¹Og Moses gikk frem og talte disse ord til hele Israel -

¹In šel je Mojzes in govoril te besede vsemu Izraelu.

²han sa til dem: Jeg er idag hundre og tyve år gammel, jeg kan ikke mere gå ut og inn som før, og Herren har sagt til mig: Du skal ikke komme over Jordan her.

²In jim reče: Sto in dvajset let sem danes star, ne morem več hoditi ven in noter, tudi mi je rekel GOSPOD: Ne pojdeš čez ta Jordan.

³Herren din Gud vil selv dra frem foran dig, han vil utrydde disse folk for dig, så du kan ta deres land i eie; Josva han skal dra frem foran dig, således som Herren har sagt.

³GOSPOD sam, tvoj Bog, pojde tja pred teboj, on iztrebi tiste narode pred teboj, da posedeš njih last; Jozue, ta pojde tja pred teboj, kakor je GOSPOD govoril.

⁴Og Herren skal gjøre med dem som han gjorde med Sihon og Og, amorittenes konger, dengang han gjorde ende på dem og ødela deres land.

⁴In GOSPOD jim stori, kakor je storil Sihonu in Ogu, kraljema Amorejcev, in njih deželi, katere je pokončal.

⁵Og Herren skal gi dem i eders vold; og I skal gjøre med dem aldeles som jeg har befalt eder.

⁵In GOSPOD vam jih izroči, in storite jim po vsej zapovedi, ki sem vam jo zapovedal.

⁶Vær frimodige og sterke, frykt ikke og reddes ikke for dem! For Herren din Gud går selv med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlate dig.

⁶Bodite močni in srčni, ne bojte se in ne prestrašite se vpričo njih; zakaj GOSPOD, tvoj Bog, on je, ki gre s teboj; ne odtegne se ti in te ne zapusti.

⁷Og Moses kalte Josva til sig og sa til ham så hele Israel hørte det: Vær frimodig og sterk! For du skal dra inn med dette folk i det land som Herren tilsvor deres fedre å ville gi dem; og du skal skifte det ut til arv mellem dem.

⁷In Mojzes pokliče Jozueta in mu reče pred očmi vsega Izraela: Bodi močan in srčen; zakaj ti pojdeš s tem ljudstvom v deželo, ki je zanjo prisegel GOSPOD njih očetom, da jim jo da, in ti jim jo razdeliš v dediščino.

⁸Og Herren, han som drar foran dig, han skal være med dig - han skal ikke slippe dig og ikke forlate dig; du skal ikke frykte og ikke reddes.

⁸GOSPOD pa, on je, ki pojde pred teboj; on bode s teboj, ne odtegne se ti in te ne zapusti: ne boj se in ne plaši se!

⁹Så skrev Moses op denne lov og overgav den til prestene, Levis sønner, som bar Herrens pakts-ark, og til alle de eldste i Israel.

⁹In Mojzes je napisal ta zakon in ga je izročil duhovnikom, sinom Levijevim, ki so nosili skrinjo GOSPODOVE zaveze, in vsem starejšinam Izraelovim.

¹⁰Og Moses bød dem og sa: Hvert syvende år, i eftergivelsesåret, på løvsalenes høitid,

¹⁰In Mojzes jim zapove, rekoč: Ob koncu vsakega sedmega leta, v določeni čas leta odpuščanja, pri prazniku šatorov,

¹¹når hele Israel møter frem for å vise sig for Herrens, din Guds åsyn på det sted han utvelger, da skal du lese op denne lov for hele Israel så de hører på det.

¹¹ko pride ves Izrael prikazovat se pred GOSPODOM, tvojim Bogom, na mestu, ki si ga izvoli, beri ta zakon vpričo vsega Izraela, da vsi slišijo.

¹²Kall folket sammen, mennene og kvinnene og barna og de fremmede som bor i dine byer, så de kan høre det og lære å frykte Herren eders Gud og akte vel på å holde alle ordene i denne lov,

¹²Zberi ljudstvo, može in žene in otročiče in tujce, ki so v tvojih mestih, da bi čuli in da bi se učili bati se GOSPODA, Boga vašega, in paziti, da izpolnjujejo vse besede tega zakona;

¹³og deres barn som ikke kjenner den, kan få høre den og lære å frykte Herren eders Gud alle de dager I lever i det land som I nu drar til over Jordan og skal ta i eie.

¹³da bi slišali tudi njih otroci, ki še ne umejo tega, in se učili bati se GOSPODA, vašega Boga, vse dni, dokler boste živeli v deželi, v katero greste čez Jordan, da jo posedete.

¹⁴Og Herren sa til Moses: Se, nu lider det mot den dag du skal dø; kall på Josva og still eder frem ved sammenkomstens telt, forat jeg kan gi ham mine befalinger. Og Moses og Josva gikk frem og stilte sig ved sammenkomstens telt.

¹⁴Tedaj reče GOSPOD Mojzesu: Glej, bližajo se ti dnevi, da umrješ. Pokliči Jozueta in postavita se v shodnem šatoru, da mu dam zapoved. Gresta torej Mojzes in Jozue in se postavita v shodnem šatoru.

¹⁵Da åpenbarte Herren sig ved teltet i en skystøtte, og skystøtten stod ved inngangen til teltet.

¹⁵In GOSPOD se prikaže v šatoru v oblakovem stebru, in oblakov steber je stal ob vratih v šator.

¹⁶Og Herren sa til Moses: Når du hviler hos dine fedre, da vil dette folk komme til å holde sig med de fremmede guder i det land de kommer inn i, og de vil forlate mig og bryte min pakt, som jeg har gjort med dem.

