¹Så vendte vi om og drog til ørkenen på veien til det Røde Hav, således som Herren hadde sagt til mig; og vi drog i lang tid omkring Se'ir-fjellene.

¹Potem smo se obrnili in šli v puščavo po poti proti Rdečemu morju, kakor mi je bil velel GOSPOD, in smo dolgo časa hodili ob Seirskem gorovju.

²Da sa Herren til mig:

²Tedaj me ogovori GOSPOD, rekoč:

³Lenge nok har I draget omkring disse fjell; vend eder nu mot nord!

³Dosti ste že hodili ob tem gorovju, krenite proti severu!

⁴Og byd folket og si: I drar nu frem gjennem det land som tilhører eders brødre Esaus barn, som bor i Se'ir; og de blir redde for eder, men I skal ta eder vel i akt,

⁴Ljudstvu pa zapovej takole: Potovali boste skozi pokrajine svojih bratov, sinov Ezavovih, ki prebivajo v Seiru, in se vas bodo bali. Ali skrbno se varujte,

⁵så I ikke gir eder i strid med dem; jeg vil ikke gi eder så meget som en fotbredd av deres land, for jeg har gitt Esau Se'ir-fjellene til eiendom.

⁵da ne začnete boja ž njimi; zakaj njih dežele vam ne dam še za stopinjo noge ne, ker Ezavu sem dal Seirsko gorovje v lastnino.

⁶Mat skal I kjøpe av dem for penger, så I kan ete, og vann skal I også kjøpe av dem for penger, så I kan drikke;

⁶Živeža si od njih kupite za denar, da boste jedli, tudi vode kupite od njih za denar, da boste pili.

⁷for Herren din Gud har velsignet dig i alt det du har tatt dig fore, han har båret omsorg for dig på din vandring gjennem denne store ørken; i firti år har Herren din Gud nu vært med dig, du har ikke manglet noget.

⁷Zakaj GOSPOD, Bog tvoj, te je blagoslovil pri vsem delu tvojih rok; vedel je za potovanje tvoje po tej veliki puščavi, teh štirideset let je bil GOSPOD, Bog tvoj, s teboj, ničesar ti ni zmanjkalo.

⁸Så drog vi videre, bort fra våre brødre Esaus barn, som bor i Se'ir; vi tok av fra veien som går fra Elat og Esjon-Geber gjennem ødemarken, og vendte oss til en annen kant og drog frem på veien til Moabs ørken.

⁸Tako smo šli mimo svojih bratov, sinov Ezavovih, prebivajočih v Seiru, strani od poti po nižini, od Elata in Ezion-geberja. In obrnili smo se in šli po poti Moabske puščave.

⁹Da sa Herren til mig: Du må ikke angripe moabittene og ikke gi dig i strid med dem; jeg vil ikke gi dig noget av deres land til eiendom, for jeg har gitt Lots barn Ar til eiendom.

⁹In GOSPOD mi je rekel: Ne vedite se sovražno proti Moabcem in ne spustite se v vojno ž njimi; zakaj od njih dežele ti ne dam posesti, ker sem dal Ar sinom Lotovim v lastnino.

¹⁰Før i tiden bodde emittene der, et stort og tallrikt folk og høit av vekst likesom anakittene.

¹⁰(Emimi so prebivali ondi v prejšnjih časih, ljudstvo veliko, mnogoštevilno in visoke postave kakor Enakimi.

¹¹Også de regnes for kjemper likesom anakittene, og moabittene kaller dem emitter.

¹¹Tudi nje so šteli za velikane kakor Enakime, in Moabci so jih imenovali Emime.

¹²Og i Se'ir bodde før i tiden horittene; men Esaus barn drev dem bort og utryddet dem og bosatte sig der i deres sted, likesom Israel nu har gjort med sitt land, det som Herren har gitt dem til eiendom.

¹²Tudi v Seiru so v prejšnjih časih prebivali Horejci, a sinovi Ezavovi so jih pregnali in zatrli pred seboj, in prebivali so na njih mestu; prav kakor so storili Izraelci deželi posestva svojega, ki jim jo je dal GOSPOD.)

¹³Gjør eder nu rede og gå over Sered-bekken! Så gikk vi over Sered-bekken.

