¹Kong Belsasar gjorde et stort gjestebud for sine tusen stormenn, og han drakk vin for deres øine.

¹Belsazar kralj je napravil tisočim mogočnežem svojim veliko gostovanje in je pil vino pred tisočimi.

²Da vinen smakte Belsasar, bød han at de gull- og sølvkar som hans far Nebukadnesar hadde tatt bort fra templet i Jerusalem, skulde hentes, så kongen og hans stormenn, hans hustruer og hans medhustruer kunde drikke av dem.

²Belsazar zapove, ko se je napil vina, naj prineso zlate in srebrne posode, ki jih je bil oče njegov Nebukadnezar vzel iz templja v Jeruzalemu, da bodo pili iz njih kralj in mogočneži njegovi, žene in priležnice njegove.

³Så hentet de de gullkar som var tatt bort fra templet, fra Guds hus i Jerusalem; og kongen og hans stormenn, hans hustruer og hans medhustruer drakk av dem.

³Tedaj prineso zlate posode, ki so bile vzete iz svetišča hiše Božje v Jeruzalemu; in pili so iz njih kralj in mogočneži njegovi, žene in priležnice njegove.

⁴De drakk vin og priste sine guder av gull og sølv, av kobber, jern, tre og sten.

⁴Pili so vino in hvalili bogove iz zlata in srebra, iz brona, železa, lesa in kamena.

⁵I samme stund kom det til syne fingrer av en menneskehånd, som skrev på den kalkede vegg i kongens palass, midt imot lysestaken. Og kongen så den hånd som skrev.

⁵V isti uri se pokažejo prsti človeške roke in pišejo, svetilniku nasproti, po pobeljeni steni kraljeve palače. In kralj je videl konec roke, ki je pisala.

⁶Da skiftet kongen farve, og hans tanker forferdet ham; hans lenders ledemot slappedes, og hans knær slo mot hverandre.

⁶Tedaj se izpremeni jasno lice kraljevo in misli njegove ga preplašijo, in vezi njegovega ledja se razrešijo in koleni trkata drugo ob drugo.

⁷Og kongen ropte med høi røst at de skulde hente åndemanerne, kaldeerne og sannsigerne. Så tok han da til orde og sa til Babels vismenn: Den mann som leser denne skrift og kunngjør mig dens uttydning, han skal klæs i purpur og få en gullkjede om sin hals, og i makt skal han være den tredje i riket.

⁷Kralj glasno zakliče, naj pripeljejo noter rotilce, Kaldejce in vedeževalce. Potem kralj izpregovori in veli modrijanom babilonskim: Kdor koli prečita to pismo in mi oznani njega razlago, bo oblečen v škrlat, dobi zlato verižico na vrat in bode tretji oblastnik v kraljestvu.

⁸Da alle kongens vismenn var kommet til stede, var de ikke i stand til å lese skriften og kunngjøre kongen dens uttydning.

⁸Nato pridejo vsi modrijani kraljevi; a niso mogli čitati pisma, ne oznaniti kralju razlage njegove.

⁹Da blev kong Belsasar storlig forferdet og skiftet farve, og hans stormenn blev aldeles forvirret.

⁹Tedaj se kralj Belsazar silno prestraši in barva v licu se mu izpremeni, in mogočneži njegovi so bili v strahu.

¹⁰Ved kongens og hans stormenns ord kom dronningen* inn i gjestebudssalen. Hun tok til orde og sa: Kongen leve evindelig! La ikke dine tanker forferde dig, og skift ikke farve! / {* d.e. enkedronningen. DNL 2, 4.}

¹⁰Vsled besed kraljevih in mogočnežev njegovih stopi stara kraljica v jedilno dvorano. Kraljica izpregovori in reče: Kralj, žívi vekomaj! Naj te ne plašijo misli tvoje in ne izpremeni se naj jasnost lica tvojega!

