¹Når du kommer inn i det land Herren din Gud gir dig til arv, og du tar det i eie og bor der,

¹Ko prideš v deželo, ki ti jo v dediščino daje GOSPOD, tvoj Bog, in ko si jo prilastiš in boš prebival v njej,

²da skal du ta førstegrøden av alle jordens frukter som du innhøster av det land Herren din Gud gir dig, og legge det i en kurv og gå til det sted Herren din Gud utvelger for å la sitt navn bo der.

²tedaj vzemi prvin vseh zemeljskih sadov, ki jih spraviš iz dežele, ki ti jo da GOSPOD, tvoj Bog, in jih deni v koš in pojdi na mesto, ki si ga izvoli GOSPOD, tvoj Bog, da ondi prebiva ime njegovo.

³Og du skal gå til den som er prest på den tid, og si til ham: Jeg vidner idag for Herren din Gud at jeg er kommet inn i det land Herren har svoret våre fedre å ville gi oss.

³In pridi k duhovniku, ki bode v tem času, in mu reci: Priznavam danes GOSPODU, tvojemu Bogu, da sem prišel v deželo, za katero je prisegel GOSPOD našim očetom, da nam jo da.

⁴Og presten skal ta kurven av din hånd og sette den ned foran Herrens, din Guds alter.

⁴In duhovnik naj ti vzame koš iz roke ter ga postavi pred oltar GOSPODA, tvojega Boga.

⁵Da skal du ta til orde og si for Herrens, din Guds åsyn: Min far var en omvankende araméer, og han drog ned til Egypten og bodde der som fremmed med en liten flokk; og der blev han til et stort, sterkt og tallrikt folk.

⁵In izpregovóri in reci pred GOSPODOM, Bogom svojim: Izgubljen Aramejec je bil oče moj in šel je doli v Egipt in ondi bival kot tujec z majhnim krdelcem, a postal je tam v narod velik, mogočen in mnogoštevilen.

⁶Men egypterne for ille med oss og plaget oss og la hårdt trælarbeid på oss.

⁶Egipčani pa so grdo ravnali z nami, stiskali so nas ter nam nakladali težko službo.

⁷Da ropte vi til Herren, våre fedres Gud; og Herren hørte vår røst og så vår nød, vår møie og vår trengsel.

⁷In klicali smo h GOSPODU, Bogu svojih očetov, in GOSPOD je uslišal naš glas in videl našo revo, naš trud in našo stisko,

⁸Og Herren førte oss ut av Egypten med sterk hånd og med utrakt arm og med store, forferdelige gjerninger og med tegn og under.

⁸in izpeljal nas je GOSPOD iz Egipta z mogočno roko in iztegnjeno ramo, z veliko grozo, z znamenji in s čudeži,

⁹Og han førte oss til dette sted og gav oss dette land, et land som flyter med melk og honning.

⁹ter nas je privedel v ta kraj in nam dal to deželo, deželo, v kateri teče mleko in med.

¹⁰Og her kommer jeg nu med førstegrøden av det lands frukter som du, Herre, har gitt mig. Så skal du legge det ned for Herrens, din Guds åsyn og tilbede for Herrens, din Guds åsyn.

¹⁰In sedaj, glej, sem prinesel prvine zemeljskih sadov, ki si mi jih dal ti, o GOSPOD. In polóži jih pred GOSPODA, svojega Boga, in moli pred GOSPODOM, Bogom svojim.

¹¹Og du skal glede dig over alt det gode Herren din Gud har gitt dig og ditt hus, både du og levitten og den fremmede som bor i ditt land.

¹¹In veséli se vseh dobrot, ki jih je GOSPOD, tvoj Bog, dodelil tebi in tvoji hiši, ti in levit in tujec, ki je pri tebi.

¹²Når du i det tredje år - tiendeåret - er blitt ferdig med å utrede hele tienden av din avling, og du har gitt levitten, den fremmede, den farløse og enken, så de kan ete sig mette hos dig i dine byer,

¹²Ko spraviš docela vse desetine svojih prirastkov v tretjem letu, ki je leto desetinjenja, in daš levitu, tujcu, siroti in vdovi, da jedo znotraj tvojih vrat in se nasitijo:

¹³da skal du si for Herrens, din Guds åsyn: Nu har jeg båret det hellige ut av huset og gitt det til levitten og til den fremmede, til den farløse og til enken, aldeles efter det bud som du har gitt mig; jeg har ikke overtrådt noget av dine bud og ikke glemt noget.

¹³tedaj reci pred GOSPODOM, Bogom svojim: Odnesel sem sveto darilo iz svoje hiše, tudi sem dal levitu, tujcu, siroti in vdovi po vsej zapovedi tvoji, ki si mi jo ukazal; nisem prestopil tvojih zapovedi, ne jih pozabil.

¹⁴Jeg har ikke ett noget av tienden mens jeg hadde sorg, og ikke båret bort noget av den mens jeg var uren, og jeg har ikke brukt noget av den for en død; jeg har vært Herrens, min Guds røst lydig, jeg har i ett og alt gjort således som du har befalt mig.

¹⁴V žalosti svoji nisem jedel od tega, tudi nisem ničesar tega odnesel, ko sem bil nečist, tudi nisem dal od tega za mrliča; poslušal sem glas GOSPODA, svojega Boga, storil sem vse, kakor si mi zapovedal.

¹⁵Se ned fra din hellige bolig, fra himmelen, og velsign ditt folk Israel og det land du har gitt oss, således som du med ed har lovt våre fedre, et land som flyter med melk og honning!

¹⁵Poglej doli iz svetega prebivališča svojega, iz nebes, in blagoslovi ljudstvo svoje, Izraela, in deželo, ki si nam jo dal, kakor si bil prisegel očetom našim, deželo, kjer teče mleko in med.

¹⁶På denne dag byder Herren din Gud dig å holde disse lover og bud; og du skal akte vel på at du holder dem av alt ditt hjerte og av all din sjel.

¹⁶Danes ti zapoveduje GOSPOD, tvoj Bog, da izpolnjuj vse te postave in sodbe: hrani jih torej in izpolnjuj iz vsega srca svojega in iz vse duše svoje.

¹⁷Du har idag gitt Herren ditt ord at han skal være din Gud, og at du vil vandre på hans veier og ta vare på hans lover og hans bud og hans forskrifter og lyde hans røst

¹⁷Danes si se zarekel GOSPODU, da bodi tvoj Bog in da hočeš hoditi po njegovih potih ter izpolnjevati postave in zapovedi in sodbe njegove in poslušati njegov glas.

¹⁸Og Herren har idag gitt dig sitt ord at du skal være hans eiendomsfolk, således som han har sagt til dig, og at han, dersom du holder alle hans bud,

¹⁸In GOSPOD se ti je danes zarekel, da mu bodi ljudstvo lastnine, kakor ti je bil obljubil, in da izpolnjuj vse njegove zapovedi,ter da te hoče storiti višjega mimo vseh narodov, ki jih je ustvaril, v hvali in v imenu in v časti, da bi ti bil sveto ljudstvo GOSPODU, Bogu svojemu, kakor je govoril.

¹⁹vil heve dig høit over alle de folk han har skapt, til pris og til ry og til pryd, og at du skal være et hellig folk for Herren din Gud, således som han har sagt.

¹⁹ter da te hoče storiti višjega mimo vseh narodov, ki jih je ustvaril, v hvali in v imenu in v časti, da bi ti bil sveto ljudstvo GOSPODU, Bogu svojemu, kakor je govoril.