¹Ve de trygge på Sion og de sorgløse på Samarias fjell, de fornemme blandt det ypperste av folkene, dem som Israels hus pleier å vende sig til!

¹Gorje lahkoživcem na Sionu in brezskrbnežem na gori Samarije, imenitnikom prvega med narodi, h katerim hodi hiša Izraelova!

²Dra over til Kalne og se, og gå videre til det store Hamat, og stig ned til Gat i Filisterland! Er de bedre enn disse riker, eller er deres land større enn eders land?

²Pojdite tja v Kalne in poglejte, in preidite odondod v veliki Hamat, potem stopite doli v Gat Filistejcev: so li odličnejši nego ta kraljestva, ali pa je njih pokrajina večja od vaše pokrajine?

³I som jager den onde dag langt bort og flytter urettens sete nær til eder*, / {* I vil intet høre om straffens dag, og allikevel lar I vold og urett råde blandt eder.}

³vi, ki želite, da bodi daleč dan nesreče, in stol silovitosti si stavite blizu,

⁴I som ligger på elfenbensbenker og dovner eder på eders leier, og som eter lam av hjorden og kalver fra fjøset,

⁴ki ležite na slonokoščenih posteljah in se raztegujete po svojih počivalnicah in jeste jagnjeta od črede in teleta iz pitalnice,

⁵som synger allslags tull til harpens toner og har uttenkt eder strengeinstrumenter, likesom David,

⁵ki pojete bedaste pesmi z glasom brenkelj, si izmišljate godala kakor David,

⁶som drikker vin av skåler og salver eder med den ypperste olje, men ikke sørger over Josefs skade.

⁶ki pijete vino iz daritvenih čaš in se mazilite z najboljšimi mazili, a se ne žalostite nad rano Jožefovo.

⁷Derfor skal de nu vandre ut av landet fremst blandt dem som føres bort, og med skrålet av dem som dovner sig, skal det være slutt.

⁷Zato pojdejo v sužnost na čelu ujetnikov, in preneha vriskanje njih, ki so se lenobno raztegovali.

⁸Herren, Israels Gud, har svoret ved sig selv, sier Herren, hærskarenes Gud: Jeg avskyr Jakobs stolthet og hater hans palasser, og jeg vil overgi byen og alt det som er i den.

⁸Gospod, Jehova, je prisegel pri samem sebi, govori GOSPOD, Bog nad vojskami: Jaz studim ponos Jakobov in sovražim palače njegove, zato izročim sovražniku mesto in vse, kar je v njem.

⁹Og om det er ti menn tilbake i ett hus, da skal de dø.

⁹In zgodi se, ako ostane deset mož v eni hiši, vendar umrjo.

¹⁰Og en manns nærmeste frende, som skal brenne ham*, skal ta ham og bære benene ut av huset, og han skal si til den som er i husets innerste krok: Er det ennu nogen hos dig? Og han skal svare: Nei, ingen! Da skal han si: Hysj! Herrens navn må ikke nevnes! / {* fordi mengden av de døde (AMO 8, 3) gjør det umulig å begrave dem.}

¹⁰In kadar koga vzdigne sorodnik njegov, ki mu bo pogrebnik, da spravi kosti iz hiše, in ogovori njega, ki je v notranjem hišnem hramu: Je li še kdo pri tebi? ta pa reče: Nikogar ni več; tedaj poreče: Mólči! ker se ne sme spominjati imena GOSPODOVEGA.

¹¹For se, Herren byder, og de slår det store hus så det synker i grus, og det lille hus så det revner.

¹¹Kajti glej, GOSPOD ukaže, in udarijo veliko hišo, da bode v podrtine, in malo hišo, da bode v drobir.

¹²Springer vel hestene opefter fjellet, eller pløies det der med okser? siden I har forvendt retten til gift og rettferdighetens frukter til malurt.

¹²Morejo li konji dirjati po skalovju, se li more morje orati z voli? da ste izprevrgli pravico v strup in sad pravičnosti v pelin?

¹³I som gleder eder over det som intet er, og som sier: Er det ikke ved vår egen styrke vi har vunnet oss velde?

¹³vi, ki se veselite tega, kar ni nič, ki govorite: Si li nismo po svoji moči dobili rogov?Kajti glejte, obudim zoper vas narod, o hiša Izraelova, govori GOSPOD, Bog nad vojskami, in vas bodo stiskali od vhoda v Hamat prav do potoka nižine Arabe.

¹⁴For se, jeg opvekker et folk mot eder, Israels hus, sier Herren, hærskarenes Gud, og de skal undertrykke eder fra der hvor veien går til Hamat, og like til bekken i ødemarken.

¹⁴Kajti glejte, obudim zoper vas narod, o hiša Izraelova, govori GOSPOD, Bog nad vojskami, in vas bodo stiskali od vhoda v Hamat prav do potoka nižine Arabe.