¹Dette syn lot Herren, Israels Gud, mig se: Det var en som skapte gresshopper, da håen begynte å skyte op; det var håen efter kongens slått.

¹To mi je pokazal Gospod Jehova: Glej, napravljal je roj kobilic, ko je jela poganjati otava; in glej, bila je otava po kraljevi košnji.

²Og da de vel hadde ett op alle urter i landet, da sa jeg: Herre, Israels Gud, tilgi! Hvorledes skal Jakob kunne bli i live, han som er så liten?

²In zgodi se, ko so dočista požrle vso travo zemlje, da rečem: O, Gospod Jehova, odpústi, prosim! kako naj obstoji Jakob? saj je majhen.

³Da angret Herren det. Det skal ikke skje, sa Herren.

³GOSPODU je bilo žal za to. Ne bo se zgodilo, je rekel GOSPOD.

⁴Så lot Herren, Israels Gud, mig se dette syn: Herren, Israels Gud, kalte på ilden til straff, og den fortærte det store vanndyp, og den holdt på å fortære hans arvelodd.

⁴To mi je pokazal Gospod Jehova: Glej, Gospod Jehova je klical ogenj, da po njem izvrši sodbo; in požrl je ogenj veliko brezno in je hotel požreti tudi orno zemljo.

⁵Da sa jeg: Herre, Israels Gud, hold op! Hvorledes skal Jakob kunne bli i live, han som er så liten?

⁵Tedaj rečem: O, Gospod Jehova, odnehaj, prosim! kako naj obstoji Jakob? saj je majhen.

⁶Da angret Herren det. Heller ikke det skal skje, sa Herren, Israels Gud.

⁶GOSPODU je bilo žal za to. Tudi to se ne zgodi, je rekel Gospod Jehova.

⁷Så lot han mig se dette syn: Herren stod på en loddrett mur, og i hånden hadde han et blylodd.

⁷To mi je pokazal: Glej, Gospod je stal na navpičnem zidu, in v roki njegovi je bila olovnica.

⁸Og Herren sa til mig: Hvad ser du, Amos? Jeg svarte: Et blylodd. Da sa Herren: Se, jeg vil bruke et blylodd iblandt mitt folk Israel; jeg vil ikke lenger bære over med dets synd.

⁸In GOSPOD mi reče: Kaj vidiš, Amos? In odgovorim: Olovnico. In Gospod reče: Glej, denem olovnico na ljudstvo svoje izraelsko, po sredi njegovi; ne pojdem več mimo njega, prizanašajoč mu.

⁹Isaks offerhauger skal ødelegges, og Israels helligdommer synke i grus, og jeg vil reise mig med sverdet mot Jeroboams hus.

⁹In opustošene bodo višave Izakove in svetišča Izraelova bodo razdejana; in z mečem vstanem zoper hišo Jeroboamovo.

¹⁰Da sendte Amasja, presten i Betel, bud til Jeroboam, Israels konge, og lot si: Amos har fått i stand en sammensvergelse mot dig midt i Israels hus; landet kan ikke tåle alt det han sier.

¹⁰Tedaj je poslal Amazija, duhovnik v Betelu, k Jeroboamu, kralju Izraelovemu, in sporočil: Amos je napravil zaroto zoper tebe sredi hiše Izraelove; dežela ne more več prenašati vseh besed njegovih.

¹¹For så har Amos sagt: Jeroboam skal dø for sverdet, og Israel skal bli bortført fra sitt land.

¹¹Zakaj tako govori Amos: Jeroboam umrje po meču, in Izraela bodo gotovo odpeljali v ujetništvo iz zemlje njegove.

¹²Og Amasja sa til Amos: Gå din vei, du seer, fly til Juda land og et ditt brød der; der kan du være profet!

¹²In Amazija veli Amosu: Videc, pojdi, zbeži v deželo Judovo in ondi jej svoj kruh in tam prorokuj;

¹³Men i Betel skal du ikke mere holde på å profetere; for det er en kongelig helligdom og et rikstempel.

¹³ali v Betelu nikdar več ne prorokuj, kajti kraljevo svetišče je in dom kraljev je.

¹⁴Da svarte Amos Amasja således: Jeg er ikke nogen profet, heller ikke disippel av nogen profet; jeg er bare en fehyrde, som sanker frukten av morbærtreet.

¹⁴In odgovori Amos in reče Amaziju: Nisem bil prorok, tudi nisem bil izmed sinov proroških, ampak črednik sem bil in sem obiral divje smokve.

¹⁵Men Herren tok mig fra hjorden, og Herren sa til mig: Gå og vær profet for mitt folk Israel!

¹⁵Vzel pa me je GOSPOD, ko sem za čredo hodil, in mi je velel GOSPOD: Pojdi, prorokuj ljudstvu mojemu Izraelu!

¹⁶Så hør nu Herrens ord! Du sier: Du skal ikke profetere mot Israel og ikke tale mot Isaks hus.

¹⁶In sedaj poslušaj besedo GOSPODOVO: Ti praviš: Ne prorokuj o Izraelu in ne govóri zoper hišo Izakovo.Zato pravi tako GOSPOD: Žena tvoja postane nečistnica v mestu, in sinovi tvoji in hčere tvoje padejo pod mečem, in zemlja tvoja bo razdeljena z mersko vrvico, ti sam pa umreš v ognušeni zemlji, in Izrael bo gotovo odpeljan v ujetništvo iz dežele svoje.

¹⁷Derfor sier Herren så: Din hustru skal drive hor i byen, og dine sønner og døtre skal falle for sverdet, og din jord skal deles med målesnor, og du selv skal dø i et urent land, og Israel skal bli bortført fra sitt land.

¹⁷Zato pravi tako GOSPOD: Žena tvoja postane nečistnica v mestu, in sinovi tvoji in hčere tvoje padejo pod mečem, in zemlja tvoja bo razdeljena z mersko vrvico, ti sam pa umreš v ognušeni zemlji, in Izrael bo gotovo odpeljan v ujetništvo iz dežele svoje.