¹³Zdaj se torej vzdignite in pojdite čez potok Zered! In šli smo čez potok Zered.

¹⁴Den tid vi var på vandring fra Kades-Barnea, til vi gikk over Sered-bekken, var åtte og tretti år, og da var hele den slekt - alle våbenføre menn - utdød av leiren, som Herren hadde svoret at det skulde gå dem.

¹⁴Časa pa, v katerem smo šli od Kades-barnee, dokler nismo prestopili potoka Zereda, je bilo osemintrideset let; v tem času je izumrl ves rod vojščakov izmed tabora, kakor jim je bil prisegel GOSPOD.

¹⁵Og Herrens hånd var også mot dem, så han rev dem bort av leiren, til det var ute med dem.

¹⁵Da, roka GOSPODOVA je bila proti njim, da bi jih potrebil izmed tabora, dokler niso pomrli.

¹⁶Da nu alle våbenføre menn var utdød av folket,

¹⁶In zgodi se, ko so bili vsi ti vojščaki iztrebljeni in so umrli izmed ljudstva,

¹⁷da talte Herren til mig og sa:

¹⁷da me ogovori GOSPOD, rekoč:

¹⁸Du drar nu over Moabs landemerker, gjennem Ar,

¹⁸Ti greš danes skozi pokrajino Moabcev, mimo Ara,

¹⁹og du kommer nær Ammons barns land; men du må ikke angripe dem eller gi dig i strid med dem; jeg vil ikke gi dig noget av Ammons barns land til eiendom, for jeg har gitt Lots barn det til eiendom.

¹⁹in se skoraj približaš kraju Amonovih sinov: ne vedi se sovražno proti njim ter se ne bojuj ž njimi, zakaj od dežele Amonovih sinov ti ne dam posesti, ker sem jo dal sinovom Lotovim v lastnino.

²⁰Også dette land regnes for et land med kjemper; før i tiden bodde kjemper der, og ammonittene kaller dem samsummitter.

²⁰(Tudi ta se šteje za deželo velikanov; velikani so ondi prebivali v prejšnjih časih, in Amonci so jih imenovali Zamzumime;

²¹De var et stort og tallrikt folk og høie av vekst likesom anakittene; men Herren utryddet dem for Ammons barn, så de drev dem bort og bosatte sig der i deres sted.

²¹bilo je ljudstvo veliko in mnogoštevilno in visoke postave kakor Enakimi; a GOSPOD jih je pokončal pred njimi, tako da so jih pregnali in se naselili na njih mestu,

²²Det samme gjorde han for Esaus barn, som bor i Se'ir; for dem utryddet han horittene, så de drev dem bort og bosatte sig der i deres sted, og siden har de bodd der til denne dag.

²²prav kakor je storil za sinove Ezavove, prebivajoče v Seiru, ko je zatrl Horejce pred njimi, in so jih ti pregnali in prebivali v njih kraju do današnjega dne.

²³Likedan gikk det med avittene, som bodde i landsbyene like til Gasa; de blev ødelagt av kaftorerne, som kom fra Kaftor og bosatte sig der i deres sted.

²³In Avimci so prebivali v vaseh v smeri do Gaze, a Kaftorimci so prišli iz Kaftorja ter jih pokončali, in prebivali so na njih mestu.)

²⁴Gjør eder rede, bryt op og gå over Arnon-åen! Se, jeg har gitt amoritten Sihon, kongen i Hesbon, og hans land i din hånd; gå nu i gang med å innta det, og gi dig i strid med ham!

²⁴Vstanite, odpravite se in pojdite čez potok Arnon! Poglej, dal sem ti v roko Sihona Amorejca, kralja v Hesbonu, in njegovo deželo: začni jo posedati in spusti se v boj ž njim.

²⁵Fra denne dag vil jeg la redsel for dig og frykt for dig komme over alle folk under himmelen; alle som får høre om dig, skal skjelve og beve for dig.

²⁵Danes začnem pošiljati strah in grozo pred teboj nad ljudstva pod vsem nebom, da se bodo, ko začujejo glas o tebi, tresli in trepetali pred teboj.

