¹I Babels konge Belsasars første år hadde Daniel en drøm og så i sitt indre syner mens han lå på sitt leie; siden skrev han drømmen op og fortalte dens hovedinnhold.

¹V prvem letu Belsazarja, kralja v Babilonu, je videl Daniel sanje in prikazni glave svoje na ležišču svojem. Potem je spisal sanje in razložil vsebino stvari.

²Således lød Daniels fortelling: Jeg hadde et syn om natten, og i det syn så jeg hvorledes himmelens fire vinder brøt frem over det store hav.

²Daniel je govoril in rekel: Videl sem v prikazni svoji po noči, in glej, štirje vetrovi neba so se zagnali nad veliko morje.

³Og fire store dyr steg op av havet, og alle var de forskjellige fra hverandre.

³In štiri zveri velike, med seboj različne, so prišle iz morja.

⁴Det første var som en løve og hadde ørnevinger; og mens jeg så på det, blev dets vinger revet av, og det blev løftet fra jorden og reist på to føtter som et menneske, og det fikk et menneskehjerte.

⁴Prva je bila kakor lev in je imela peruti orlove; gledal sem, dokler niso bile nje peruti izpukane, in bila je povzdignjena od zemlje in postavljena na noge kakor človek, in človeško srce ji je bilo dano.

⁵Så fikk jeg se et dyr til, det annet i rekken; det var likt en bjørn og reiste sig på den ene side*; det hadde tre ribben i sitt gap mellem sine tenner, og det blev sagt til det: Stå op og et meget kjøtt! / {* d.e. på det ene forben.}

⁵In glej, druga zver in drugačna, podobna medvedu; in vzdignila se je po eni strani, in tri rebra je imela v gobcu med zobmi. In tako ji je bilo rečeno: Vstani, požri veliko mesa!

⁶Derefter så jeg i mitt syn et annet dyr, som lignet en leopard; det hadde fire fuglevinger på ryggen og hadde fire hoder, og det fikk stort velde.

⁶Potem sem gledal, in glej, druga zver, podobna pardu, in imela je na hrbtu štiri peruti kakor ptica; in ta zver je imela štiri glave in dano ji je bilo gospostvo.

⁷Derefter fikk jeg i mine nattlige syner se et fjerde dyr, fryktelig og forferdelig og overmåte sterkt; det hadde store tenner av jern og åt og knuste, og det som blev tilovers, trådte det ned med sine føtter; det var anderledes enn alle de første dyr og hadde ti horn.

⁷Potem sem videl v prikaznih po noči: in glej, četrta zver, grozovita in strašna in silno močna, in imela je velike zobe železne; žrla je in v kosce drobila in, kar je ostalo, je poteptala z nogami; in bila je različna od vseh zveri, ki so bile pred njo, in je imela deset rogov.

⁸Jeg aktet nøie på hornene; da fikk jeg se et annet lite horn som skjøt op mellem dem, og tre av de første horn blev rykket op for dets skyld, og dette horn hadde øine som menneskeøine og en munn som talte store ord.

⁸Ko sem opazoval tiste rogove, glej, vzrastel je med njimi drug rog, prav majhen, pred katerim so bili izdrti prvih rogov trije; in glej, na tem rogu so bile oči kakor človeške oči in usta, govoreča velike reči.

⁹Mens jeg så på dette, blev det satt stoler frem, og en gammel av dager satte sig; hans klædebon var hvitt som sne, og håret på hans hode var som ren ull; hans trone var ildsluer, og hjulene på den var brennende ild.

⁹Gledal sem, dokler so postavili prestole, in Predvečni [Dobesedno: Starec dni.] se je posadil: oblačilo njegovo je bilo belo kakor sneg in lasje glave njegove kakor čista volna, prestol njegov plameni ognja in kolesa pri njem goreč ogenj.

¹⁰En strøm av ild fløt frem og gikk ut fra ham; tusen ganger tusen tjente ham, og ti tusen ganger ti tusen stod foran ham; retten blev satt, og bøker blev åpnet.

¹⁰Reka ognjena je izvirala in tekla izpred njega: tisoči tisočev so mu služili in miriad miriade so stale pred njim. Sodba je sedla in knjige so se odprle.

¹¹Mens jeg så på dette, blev dyret drept for de store ords skyld som hornet talte, og dets kropp blev tilintetgjort og kastet i ilden for å brennes.

¹¹Gledal sem vedno, kaj bo zaradi glasu prevelikih besed, ki jih je rog govoril; gledal sem, dokler ni bila zver ubita in telo njeno umorjeno in izročeno ognju v sežig.

¹²De andre dyrs herredømme blev tatt fra dem; for deres levetid var fastsatt til tid og stund.

¹²In kar se tiče drugih zveri: gospostvo jim je bilo vzeto, ali življenje jim je bilo podaljšano do časa in ure.

¹³Fremdeles fikk jeg i mine nattlige syner se hvorledes en som lignet en menneskesønn, kom med himmelens skyer; han gikk bort til den gamle av dager og blev ført frem for ham.

¹³Videl sem v prikaznih po noči, in glej, z oblaki nebeškimi je prihajal eden kakor sin človekov, in prišel je k Predvečnemu, in privedli so ga predenj.

¹⁴Og det blev gitt ham herredømme og ære og rike, og alle folk, ætter og tungemål skulde tjene ham; hans herredømme er et evig herredømme, som ikke forgår, og hans rike er et rike som ikke ødelegges.

