¹Og mederen Darius mottok riket; han var da to og seksti år gammel.

¹Vzvidelo se je pa Dariju postaviti nad kraljevino sto in dvajset namestnikov, ki naj bodo po vsej kraljevini,

²Darius fant for godt å sette hundre og tyve satraper over riket; de skulde bo rundt omkring i hele riket.

²in čeznje tri vojvode, katerih eden je bil Daniel: da jim bodo dajali račune tisti namestniki ter da kralj ne bo imel škode.

³Og over dem satte han tre riksråder, og av dem var Daniel den ene; for dem skulde satrapene avlegge regnskap, så kongen ikke skulde lide noget tap.

³Tedaj je ta Daniel nadkriljeval vojvode in namestnike, ker je bil odličen duh v njem; in kralj ga je mislil postaviti nad vse kraljestvo.

⁴Men Daniel utmerket sig fremfor riksrådene og satrapene, fordi det var en høi ånd i ham, og kongen tenkte på å sette ham over hele riket.

⁴Tedaj so vojvode in namestniki gledali, kako bi našli kaj zoper Daniela, da bi ga tožili zastran kraljestva; ali niso mogli dobiti razloga za tožbo, ne hudega dejanja, zato ker je bil zvest in pregreška ali hudega dejanja ni bilo zaslediti pri njem.

⁵Da søkte riksrådene og satrapene å finne skyld hos Daniel vedkommende rikets styrelse, men de kunde ikke finne nogen skyld eller nogen urett, eftersom han var tro, og det ikke fantes nogen forseelse eller nogen urett hos ham.

⁵Nato so rekli tisti možje: Ne dobimo razloga za tožbo zoper tega Daniela, razen če najdemo kaj zoper njega, kar zadeva Boga njegovega postavo.

⁶Så sa disse menn: Vi finner ingen skyld hos denne Daniel, det skulde da være at vi kunde finne noget å anklage ham for i hans gudsdyrkelse.

⁶Potem se ta vojvoda in namestniki pripodé h kralju ter ga ogovore takole: Kralj Darij, žívi vekomaj!

⁷Da stormet disse riksråder og satraper inn til kongen og sa til ham: Kong Darius leve evindelig!

⁷Vsi vojvode kraljestva, oblastniki in namestniki, svetovalci in deželni glavarji, so se posvetovali in sklenili, naj se postavi kraljev zakon in izda ostra prepoved: kdorkoli bo v tridesetih dneh kaj prosil kateregasibodi boga ali človeka razen tebe, o kralj, bodi vržen v levnjak!

⁸Alle riksrådene, stattholderne og satrapene, rådsherrene og landshøvdingene har rådslått om at det burde utstedes en kongelig forordning og gis et strengt forbud, at hver den som i løpet av tretti dager beder til nogen gud eller noget menneske uten til dig, konge, skal kastes i løvehulen.

⁸Sedaj torej, o kralj, izdaj to prepoved in podpiši spis, ki se ne sme izpremeniti po postavi Medov in Peržanov, ki je neomajna.

⁹Så utsted nu, konge, et sådant forbud, og la det sette op skriftlig, så det efter medernes og persernes uforanderlige lov ikke kan tilbakekalles.

⁹Zatorej je kralj Darij podpisal spis in prepoved.

¹⁰I overensstemmelse hermed lot kong Darius sette op en skrivelse med et sådant forbud.

¹⁰In ko je Daniel zvedel, da je spis podpisan, je šel v hišo svojo (imel pa je v zgornji sobi svoji odprta okna proti Jeruzalemu) in je trikrat vsak dan padel na kolena in molil in se zahvaljeval pred Bogom svojim, prav kakor je delal poprej.

¹¹Men så snart Daniel fikk vite at skrivelsen var satt op, gikk han inn i sitt hus; der hadde han i sin sal åpne vinduer som vendte mot Jerusalem, og tre ganger om dagen bøide han sine knær med bønn og lovprisning for sin Guds åsyn, aldeles som han hadde gjort før.

¹¹Tedaj se pripode ti možje in zalotijo Daniela, da moli in milo prosi pred Bogom svojim.

¹²Da stormet disse menn inn og fant Daniel bedende og bønnfallende for sin Gud.

¹²Potem pristopijo in govore pred kraljem glede kraljeve prepovedi: Nisi li podpisal prepovedi, da bodi vsak, ki bo v tridesetih dneh prosil kaj katerega boga ali človeka razen tebe, o kralj, vržen v levnjak? Kralj odgovori in reče: Res je to po postavi Medov in Peržanov, ki je neomajna.

¹³Så gikk de frem for kongen og spurte med tanke på det kongelige forbud: Har du ikke latt sette op et forbud, at hvert menneske som i løpet av tretti dager beder til nogen gud eller noget menneske uten til dig, konge, skal kastes i løvehulen? Kongen svarte: Det ord står fast efter medernes og persernes uforanderlige lov.

¹³Nato odgovore in reko pred kraljem: Tisti Daniel, ki je izmed ujetnikov iz Judeje, se ne meni zate, o kralj, ne za prepoved, ki si jo podpisal, temuč trikrat na dan opravlja svojo molitev.

¹⁴Da tok de til orde og sa der de stod foran kongen: Daniel, som er en av de bortførte fra Juda, har ikke aktet på dig, konge, eller på det forbud du har latt sette op; tre ganger om dagen holder han bønn.

¹⁴Kralju pa, ko je slišal te besede, ni bilo nikakor pogodu in se je namenil v srcu, da reši Daniela; in do solnčnega zahoda si je prizadeval ga oteti.