¹⁶In GOSPOD reče Mojzesu: Glej, ko boš ležal z očeti svojimi, vstane to ljudstvo in pojde nečistujoč za tujimi bogovi tiste dežele, v katero gredo prebivat, in me zapuste in prelomijo zavezo mojo, ki sem jo sklenil ž njimi.

¹⁷Den dag skal min vrede optendes mot dem, og jeg vil forlate dem og skjule mitt åsyn for dem, så de går til grunne, og mangfoldige ulykker og trengsler kommer over dem. Og de skal si på den dag: Er det ikke fordi min Gud ikke er med mig at disse ulykker er kommet over mig?

¹⁷In jeza moja se vname zoper nje v tistem času, in zapustim jih in skrijem obličje svoje pred njimi, da bodo pokončani. In pridejo nadnje mnoge nesreče in bridkosti, tako da poreko v tistem času: Ni li prišlo tolikanj hudega nad nas, ker ni našega Boga med nami?

¹⁸Men jeg vil på den dag skjule mitt åsyn for dem, fordi de har gjort så meget ondt og vendt sig til andre guder.

¹⁸Jaz pa gotovo skrijem obličje svoje v tistem času zaradi vsega hudega, kar so storili s tem, da so se obračali k tujim bogovom.

¹⁹Så skriv nu op for eder denne sang* og lær Israels barn den, legg den i deres munn, så den kan være et vidne for mig mot Israels barn. / {* 5MO 32, 1 fg.}

¹⁹Sedaj torej si napišite to pesem, in nauči jo sinove Izraelove in jo deni v njih usta, da mi bodi ta pesem priča zoper Izraelove sinove.

²⁰For jeg vil føre dem inn i det land som jeg har tilsvoret deres fedre, et land som flyter med melk og honning, og når de har ett og er blitt mette og fete, da skal de vende sig til andre guder og dyrke dem og forakte mig og bryte min pakt.

²⁰Kajti ko jih pripeljem v deželo, ki sem jo s prisego obljubil njih očetom, kjer teče mleko in med, in oni bodo jedli in se nasitijo in odebelé: tedaj se obrnejo k drugim bogovom in jim bodo služili, mene pa zaničevali in prelomili zavezo mojo.

²¹Når da mange ulykker og trengsler kommer over dem, da skal denne sang lyde for dem som et vidne - den skal ikke glemmes hos dem som kommer efter, og ikke dø i deres munn. For jeg kjenner de tanker som de går med allerede nu, før jeg fører dem inn i det land jeg har tilsvoret dem.

²¹Ko jih torej zadenejo mnoge nesreče in bridkosti, naj govori ta pesem zoper nje kot priča; kajti ne odpravi je pozabljenje iz ust njih zaroda. Vem namreč njih misli, s katerimi se pečajo že zdaj, preden sem jih pripeljal v deželo, ki sem jim jo prisegel.

²²Samme dag skrev Moses op denne sang og lærte Israels barn den.

²²Napisal je torej Mojzes to pesem tisti dan in jo učil lzraelove sinove.

²³Og han* bød Josva, Nuns sønn, og sa: Vær frimodig og sterk! For du skal føre Israels barn inn i det land jeg har tilsvoret dem, og jeg vil være med dig. / {* Herren.}

²³In zapove Jozuetu, sinu Nunovemu, in reče: Bodi močan in srčen, zakaj ti pripelješ sinove Izraelove v deželo, za katero sem jim prisegel, in jaz bodem s teboj.

²⁴Da Moses var ferdig med å skrive denne lovs ord i en bok helt til enden,

²⁴Ko pa je Mojzes zapisal besede te postave v knjigo in je končal,

²⁵bød han levittene, som bar Herrens pakts-ark, og sa:

²⁵zapove levitom, ki so nosili skrinjo GOSPODOVE zaveze, rekoč:

²⁶Ta denne lovens bok og legg den ved siden av Herrens, eders Guds pakts-ark! Der skal den ligge som et vidne mot dig.

²⁶Vzemite to knjigo postave in jo položite ob strani skrinje zaveze GOSPODA, svojega Boga, in tam naj ostane kot priča zoper tebe, Izrael.

²⁷For jeg kjenner din gjenstridighet og din stive nakke; se, ennu idag mens jeg lever og er iblandt eder, har I vært gjenstridige mot Herren; hvor meget mere da efter min død!

²⁷Zakaj jaz poznam upornost in trdovratnost tvojo. Glejte, do danes, ko še z vami živim, ste bili uporni GOSPODU, koliko bolj bodete po moji smrti!

²⁸Kall nu sammen til mig alle de eldste i eders stammer og eders tilsynsmenn, så vil jeg tale disse ord for dem og ta himmelen og jorden til vidne mot dem.

²⁸Zberite k meni vse starejšine svojih rodov in svoje oblastnike, da govorim na njih ušeša te besede in pozovem nebo in zemljo za priči zoper nje.

²⁹For jeg vet at efter min død vil I forderve eders vei og vike av fra den vei jeg har befalt eder å vandre, og ulykken skal komme over eder i de siste dager, fordi I gjør det som er ondt i Herrens øine, og egger ham til vrede med eders henders verk.

²⁹Vem namreč, da boste po moji smrti docela popačeno ravnali in odstopili s poti, katero sem vam zapovedal. Zato vas zadene nesreča v poslednjih dneh, ker boste počenjali, kar je hudo v GOSPODOVIH očeh, da ga dražite v jezo z delom svojih rok.In govoril je Mojzes besede te pesmi na ušesa vsega zbora Izraelovega prav do konca.

³⁰Derefter fremsa Moses denne sang, fra begynnelsen til enden, for hele Israels menighet.

³⁰In govoril je Mojzes besede te pesmi na ušesa vsega zbora Izraelovega prav do konca.