¹¹Det finnes i ditt rike en mann i hvem de hellige guders ånd er, og hos hvem det i din fars dager blev funnet oplysning og klokskap og en visdom som guders visdom; og kong Nebukadnesar, din far, gjorde ham til mester for tegnsutleggerne, åndemanerne, kaldeerne og sannsigerne. Således, konge, ophøiet din far ham,

¹¹Je mož v kraljestvu tvojem, v katerem je svetih bogov duh; in v dneh očeta tvojega se je pokazalo v njem razsvetljenje in razumnost in modrost enaka modrosti bogov; in kralj Nebukadnezar, oče tvoj, ga je postavil za višjega pismoukov, rotilcev, Kaldejcev in vedeževalcev, tvoj oče, o kralj!

¹²fordi det hos ham fantes en høi ånd og kunnskap og innsikt og evne til å tyde drømmer og løse gåter og utrede vanskelige spørsmål - jeg mener Daniel, han som kongen gav navnet Beltsasar. Send derfor bud efter Daniel! Så kunngjør han dig uttydningen.

¹²zato ker je imel tisti Daniel, ki mu je kralj dal ime Beltsazar, odličnega duha in znanje in razumnost, da je razlagal sanje in razjasnjeval zagonetke in razreševal zamotane reči. Pokličejo naj torej Daniela, in on oznani razlago.

¹³Så blev Daniel ført inn for kongen. Og kongen tok til orde og sa til Daniel: Er du Daniel, en av de jødiske fanger som kongen, min far, førte hit fra Juda?

¹³Nato so pripeljali Daniela pred kralja. Kralj izpregovori in reče Danielu: Si li ti Daniel, eden iz ujetnikov Judovih, ki jih je pripeljal z Judovega kralj, oče moj?

¹⁴Jeg har hørt om dig at guders ånd er i dig, og at det hos dig er funnet oplysning og innsikt og høi visdom.

¹⁴Slišal sem zate, da je duh bogov v tebi ter da so našli pri tebi razsvetljenje in razumnost in izredno modrost.

¹⁵Nu er vismennene og åndemanerne blitt ført inn for mig for å lese denne skrift og kunngjøre mig dens uttydning; men de er ikke i stand til å kunngjøre mig nogen uttydning av den.

¹⁵In sedaj so bili pripeljani predme modrijani, rotilci, da bi prečitali to pismo in mi oznanili njega razlago; ali ne morejo pomena stvari razložiti.

¹⁶Men jeg har hørt om dig at du kan gi uttydninger og utrede vanskelige spørsmål; kan du nu lese denne skrift og kunngjøre mig dens uttydning, så skal du klæs i purpur og få en gullkjede om din hals, og i makt skal du være den tredje i riket.

¹⁶O tebi sem pa slišal, da moreš dati razlago in razrešiti zamotane reči. Če torej moreš prečitati to pismo in mi njega razlago oznaniti, boš oblečen v škrlat, zlato verižico dobiš na vrat in tretji oblastnik bodeš v kraljestvu.

¹⁷Da svarte Daniel og sa der han stod foran kongen: Dine gaver kan du selv ha, og dine foræringer kan du gi til en annen! Men skriften skal jeg lese for kongen og kunngjøre ham dens uttydning.

¹⁷Tedaj odgovori Daniel in reče kralju: Darovi tvoji naj ostanejo tebi in darila svoja daj drugemu; vendar prečitam pismo kralju in mu oznanim razlago.

¹⁸Konge! Den høieste Gud gav Nebukadnesar, din far, riket og makten og æren og herligheten;

¹⁸Ti, o kralj! Bog Najvišji je dal Nebukadnezarju, očetu tvojemu, kraljestvo in velikost in čast in slavo;

¹⁹og for den makts skyld han hadde gitt ham, bevet og fryktet alle folk, ætter og tungemål for ham; hvem han vilde, slo han ihjel, og hvem han vilde, lot han leve, og hvem han vilde, ophøiet han, og hvem han vilde, fornedret han.

¹⁹in zavoljo velikosti, ki mu jo je dal, so trepetala vsa ljudstva, vsi narodi in jeziki in se ga bali. Kogar je hotel, je ubil, in kogar je hotel, je ohranil živega; kogar je hotel, je poveličal, in kogar je hotel, je ponižal.

