israel til å synde, også det alter og den offerhaug rev han ned; og han brente op haugen og knuste den til støv; likeså brente han op Astarte-billedet.

¹⁵Enako je tudi porušil oltar v Betelu in višavo, ki jo je napravil Jeroboam, sin Nebatov, ki je napotil Izraela v greh, tisti oltar in višavo je porušil; in sežgal je višavo in jo strl v prah, sežgal tudi Ašero.

¹⁶Da Josias vendte sig om og så gravene som var der på fjellet, sendte han folk dit og lot benene ta ut av gravene og brenne op på alteret og gjorde det urent efter Herrens ord, det som den Guds mann hadde utropt, han som ropte ut at dette skulde skje.

¹⁶In Josija se ozre in zagleda grobe, ki so bili ondi v gori, in pošlje in vzame kosti iz grobov ter jih sežge na oltarju in ga oskruni po besedi GOSPODOVI, katero je zaklical mož Božji, napovedujoč te reči.

¹⁷Så sa han: Hvad er det for en stenstøtte jeg ser der borte? Byens menn svarte: Det er gravstedet til den Guds mann som kom fra Juda og ropte ut over alteret i Betel at det skulde skje som du nu har gjort.

¹⁷Nato vpraša: Kakšno je tu nadgrobno znamenje, ki ga vidim? In mestni možje mu reko: Grob je moža Božjega, ki je prišel z Judovega in zaklical te reči, ki si jih storil, zoper oltar betelski.

¹⁸Da sa han: La ham hvile i fred, ingen må flytte hans ben! Så lot de hans ben være i fred og likeså benene av den profet som var kommet fra Samaria.

¹⁸In veli: Naj leži, nihče ne gani njegovih kosti! Tako so ostale nedotaknjene kosti njegove in kosti proroka, ki je bil prišel iz Samarije.

¹⁹Også alle offerhaug-husene i Samarias byer som Israels konger hadde gjort for å vekke Herrens harme, fikk Josias bort og gjorde med dem aldeles som han hadde gjort i Betel.

¹⁹Tudi vse hiše višav, kar jih je bilo po mestih samarijskiln, katere so napravili kralji Izraelovi, da dražijo GOSPODA, je Josija odpravil in ž njimi storil prav tako, kakor je bil storil v Betelu.

²⁰Og alle offerhaug-prestene som var der, lot han drepe på alterne og brente menneskeben på dem. Så vendte han tilbake til Jerusalem.

²⁰In daroval je vse duhovnike višav, ki so bili ondi, na oltarjih in je žgal človeške kosti na njih. Potem se vrne v Jeruzalem.

²¹Og kongen bød alt folket: Hold påske for Herren eders Gud, således som skrevet er i denne paktens bok!

²¹Tedaj zapove kralj vsemu ljudstvu, rekoč: Praznujte pasho GOSPODU, Bogu svojemu, kakor je pisano v tej knjigi zaveze.

²²For en påske som denne var ikke blitt holdt fra den tid da dommerne dømte Israel, heller ikke i hele den tid det hadde vært konger i Israel og Juda.

²²Gotovo se ni praznovala taka pasha od dni sodnikov, ki so sodili Izraela, pa tudi ne v dnevih kraljev Judovih in kraljev Izraelovih;

²³Det var først i kong Josias' attende år at en sådan påske blev holdt for Herren i Jerusalem.

²³temuč v osemnajstem letu kralja Josija se je praznovala ta pasha GOSPODU v Jeruzalemu.

²⁴Også dødningemanerne og sannsigerne og husgudene og de motbydelige avguder og alle de vederstyggeligheter som hadde vært å se i Juda land og i Jerusalem, utryddet Josias for å holde lovens ord som var skrevet i den bok presten Hilkias hadde funnet i Herrens hus.

²⁴Vrhutega je Josija iztrebil tudi rotilce mrtvih in čarodejnike in hišne bogove, malike in vse grdobe, kar se jih je zalotilo v deželi Judovi in v Jeruzalemu, da uveljavi besede postave, pisane v knjigi, ki jo je našel duhovnik Hilkija v hiši GOSPODOVI.

²⁵Det hadde aldri før vært nogen konge som han, nogen som således hadde omvendt sig til Herren av alt sitt hjerte og av all sin sjel og av all sin styrke efter hele Mose lov, og efter ham opstod det ingen som han.

²⁵In ni ga bilo njemu podobnega kralja pred njim, ki bi se bil preobrnil h GOSPODU iz vsega srca in iz vse duše in iz vse moči svoje, po vsej postavi Mojzesovi, tudi za njim ni vstal nobeden njemu enak.

²⁶Dog vendte Herren ikke om fra sin store, brennende vrede, som var optendt mot Juda for alle de harmelige synder hvormed Manasse hadde vakt hans harme.

