¹I Davids tid var det engang en hungersnød som varte i tre år efter hverandre. Da søkte David Herrens åsyn, og Herren svarte: Det er fordi det hviler blodskyld på Saul og hans hus, siden han drepte gibeonittene.

¹In bila je lakota tri leta v dnevih Davidovih, leto za letom; in David je iskal obličja GOSPODOVEGA. In GOSPOD je dejal: Zaradi Savla je to in zaradi krvi, prelite od hiše njegove, ker je pomoril Gibeončane.

²Kongen lot da gibeonittene kalle og talte med dem. Gibeonittene hørte ikke til Israels barn, men var av de amoritter som var blitt tilbake i landet, og Israels barn hadde svoret dem en ed, men Saul søkte å slå dem ihjel i sin nidkjærhet for Israels og Judas barn.

²In kralj pokliče Gibeončane in govori ž njimi. (Gibeončani pa niso bili izmed sinov Izraelovih, ampak iz ostanka Amorejcev, in sinovi Izraelovi so jim prisegli mir. Toda Savel jih je poskušal iztrebiti v svoji gorečnosti za sinove Izraelove in Judove.)

³David sa til gibeonittene: Hvad skal jeg gjøre for eder, og hvormed skal jeg gjøre soning, så I velsigner Herrens arv?

³In David reče Gibeončanom: Kaj naj storim za vas? In s čim naj storim poravnavo, da boste blagoslovili dediščino GOSPODOVO?

⁴Gibeonittene svarte: Vi krever ikke sølv eller gull hos Saul og hans hus, og vi har ikke rett til å drepe nogen mann i Israel. Han sa: Hvad I krever, vil jeg gjøre for eder.

⁴In Gibeončani mu reko: Ni nam za srebro ali za zlato v zadevi med nami in med Savlom in hišo njegovo, niti za to, da se kdo umori v Izraelu. In jim reče: Kar porečete, storim za vas.

⁵Og de sa til kongen: Den mann som ødela oss, og som hadde i sinne å utrydde oss, så det ikke skulde finnes nogen av oss igjen innen hele Israels landemerker -

⁵In reko kralju: Tistega moža, ki nas je pokončeval in ki je izmišljal zoper nas, da bi bili potrebljeni, da nas ne bo v nobenem kraju Izraelovem,

⁶la oss av hans sønner få syv menn, så vil vi henge dem op for Herren i Gibea, hvor Saul, Herrens utvalgte, hørte hjemme. Kongen svarte: Jeg skal gi eder dem.

⁶naj se nam da sedem iz sinov njegovih, in obesimo jih GOSPODU v Gibei Savlovi, v mestu izvoljenca GOSPODOVEGA. In kralj reče: Dam vam jih.

⁷Kongen sparte Mefiboset, sønn av Jonatan, Sauls sønn, for den eds skyld som de - David og Jonatan, Sauls sønn - hadde svoret hverandre ved Herren.

⁷Ali kralj je prizanesel Mefibosetu, sinu Jonatana, sina Savlovega, zaradi prisege GOSPODOVE, ki je bila med njima, med Davidom in Jonatanom, sinom Savlovim.

⁸Men de to sønner som Rispa, Ajas datter, hadde fått med Saul, Armoni og Mefiboset, og de fem sønner som Mikal*, Sauls datter, hadde fått med Adriel, sønn av meholatitten Barsillai, dem tok kongen / {* 2SA 3, 7. som også hette Merab, 1SA 18, 19.}

⁸Vzame pa kralj dva sinova Ricpe, hčere Ajeve, ki ju je rodila Savlu, Armonija in Mefiboseta, in pet sinov Mihale, hčere Savlove, ki jih je rodila Adrielu, sinu Barzilaja Meholačana,

⁹og overgav dem til gibeonittene, og de hengte dem op på fjellet for Herrens åsyn; de omkom alle syv på en gang. Det var i de første dager av høsten, i begynnelsen av bygghøsten, de blev drept.

⁹in jih da Gibeončanom v roke, in obesijo jih na gori pred GOSPODOM, in poginilo je teh sedem skupaj; in bili so usmrčeni ob žetvi, v prvih dneh, ko se je začela ječmenova žetev.

¹⁰Men Rispa, Ajas datter, tok sin sørgedrakt og bredte den ut på klippen fra høstens begynnelse inntil det strømmet vann ned på dem fra himmelen*; og hun lot ikke himmelens fugler få slå ned på dem om dagen eller markens ville dyr om natten. / {* de blev hengende inntil Gud gav regn igjen, 2SA 21, 1.}

¹⁰A Ricpa, hči Ajeva, vzame raševnik in si ga razgrne na skali, od začetka žetve dotlej, ko je voda kapljala z neba na obešence, in ni dopustila ptičem nebeškim, da sedejo nanje po dne, ne zverinam poljskim po noči.