²⁰Men da hans hjerte ophøiet sig, og hans ånd blev stolt og overmodig, blev han nedstøtt fra sin kongetrone, og hans ære blev tatt fra ham.

²⁰Toda ko se je prevzelo srce njegovo in se je zakrknil duh njegov in je postal prezaupen, je bil pahnjen s kraljevskega prestola in njegovo veličastvo mu je bilo vzeto.

²¹Han blev utstøtt fra menneskenes barn, og hans hjerte blev likt dyrenes, og hos villeslene var hans bolig; urter måtte han ete likesom oksene, og av himmelens dugg blev hans legeme vætet, inntil han sannet at den høieste Gud råder over kongedømmet blandt menneskene og setter den han vil, til å styre.

²¹In vržen je bil izmed otrok človeških in srce mu je postalo enako zverinskemu in bivališče je imel z divjimi osli; redili so ga s travo kakor vole in telo njegovo se je močilo z roso nebeško, dokler ni spoznal, da Bog Najvišji vlada v kraljestvu človeškem ter postavi čezenj, kogar hoče.

²²Men du Belsasar, hans sønn, har ikke ydmyket ditt hjerte, enda du visste alt dette;

²²In ti, Belsazar, sin njegov, si nisi ponižal srca svojega, čeprav si vedel to vse.

²³du har ophøiet dig mot himmelens herre, og du har latt hente karene som var tatt fra hans hus, og du og dine stormenn, dine hustruer og dine medhustruer har drukket vin av dem, og du har prist dine guder av sølv og gull, av kobber, jern, tre og sten, som ikke ser og ikke hører og ikke har forstand; men den Gud i hvis hånd din livsånde er, og som råder over alle dine veier, har du ikke æret.

²³A ti si se povzdignil zoper Gospoda nebes; in prinesli so predte posode hiše njegove, ti pa in mogočneži tvoji, žene in priležnice tvoje, vi ste pili vino iz njih. In hvalil si bogove iz srebra in zlata, iz brona, železa, lesa in kamena, ki ne vidijo, ne slišijo in ne čutijo; Boga pa, v čigar roki je dihanje tvoje in pri katerem so vsa pota tvoja, nisi poslavil.

²⁴Derfor blev nu denne hånd sendt fra ham, og denne skrift skrevet.

²⁴Tedaj je bil poslan del tiste roke izpred Njega in to pismo narisano.

²⁵Og dette er den skrift som er skrevet her: Mene, mene, tekel, ufarsin*. / {* d.e. tellet, tellet, veid, og de deler.}

²⁵In to je pismo, ki je bilo narisano: MENE, MENE, TEKEL UFARSIN. [T. j. Seštet, seštet, pretehtan in razdeljen.]

²⁶Og så er uttydningen av dette ord: Mene: Tellet har Gud ditt kongedømmes dager og gjort ende på det.

²⁶To pa je razlaga reči: MENE: seštel je Bog kraljevanje tvoje in mu naredil konec.

²⁷Tekel: Veid er du på vektskål og funnet for lett.

²⁷TEKEL: pretehtan si bil na tehtnici in prelehak si se izkazal.

²⁸Peres: Delt er ditt kongedømme og gitt til mederne og perserne.

²⁸PERES: razdeljeno je kraljestvo tvoje in dano Medom in Peržanom.

²⁹Da bød Belsasar at Daniel skulde klæs i purpur og en gullkjede legges om hans hals, og at det skulde utropes om ham at han i makt skulde være den tredje i riket.

²⁹Tedaj zapove Belsazar, in oblekli so Daniela v škrlat in mu deli zlato verižico okoli grla in razglasili, da bodi tretji oblastnik v kraljestvu.

³⁰Samme natt blev kaldeerkongen Belsasar drept.

³⁰Še to noč je bil umorjen Belsazar, kralj Kaldejcev.In Darij Medec je dobil kraljestvo, ko je bil blizu dvainšestdeset let star.

³¹In Darij Medec je dobil kraljestvo, ko je bil blizu dvainšestdeset let star.