¹Nu traff det sig så at det på det sted var en illesinnet mann som hette Seba, sønn av Bikri, en benjaminitt. Han støtte i basunen og sa: Vi har ingen del i David og ingen lodd i Isais sønn; hver mann til sine telt, Israel!

¹In prigodi se, da je bil ondi mož Belijalov, po imenu Seba, sin Bikrijev, Benjaminec; ta zatrobi v trobento in reče: Ni nam deleža pri Davidu, ne dediščine pri sinu Jesejevem. Vsak v šator svoj, o Izrael!

²Da forlot hver mann av Israel David og fulgte Seba, Bikris sønn, men Judas menn hang ved sin konge og fulgte ham fra Jordan like til Jerusalem.

²Tedaj se vsi možje Izraelovi vzdignejo, da ne bi šli za Davidom, ter odidejo za Sebom, Bikrijevim sinom; ali možje Judovi so se držali kralja svojega od Jordana do Jeruzalema.

³Så kom David hjem til Jerusalem. Og kongen tok de ti medhustruer som han hadde latt bli tilbake for å ta vare på huset, og lot dem bo i et hus for sig selv under varetekt; han forsørget dem med det nødvendige, men gikk ikke inn til dem. Der satt de nu innestengt til sin dødsdag og levde hele resten av sitt liv som enker.

³In David pride v hišo svojo v Jeruzalemu. In vzame kralj tistih deset žen priležnic, ki jih je bil popustil, da čuvajo hišo, in jih da v varstvo, ter jih je oskrboval z živežem, a ni hodil k njim. Tako so bile zaprte do dne smrti svoje, živeč v vdovstvu.

⁴Så sa kongen til Amasa: Kall Judas menn sammen for mig innen tre dager og møt så selv frem her!

⁴Nato veli kralj Amasu: Skliči mi može Judove na tretji dan, tudi sam pridi sem!

⁵Amasa tok da avsted for å kalle Juda sammen; men han drygde lenger enn den tid som var fastsatt.

⁵In Amasa odide sklicat Judovce, a se zamudi, da ni prišel ob določenem času.

⁶Da sa David til Abisai: Nu kommer Seba, Bikris sønn, til å gjøre oss mere ondt enn Absalom; ta du din herres menn og sett efter ham! Bare han ikke alt har funnet faste byer og har undsloppet oss!

⁶Tedaj reče David Abisaju: Sedaj nam bo Seba, sin Bikrijev, več škodoval nego Absalom. Vzemi gospoda svojega hlapce in híti za njim, da si ne pridobi utrjenih mest ter nam uskoči izpred oči.

⁷Så drog da Joabs menn og livvakten og alle de djerveste stridsmenn ut efter ham; de drog ut fra Jerusalem for å sette efter Seba, Bikris sønn.

⁷šli so torej za njim možje Joabovi in Keretejci in Peletejci in vsi junaki; šli so iz Jeruzalema, da zasledujejo Seba, sina Bikrijevega.

⁸De var nettop kommet til den store sten ved Gibeon, da kom Amasa imot dem. Joab hadde på sig kappen som var hans vanlige drakt, og utenpå den et belte med et sverd i skjeden, fastbundet over hans lender, og da han gikk frem, falt det ut.

⁸Ko so bili pri tistem velikem kamenu, ki je v Gibeonu, jim pride Amasa naproti. Joab pa je bil oblečen v vojaško suknjo in čeznjo prepasan s pasom in na njem je visel meč v nožnici ob bedru njegovem, in ko je postopil, se je meč iztaknil.

⁹Og Joab sa til Amasa: Går det dig vel, bror? og grep med sin høire hånd fatt i Amasas skjegg for å kysse ham.

⁹In Joab reče Amasu: Se ti li dobro godi, brat moj? In Joab prime z desnico Amasa za brado, da ga poljubi.

¹⁰Men Amasa tok sig ikke i vare for sverdet som Joab hadde i hånden, og Joab stakk ham med det i underlivet, så hans innvoller rant ut på jorden. Han stakk ham ikke mere enn denne ene gang, så var han død. Derefter satte Joab og hans bror Abisai efter Seba, Bikris sønn.

¹⁰Amasa pa ni opazil meča, ki je bil v roki Joabovi, in on ga je ž njim pobodel pod rebra, da so se mu čreva izsula na zemljo, in ni ga pobodel v drugič; in je umrl. A Joab in Abisaj, brat njegov, sta se gnala za Sebom, sinom Bikrijevim.

¹¹Men en av Joabs unge menn blev stående hos Amasa og ropte: Hvem som holder med Joab, og som står på Davids side, følge Joab!

¹¹In eden iz Joabovih hlapcev stopi poleg Amasa in reče: Kdor ljubi Joaba in kdor je za Davida, naj gre za Joabom!

¹²Men Amasa lå veltet i sitt blod midt på landeveien, og da mannen så at alt folket blev stående. flyttet han Amasa fra landeveien bort på marken og kastet et klæde over ham, fordi han så at enhver som kom bort til ham, blev stående.