¹⁵Da kongen hørte dette, blev han meget bedrøvet og tenkte på hvorledes han skulde kunne frelse Daniel, og helt til solen gikk ned, gjorde han sig umak for å utfri ham.

¹⁵Tedaj se pripode ti možje h kralju in mu reko: Vedi, o kralj, da je pri Medih in Peržanih postava, da se ne sme izpremeniti nobena prepoved, ne naredba, ki jo je kralj postavil.

¹⁶Da stormet disse menn inn på kongen og sa til ham: Vit, konge, at det gjelder den lov hos mederne og perserne at intet forbud og ingen forordning som kongen utsteder, kan forandres.

¹⁶Nato kralj zapove, in pripeljejo Daniela ter ga vržejo v levnjak. Kralj izpregovori in reče Danielu: Bog tvoj, ki mu služiš neprestano, on naj te reši!

¹⁷Så bød kongen at Daniel skulde hentes og kastes i løvehulen. Og kongen tok til orde og sa til Daniel: Din Gud, som du stadig dyrker, han frelse dig!

¹⁷In prineso kamen ter ga polože vrhu jame, in kralj ga zapečati s prstanom svojim in s svojih mogočnežev prstani, da bi se glede Daniela nič ne izpremenilo.

¹⁸Så blev en sten ført frem og lagt over hulens åpning, og kongen forseglet den med sitt eget og sine stormenns segl, så det ikke skulde kunne skje nogen forandring i det som var gjort med Daniel.

¹⁸Nato odide kralj v palačo svojo ter prenoči ob postu, ne dovoli žen pripeljati predse, in spanje ga mine.

¹⁹Derefter gikk kongen hjem til sitt palass og fastet hele natten, og han lot ikke nogen av sine medhustruer komme inn til sig, og søvnen flydde fra ham.

¹⁹In vstane kralj z jutranjo zarjo, ko se je svitalo, in hitro gre k levnjaku.

²⁰Tidlig om morgenen, så snart det lysnet, stod kongen op og skyndte sig til løvehulen.

²⁰In ko se približa jami, zavpije po Danielu z žalostnim glasom. Kralj izpregovori in reče Danielu: O Daniel, živega Boga služabnik, ali te je mogel Bog tvoj, ki mu služiš neprestano, rešiti levov?

²¹Og da han kom nær til hulen, ropte han med sorgfull røst på Daniel. Han tok til orde og sa til Daniel: Daniel, du den levende Guds tjener! Har din Gud, som du stadig har dyrket, maktet å frelse dig fra løvene?

²¹Nato reče Daniel kralju: O kralj, žívi vekomaj!

²²Da svarte Daniel kongen: Kongen leve evindelig!

²²Moj Bog je poslal angela svojega, in zaprl je žrela levom, da mi niso škodovali, kajti pred njim sem bil spoznan za nedolžnega, in tudi pred teboj, kralj, nisem storil nič žalega.

²³Min Gud sendte sin engel og lukket løvenes gap, så de ikke har gjort mig nogen skade, fordi jeg er funnet uskyldig for ham, og heller ikke mot dig, konge, har jeg gjort noget galt.

²³Tega se kralj silno oveseli in zapove, naj izvlečejo Daniela iz jame. In potegnejo Daniela iz jame, in nobene poškodbe ni bilo videti na njem, ker je upal v Boga svojega.

²⁴Da blev kongen meget glad og bød at Daniel skulde dras op av hulen; og da Daniel var dradd op av hulen, fantes det ingen skade på ham, fordi han hadde trodd på sin Gud.

²⁴In kralj zapove, in pripeljejo tiste može, ki so ovadili Daniela, in vržejo v levnjak nje, njih otroke in žene; in niso še prileteli do tal v jamo, že so jih levi zgrabili ter jim vse kosti strli.

²⁵Og kongen bød at de menn som hadde klaget på Daniel, skulde hentes, og de blev med sine barn og hustruer kastet i løvehulen; og før de nådde bunnen i hulen, falt løvene over dem og knuste alle deres ben.

²⁵Tedaj je kralj Darij pisal vsem ljudstvom, narodom in jezikom, ki prebivajo po vsej zemlji: Mir naj se vam pomnoži!

²⁶Derefter skrev kong Darius til alle folk, ætter og tungemål som fantes på den hele jord: Alt godt bli eder i rikt mål til del!

²⁶Povelje dajem, da naj po vsej kraljevini, kamor sega gospostvo moje, ljudje trepetajo in se boje Boga Danielovega; zakaj on je živi Bog in ostane večno, in gospostvo njegovo bo trajalo do konca;

²⁷Jeg gir hermed det bud at alle folk i hele mitt kongerikes område skal skjelve og frykte for Daniels Gud; for han er den levende Gud og blir i evighet, og hans rike ødelegges ikke, og hans herredømme varer inntil enden.

²⁷on rešuje in otimlje ter dela znamenja in čudeže na nebu in na zemlji: ta je otel Daniela iz oblasti levov.In ta Daniel je imel srečo ob kraljevanju Darija in ob kraljevanju Cira, Perzijca.

²⁸Han frelser og utfrir og gjør tegn og under i himmelen og på jorden - han som frelste Daniel av løvenes vold.

²⁸In ta Daniel je imel srečo ob kraljevanju Darija in ob kraljevanju Cira, Perzijca.

²⁹Og Daniel levde æret og lykkelig både under Darius' og perseren Kyros' regjering.