²⁶Da sendte jeg bud fra ørkenen Kedemot til Sihon, kongen i Hesbon, med fredelige ord og lot si:

²⁶Nato sem poslal poročnike iz Kedemotske puščave k Sihonu, kralju v Hesbonu, z mirovnimi besedami, da mu reko:

²⁷La mig få dra gjennem ditt land! Jeg vil holde mig på veien, jeg vil ikke vike av, hverken til høire eller til venstre.

²⁷Dovoli mi, da grem skozi tvojo deželo; naravnost po cesti hočem iti, ne ganem se ne na desno, ne na levo.

²⁸Mat kan du selge mig for penger, så jeg kan ete, og vann kan du også gi mig for penger, så jeg kan drikke. La mig bare få dra igjennem på min fot,

²⁸Živeža mi prodaš za denar, da jem, in vode mi daš za denar, da pijem, samo mi dovoli iti peš skozi deželo,

²⁹likesom Esaus barn, som bor i Se'ir, og moabittene, som bor i Ar, gav mig lov til å gjøre - så jeg kan gå over Jordan til det land som Herren vår Gud gir oss.

²⁹kakor so mi storili sinovi Ezavovi, ki prebivajo v Seiru, in Moabci, ki prebivajo v Aru; dokler ne pridem prek Jordana v deželo, ki nam jo daje GOSPOD, Bog naš.

³⁰Men Sihon, kongen i Hesbon, vilde ikke la oss dra gjennem sitt land; for Herren din Gud hadde forherdet hans sinn og gjort hans hjerte hårdt for å gi ham i din hånd, som det kan sees på denne dag.

³⁰Ali Sihon, kralj v Hesbonu, nam ni hotel dovoliti, da gremo po njegovem tja, zakaj GOSPOD, Bog tvoj, je otrdil njegovega duha in zakrknil srce njegovo, da bi ti ga izročil v pest, kakor se danes vidi.

³¹Og Herren sa til mig: Se, nu gir jeg Sihon og hans land i din vold; gå nu du i gang med å innta det, så du får hans land i eie.

³¹In GOSPOD mi reče: Poglej, začel sem ti izročati Sihona in deželo njegovo; začni jo posedati, da ti pride v last dežela njegova.

³²Og Sihon og hele hans folk drog ut mot oss til strid, til Jahas.

³²In pride nam nasproti Sihon z vsem ljudstvom svojim, da se z nami vojskuje v Jahazu.

³³Og Herren vår Gud gav ham i vår vold, og vi slo ham og hans sønner og alt hans folk ihjel.

³³A GOSPOD, Bog naš, nam ga je izročil, in porazili smo njega, sinove njegove in vse ljudstvo njegovo.

³⁴Og vi inntok dengang alle hans byer og slo hver by med bann, menn og kvinner og barn; vi lot ikke nogen bli tilbake eller slippe unda.

³⁴In tisti čas smo se polastili vseh njegovih mest in s prokletjem uničili vsako mesto, može, žene in otroke, nihče nam ni ubežal;

³⁵Bare feet tok vi til bytte foruten hærfanget fra byene som vi inntok.

³⁵samo živino smo vzeli zase in plen iz mest, katerih smo se polastili.

³⁶Fra Aroer, som ligger ved bredden av Arnon-åen, og fra byen i dalen og like til Gilead var der ikke en by hvis murer var oss for høie; Herren vår Gud gav dem alle i vår vold.

³⁶Od Aroerja, ki je ob bregu potoka Arnona, in od mesta, ki je pri potoku, tja do Gileada ni bilo mesta, ki bi nam bilo nepremagljivo: vse nam je izročil GOSPOD, Bog naš.Samo k deželi Amonovih sinov se nisi približal, tudi ne k vsej strani potoka Jaboka in k mestom na gorah in k vsemu, kar nam je prepovedal GOSPOD, Bog naš.

³⁷Men Ammons barns land kom du ikke nær, hverken landet langsmed Jabbok-åen eller byene i fjellene eller noget annet som Herren vår Gud hadde forbudt oss å ta.

³⁷Samo k deželi Amonovih sinov se nisi približal, tudi ne k vsej strani potoka Jaboka in k mestom na gorah in k vsemu, kar nam je prepovedal GOSPOD, Bog naš.