¹²Amasa pa se je valjal v krvi svoji sredi ceste. In ko je videl mož, da se ustavlja vse ljudstvo, odnese Amasa s ceste na polje ter vrže nanj oblačilo, videč, da se ustavi, kdorkoli gre mimo.

¹³Da han var ført bort fra landeveien, gikk hver mann forbi og fulgte Joab for å sette efter Seba, Bikris sønn.

¹³Ko je torej bil odpravljen s ceste, je šlo vse ljudstvo naprej za Joabom, da pode Seba, sina Bikrijevega.

¹⁴Han drog frem gjennem alle Israels stammer til Abel og Bet-Ma'aka og hele Berim; og de samlet sig og fulgte også efter ham.

¹⁴Ta pa je bil šel skozi vse rodove Izraelove do Abela in Betmaaka in skozi ves kraj Berimcev; in zbrali so se in šli tudi za njim.

¹⁵Og de kom og kringsatte ham* i Abel-Bet-Ma'aka og opkastet en voll mot byen; den støtte op mot yttermuren; og alt folket som var med Joab, var i ferd med å ødelegge muren for å få den til å falle. / {* Seba.}

¹⁵Oni pa so prišli ter ga oblegli v Abel-Betmaaki in so napravili nasip okoli mesta, da je stal proti zidovju; in vse ljudstvo, ki je bilo z Joabom, je podkopalo zid, da bi ga podrli.

¹⁶Da ropte en klok kvinne fra byen: Hør, hør! Si til Joab: Kom nærmere, så jeg kan få tale med dig!

¹⁶Tedaj zakliče modra žena iz mesta: Čujte, čujte! Recite Joabu: Pristopi sem, da govorim s teboj!

¹⁷Da gikk han bort til henne, og kvinnen spurte: Er du Joab? Han svarte: Ja. Hun sa til ham: Hør din tjenerinnes ord! Han svarte: Jeg hører.

¹⁷In on se ji približa. Žena pa vpraša: Si li ti Joab? Odgovori: Sem. Tedaj mu reče: Čuj besede dekle svoje! On reče: Poslušam.

¹⁸Da sa hun: Før pleide folk å si så: En skal spørre sig for i Abel, og så utførte de det.

¹⁸Tedaj govori ona, rekoč: V starih časih so rekali: Povprašajte za svet v Abelu! In s tem so končali vsako stvar.

¹⁹Jeg er en av de fredsommelige og trofaste i Israel*; du søker å ødelegge en by, en mor i Israel, hvorfor vil du tilintetgjøre Herrens arv? / {* hun taler i byens navn.}

¹⁹Jaz sem eno iz miroljubnih in zvestih mest v Izraelu, in ti hočeš ugonobiti mesto in mater v Izraelu? Zakaj hočeš požreti dediščino GOSPODOVO?

²⁰Da svarte Joab og sa: Langt, langt være det fra mig at jeg skulde tilintetgjøre eller ødelegge.

²⁰In Joab odgovori in reče: Nikakor ne, nikakor ne, da bi jaz požiral ali razdeval!

²¹Det har sig ikke så. Men en mann fra Efra'im-fjellet som heter Seba, sønn av Bikri, har løftet sin hånd mot kongen, mot David; la mig bare få ham, så skal jeg dra bort fra byen. Da sa kvinnen til Joab: Hans hode skal bli kastet ut til dig over muren.

²¹Stvar ni taka, ampak mož z Efraimskega gorovja, Seba, sin Bikrijev, po imenu, je vzdignil roko svojo zoper kralja, zoper Davida. Izročite njega samega, in odidem od mesta. In žena reče Joabu: Glej, glava njegova se ti bo vrgla čez zid.

²²Så gikk kvinnen med sitt kloke råd til alt folket, og de hugg hodet av Seba, Bikris sønn, og kastet det ut til Joab. Da støtte han i basunen, og de drog bort fra byen og spredte sig hver mann til sitt hjem; og Joab vendte tilbake til Jerusalem, til kongen.

²²Nato gre žena in govori vsemu ljudstvu v modrosti svoji. In odsekajo glavo Sebu, sinu Bikrijevemu, in jo vržejo ven Joabu. In zatrobi na trobento, in razidejo se od mesta, vsak v mesto svoje. Joab pa se vrne v Jeruzalem h kralju.

²³Joab var høvding over hele Israels hær, og Benaja, sønn av Jojada, var høvding over livvakten;

²³Bil pa je Joab nad vso vojsko Izraelovo, in Benaja, sin Jojadov, je bil nad Keretejci in Peletejci;

²⁴Adoram hadde opsyn med dem som gjorde pliktarbeid, og Josafat, sønn av Akilud, var historieskriver;

²⁴in Adoram je bil nad robotniki, in Josafat, sin Ahiludov, je bil deželni letopisec,

²⁵Seja var statsskriver, og Sadok og Abjatar var prester.

²⁵in Seva je bil pisar, Zadok in Abiatar pa sta bila duhovnika,tudi Ira Jairski je bil prvi dvornik Davidu.

²⁶Ja'iritten Ira var også prest* hos David. / {* likesom 2SA 8, 18.}

²⁶tudi Ira Jairski je bil prvi dvornik Davidu.