¹Alle de bud jeg gir dig idag, skal I akte vel på å holde, forat I må leve og bli tallrike og komme inn i det land Herren har tilsvoret eders fedre, og ta det i eie.

¹Vso zapoved, ki ti jo danes zapovedujem, hrani in izpolnjuj, da bi živeli in se množili ter šli v deželo in se je polastili, ki jo je prisegel GOSPOD vašim očetom.

²Og du skal komme i hu hele den vei Herren din Gud har ført dig på i disse firti år i ørkenen for å ydmyke dig og prøve dig og for å kjenne hvad som var i ditt hjerte, om du vilde ta vare på hans bud eller ikke.

²In spominjaj se vsega pota, po katerem te je vodil GOSPOD, tvoj Bog, teh štirideset let po puščavi, da bi te ponižal in izkusil, da spozna, kaj je v tvojem srcu, ali boš držal njegove zapovedi ali ne.

³Og han ydmyket dig og lot dig hungre, og han gav dig manna å ete, en mat som hverken du eller dine fedre kjente, fordi han vilde la dig vite at mennesket ikke lever av brød alene, men at mennesket lever av hvert ord som går ut av Herrens munn.

³In poniževal te je in te vodil v lakoto; in živil te je z mano, ki je nisi poznal ne ti, ne očetje tvoji, da ti pokaže, da ne živi človek ob samem kruhu, temuč ob vsem, kar prihaja iz ust Božjih.

⁴Dine klær blev ikke utslitt på dig, og din fot blev ikke hoven i disse firti år.

⁴Obleka se ni prestarala na tebi in noga ti ni otekla teh štirideset let.

⁵Så forstå da i ditt hjerte at likesom en mann optukter sin sønn, således optuktet Herren din Gud dig,

⁵Spoznaj torej v srcu svojem, da te strahuje GOSPOD, tvoj Bog, kakor strahuje mož svojega sina.

⁶og hold Herrens, din Guds bud, så du vandrer på hans veier og frykter ham!

⁶In drži zapovedi GOSPODA, Boga svojega, hodeč po njegovih potih in boječ se njega.

⁷Når Herren din Gud fører dig inn i et godt land, et land med rinnende bekker, med kilder og dype vann, som veller frem i dalene og på fjellene,

⁷Zakaj GOSPOD, tvoj Bog, te pelje v dobro deželo, v deželo potokov, studencev in jezer, ki izvirajo po dolinah in gorah,

⁸et land med hvete og bygg og vintrær og fikentrær og granatepletrær, et land med oljetrær og honning,

⁸v deželo, kjer je dosti pšenice in ječmena, vinske trte in smokovih dreves in margaranovih jabolk, v deželo, kjer je obilo oljk in medú,

⁹et land hvor du ikke skal ete ditt brød i armod, hvor du intet skal mangle, et land hvor stenene er jern, og hvor du kan hugge ut kobber av fjellene,

⁹v deželo, kjer ne boš jedel kruha po siromaško, kjer ti ničesar ne bo manjkalo; v deželo, katere kameni so železo in ki iz njenih gorá lahko koplješ rude.

¹⁰og når du så eter og blir mett og lover Herren din Gud for det gode land han har gitt dig,

¹⁰In ko boš jedel in se nasitil, hvali GOSPODA, Boga svojega, za to dobro deželo, ki ti jo je dal.

¹¹da vokt dig for å glemme Herren din Gud, så du ikke tar vare på hans bud og hans forskrifter og hans lover, som jeg pålegger dig idag,

¹¹Varuj se, da ne pozabiš GOSPODA, Boga svojega, da ne bi držal njegovih zapovedi, sodb in postav, ki ti jih danes zapovedujem;

¹²og vokt dig at du ikke, når du eter og blir mett og bygger gode hus og bor i dem,

¹²da se ti ne bo, ko boš jedel in se nasitil, sezidal lepih hiš in v njih prebival,

¹³og ditt storfe og ditt småfe økes, og ditt sølv og ditt gull økes, og all din eiendom økes,

¹³ko se ti pomnoži goved in drobnica ter poobili srebro in zlato ter poveča vse imetje tvoje,

¹⁴at du da ikke ophøier dig i ditt hjerte, så du glemmer Herren din Gud, som førte dig ut av Egyptens land, av trælehuset,

¹⁴da se ti ne bo prevzelo srce in pozabiš GOSPODA, Boga svojega, ki te je odpeljal iz dežele Egiptovske, iz hiše sužnosti;

¹⁵han som ledet dig i den store og forferdelige ørken blandt giftige slanger og skorpioner og på tørre ødemarker, hvor det ikke fantes vann, han som lot vann strømme ut for dig av den hårde klippe,

¹⁵ki te je vodil po puščavi, veliki in grozoviti, kjer so ognjene kače in škorpijoni, žejna tla, a vode nobene; ki ti je dal vodo iz kremenite skale,

¹⁶han som i ørkenen gav dig manna å ete, en mat som dine fedre ikke kjente, for å ydmyke dig og prøve dig og så til sist gjøre vel imot dig.

¹⁶ki te je živil v puščavi z mano, ki je niso poznali očetje tvoji, da te poniža in izkusi, da bi ti dobro storil v tvoji prihodnosti –

¹⁷Si da ikke ved dig selv: Det er min kraft og min sterke hånd som har vunnet mig denne rikdom,

¹⁷in ti bi govoril v srcu svojem: Moja moč in mojih rok krepkost mi je pridobila tole bogastvo!

¹⁸men kom Herren din Gud i hu! For det er han som gir dig kraft til å vinne dig rikdom, fordi han vil holde sin pakt som han tilsvor dine fedre, således som det kan sees på denne dag.

¹⁸Ampak spominjaj se GOSPODA, Boga svojega, zakaj on je, ki ti podeljuje moč, da pridobiš bogastvo, da potrdi, kakor danes, zavezo svojo, ki jo je prisegel tvojim očetom.

¹⁹Men dersom du glemmer Herren din Gud og følger andre guder og dyrker dem og tilbeder dem, da vidner jeg mot eder idag at I visselig skal omkomme.

¹⁹Ako pa pozabiš GOSPODA, svojega Boga, in boš hodil za tujimi bogovi in jim služil ter jih molil, pričam zoper vas danes, da gotovo poginete;kakor narodi, ki jih GOSPOD daje v pogubo pred vami, enako poginete vi, ker niste hoteli poslušati glasu GOSPODA, svojega Boga.

²⁰Likesom de hedninger Herren lar omkomme for eder, således skal også I omkomme, fordi I ikke hører på Herrens, eders Guds røst.

²⁰kakor narodi, ki jih GOSPOD daje v pogubo pred vami, enako poginete vi, ker niste hoteli poslušati glasu GOSPODA, svojega Boga.