²⁶Vendar se GOSPOD ni odvrnil od togote velike jeze svoje, v kateri se je vnel srd njegov zoper Judo, zaradi vsega draženja, s katerim ga je bil dražil Manasej.

²⁷Og Herren sa: Også Juda vil jeg støte bort fra mitt åsyn, likesom jeg støtte Israel bort, og jeg vil forkaste denne stad som jeg har utvalgt, Jerusalem, og det hus hvorom jeg sa: Mitt navn skal bo der.

²⁷In GOSPOD je rekel: Odpravim tudi Judo izpred obličja svojega, kakor sem odpravil Izraela, in zavržem mesto to, ki sem si ga izvolil, Jeruzalem, tudi hišo, za katero sem rekel: Ime moje bode ondi.

²⁸Hvad som ellers er å fortelle om Josias og om alt det han gjorde, det er opskrevet i Judas kongers krønike.

²⁸Kar je pa več praviti o Josiju in vse, kar je storil, ni li zapisano v knjigi letopisov kraljev Judovih?

²⁹I hans tid drog kongen i Egypten Farao Neko op mot kongen i Assyria til Frat-elven, og kong Josias drog imot ham; men Neko drepte ham ved Megiddo, så snart han fikk se ham.

²⁹V dnevih njegovih je šel gori Faraon Neko, kralj egiptovski, zoper kralja asirskega na reko Evfrat; njemu je šel Josija nasproti; Neko pa ga je umoril v Megidu, ko ga je bil videl.

³⁰Hans tjenere kjørte ham død fra Megiddo og førte ham til Jerusalem og begravde ham i hans grav; og landets folk tok og salvet Joakas, Josias' sønn, og gjorde ham til konge i hans fars sted.

³⁰In hlapci njegovi so ga mrtvega odpeljali iz Megida in ga pripeljali v Jeruzalem ter pokopali v grobu njegovem. In ljudstvo dežele je vzelo Joahaza, sina Josijevega, in so ga pomazilili ter postavili za kralja namesto očeta njegovega.

³¹Joakas var tre og tyve år gammel da han blev konge, og han regjerte tre måneder i Jerusalem; hans mor hette Hamutal; hun var datter av Jirmeja og var fra Libna.

³¹Triindvajset let je bilo Joahazu, ko je zakraljeval, in vladal je tri mesece v Jeruzalemu. Materi njegovi je bilo ime Hamutala, hči Jeremijeva, iz Libne.

³²Han gjorde hvad ondt var i Herrens øine, aldeles som hans fedre hadde gjort.

³²In delal je, kar je bilo hudo v očeh GOSPODOVIH, po vsem, kar so delali očetje njegovi.

³³Farao Neko la ham i lenker i Ribla i Hamat-landet, efterat han var blitt konge i Jerusalem, og påla landet i bøter hundre talenter sølv og én talent gull.

³³In Faraon Neko ga je dejal v spone v Ribli, v hamatski pokrajini, da ne bi več kraljeval v Jeruzalemu; in naložil je deželi globo: sto talentov srebra in talent zlata.

³⁴Så gjorde Farao Neko Eljakim, Josias' sønn, til konge i hans far Josias' sted og forandret hans navn til Jojakim; men Joakas tok han med sig til Egypten, og der døde han.

³⁴In Faraon Neko je postavil Eljakima, sina Josijevega, za kralja namesto Josija, očeta njegovega, in premenil mu je ime v Jojakima. Joahaza pa je vzel s seboj; in ta je prišel v Egipt in je tam umrl.

³⁵Jojakim betalte sølvet og gullet til Farao; men han måtte utligne en skatt på landet for å kunne betale den sum som Farao hadde krevd; han inndrev sølvet og gullet av landets folk efter som enhver var lignet, og betalte det så til Farao Neko.

³⁵In Jojakim je dal srebro in zlato Faraonu; toda naložil je doklade deželi, da bi dala tisti denar po Faraonovem povelju: izterjal je srebra in zlata od ljudstva v deželi, od vsakega po cenitvi njegovi, da plača Faraonu Neku.

³⁶Jojakim var fem og tyve år gammel da han blev konge, og han regjerte elleve år i Jerusalem; hans mor hette Sebida; hun var datter av Pedaja og var fra Ruma.

³⁶Jojakim je bil petindvajset let star, ko je zakraljeval, in vladal je enajst let v Jeruzalemu. In materi njegovi je bilo ime Zebida, hči Pedajeva iz Rume.In delal je, kar je bilo hudo v očeh GOSPODOVIH, po vsem, kar so bili delali očetje njegovi.

³⁷Han gjorde hvad ondt var i Herrens øine, aldeles som hans fedre hadde gjort.

³⁷In delal je, kar je bilo hudo v očeh GOSPODOVIH, po vsem, kar so bili delali očetje njegovi.