¹¹Da David fikk vite hvad Rispa, Ajas datter, Sauls medhustru, hadde gjort,

¹¹In povedali so Davidu, kaj je storila Ricpa, hči Ajeva, priležnica Savlova.

¹²tok han avsted og hentet Sauls og hans sønn Jonatans ben fra mennene i Jabes i Gilead, som hemmelig hadde tatt dem bort fra torvet i Betsan; der hadde filistrene hengt dem op den dag de slo Saul på Gilboa.

¹²In David odide in vzame kosti Savlove in kosti Jonatana, sinu njegovega, od meščanov v Jabesu v Gileadu, ki so jih bili ukradli z ulic v Betsanu, kjer so ju Filistejci obesili v dan, ko so umorili Savla na Gilboi;

¹³Og da han hadde ført Sauls og hans sønn Jonatans ben op derfra, samlet de også benene av dem som var hengt,

¹³in prinese odondod kosti Savlove in kosti Jonatana, sina njegovega. Zbrali so tudi kosti tistih, ki so bili obešeni.

¹⁴og de begravde Sauls og hans sønn Jonatans ben i Benjamins land, i Sela, i hans far Kis' grav. De gjorde alt det kongen hadde befalt. Og derefter hørte Gud landets bønn.

¹⁴In pokopali so kosti Savlove in Jonatana, sina njegovega, v pokrajini Benjaminovi v Zeli, v grobu Kisa, očeta njegovega, in storili so vse, kar je kralj zapovedal. In potem se je dal Bog izprositi za deželo.

¹⁵Atter kom det til krig mellem filistrene og Israel; og David drog ned med sine menn, og de stred med filistrene. David blev trett,

¹⁵In Filistejci so zopet začeli vojno z Izraelom. In David gre doli in služabniki njegovi ž njim in se bojujejo zoper Filistejce. In David je bil utrujen,

¹⁶og Jisbo-Benob, som hørte til Rafas barn - han hadde en lanse som veide tre hundre sekel kobber, og han var omgjordet med et nytt sverd - han tenkte på å slå David ihjel.

¹⁶in Isbibenob, ki je bil iz sinov velikana, čigar sulica je tehtala tristo seklov brona, in je bil opasan z novim mečem, je nameraval ubiti Davida.

¹⁷Men Abisai, Serujas sønn, kom ham til hjelp og slo filisteren og drepte ham. Da svor Davids menn og sa til ham: Du skal ikke mere dra ut med oss i striden, forat du ikke skal utslukke Israels lys.

¹⁷Ali Abisaj, sin Zervijin, mu je prišel v pomoč in je udaril Filistejca ter ga ubil. Tedaj so prisegli Davidu možje njegovi, rekoč: Nikdar več ne pojdeš z nami v boj, da ne ugasneš svetila Izraelu.

¹⁸Siden blev det atter strid med filistrene; det var ved Gob; da slo husatitten Sibbekai Saf, som hørte til Rafas barn.

¹⁸In zgodi se potem, da je bila zopet vojna s Filistejci v Gobu; tedaj je Sibekaj Husajec ubil Safa, ki je bil iz sinov velikanov.

¹⁹Ennu en gang blev det strid med filistrene ved Gob, og betlehemitten Elhanan, sønn av Ja'are-Orgim, slo gittitten Goliat, som hadde et spyd hvis skaft var som en veverstang.

¹⁹In zopet je bila vojna s Filistejci v Gobu, in Elhanan, sin Jaare-orgimov, Betlehemčan, je ubil brata Goliata Gatovca, čigar suličišče je bilo kakor tkalsko vratilo.

²⁰Så kom det atter til strid ved Gat. Der var en høivoksen mann som hadde seks fingrer på hver hånd og seks tær på hver fot - i alt fireogtyve fingrer og tær; han var og en efterkommer av Rafa.

²⁰In zopet je bila vojna v Gatu, kjer je bil mož velike postave, ki je imel na vsaki roki šest in na vsaki nogi šest prstov, štiriindvajset po številu; tudi ta se je bil rodil velikanu.

²¹Han hånte Israel; men Jonatan, sønn av Davids bror Simea, hugg ham ned.

²¹Ko pa je ta sramoto kidal na Izraela, ga je ubil Jonatan, sin Simeja, brata Davidovega.Ti štirje so se rodili velikanu v Gatu, in padli so po roki Davidovi in po roki služabnikov njegovih.

²²Disse fire var efterkommere av Rafa i Gat, og de falt for Davids og hans menns hånd.

²²Ti štirje so se rodili velikanu v Gatu, in padli so po roki Davidovi in po roki služabnikov njegovih.