¹⁴In dano mu je bilo gospostvo in slava in kraljestvo, da naj mu služijo vsa ljudstva, narodi in jeziki; njegovo gospostvo je večno gospostvo, ki nikdar ne mine, in kraljestvo njegovo takšno, ki se nikoli ne pokonča.

¹⁵Da blev jeg, Daniel, grepet av uro i min ånd, og synene i mitt indre forferdet mig.

¹⁵Meni pa, Danielu, je bil duh izbegan v telesu, in prikazni glave moje so me plašile.

¹⁶Jeg gikk bort til en av dem som stod der, og bad ham om å få sikker oplysning om alt dette; og han svarte mig og kunngjorde mig uttydningen av det:

¹⁶Pristopim k enemu tam stoječih, da ga poprosim resnice glede vsega tega. In povedal mi je in oznanil razlago teh reči:

¹⁷Disse fire store dyr betyr at fire konger skal opstå av jorden;

¹⁷Te zveri velike, ki so štiri, so štirje kralji, ki vstanejo iz zemlje.

¹⁸men den Høiestes hellige skal få riket og ha det i eie til evig tid, ja i evigheters evighet.

¹⁸Toda svetniki Najvišjega prejmejo kraljestvo in obdrže kraljestvo na vekomaj, da, do vekov večnosti.

¹⁹Da ønsket jeg å få sikker oplysning om det fjerde dyr, som var anderledes enn alle de andre, det som var så fryktelig og hadde tenner av jern og klør av kobber, og som åt og knuste og trådte det som blev tilovers, ned med sine føtter,

¹⁹Nato sem želel vedeti resnico glede četrte zveri, ki je bila različna od vseh drugih, silno grozovita, imela zobe železne in kremplje bronaste, ki je žrla, na kosce drobila in ostanek teptala z nogami;

²⁰og likeså om de ti horn på dets hode, og om det nye horn, det som skjøt op, og for hvis skyld tre av de andre horn falt av - det horn som både hadde øine og en munn som talte store ord, og som var større å se til enn de andre.

²⁰in glede deseterih rogov na njeni glavi in glede drugega roga, ki je vzrastel in so spričo njega odpadli trije, tistega roga, ki je imel oči in usta, govoreča velike reči, in ki je bil videti debelejši nego tovariši njegovi.

²¹Jeg så hvorledes dette horn førte krig mot de hellige og fikk overhånd over dem,

²¹Videl sem, kako se je tisti rog vojskoval s svetimi in jih premagoval,

²²inntil den gamle av dager kom, og den Høiestes hellige fikk sin rett, og tiden kom da de hellige tok riket i eie.

²²dokler ni prišel Predvečni, in sodba je bila izročena svetim Najvišjega, in prišel je čas, da so sveti v last dobili kraljestvo.

²³Så lød hans ord: Det fjerde dyr betyr at det på jorden skal komme et fjerde rike, som skal være anderledes enn alle de andre riker, og det skal sluke hele jorden og søndertrede og knuse den.

²³Tako mi je dejal: Četrta zver bo četrto kraljestvo na zemlji, ki bode različno od vseh kraljestev, in požre vso zemljo ter jo pogazi in razdrobi.

²⁴Og de ti horn betyr at det av dette rike skal opstå ti konger, og efter dem skal det opstå en annen konge, som skal være anderledes enn de foregående, og som skal ydmyke tre konger,

²⁴In zastran tistih desetih rogov: iz tega kraljestva vstane deset kraljev; in drug kralj vstane za njimi in ta bode različen od prejšnjih in poniža tri kralje.

²⁵og han skal tale ord mot den Høieste og undertrykke den Høiestes hellige; han skal tenke på å forandre hellige tider og lov, og de skal gis i hans hånd en tid og tider og en halv tid*. / {* ett år og to år og et halvt år; DNL 12, 7.}

²⁵In govoril bo besede zoper Najvišjega in zatiral svetnike Najvišjega, in namerjal bo premeniti čase in postavo, in dani bodo v roko njegovo čas, dva časa in pol časa.

²⁶Så blir retten satt, og herredømmet skal fratas ham, så han blir ødelagt og tilintetgjort for all tid.

²⁶Ali sodba bo sedla; in vzeli mu bodo gospostvo, da se uniči in zatre do konca.

²⁷Og riket og herredømmet og makten over rikene under hele himmelen skal gis til det folk som er den Høiestes hellige; dets rike skal være et evig rike, og alle makter skal tjene og lyde det.

²⁷In kraljestvo in gospostvo in velikost kraljestev pod vsem nebom se bo dala ljudstvu svetnikov Najvišjega. Njegovo kraljestvo je večno kraljestvo in vsa gospostva mu bodo služila ter ga poslušala.Dotlej konec stvari. Mene, Daniela, so plašile misli moje silno in jasnost lica mojega se je na meni izpremenila; a stvar sem ohranil v srcu svojem.

²⁸Hermed er min fortelling til ende. Jeg, Daniel, forferdedes storlig av mine tanker, og mitt ansikt skiftet farve; men jeg gjemte det jeg hadde sett og hørt, i mitt hjerte.

²⁸Dotlej konec stvari. Mene, Daniela, so plašile misli moje silno in jasnost lica mojega se je na meni izpremenila; a stvar sem ohranil v srcu svojem.