¹Hør, Israel! Du går nu over Jordan for å komme inn og legge under dig folk som er større og sterkere enn du, og som har store byer med murer som når til himmelen,

¹Poslušaj, Izrael: ti pojdeš v tem času čez Jordan, da v posest vzameš last narodov, večjih in močnejših od tebe, velika, do neba obzidana mesta;

²et stort folk og høit av vekst, anakittenes barn, som du selv kjenner, og som du selv har hørt det ord om: Hvem kan stå sig mot Anaks barn?

²veliko in visoke postave ljudstvo, sinove Enakimov, ki jih poznaš in si o njih slišal: Kdo more stati pred Enakovimi sinovi?

³Så skal du da vite idag at Herren din Gud, han som går frem foran dig som en fortærende ild, han skal ødelegge dem, og han skal ydmyke dem for dig, så du skal drive dem bort og tilintetgjøre dem i hast, således som Herren har sagt til dig.

³Danes torej vedi, da GOSPOD, tvoj Bog, gre pred teboj kot požigajoč ogenj: on jih potere in on jih potlači pred teboj, ti pa jih preženeš in v kratkem pokončaš, kakor ti je govoril GOSPOD.

⁴Når nu Herren din Gud driver dem ut for dig, må du ikke tenke som så: Det er for min rettferdighets skyld Herren har ført mig inn i dette land og latt mig få det til eiendom. Nei, det er for disse hedningers ugudelighets skyld Herren driver dem ut for dig.

⁴Ko pa jih prepodi GOSPOD, tvoj Bog, pred teboj, nikar si ne govori v srcu: Zaradi moje pravičnosti me je vpeljal sem GOSPOD, da obvladam to deželo; ker zaradi brezbožnosti teh narodov jih prežene GOSPOD pred teboj.

⁵Ikke for din rettferdighets skyld eller for ditt opriktige hjertes skyld kommer du inn i deres land og tar det i eie; men det er for deres ugudelighets skyld Herren din Gud driver disse hedninger ut for dig, og for å holde det ord Herren har svoret dine fedre Abraham, Isak og Jakob.

⁵A ne zaradi svoje pravičnosti in srca svojega poštenosti pojdeš tja, da dobiš v last njih deželo, marveč zaradi brezbožnosti teh narodov jih izžene GOSPOD, tvoj Bog, pred teboj ter da bi potrdil besedo, ki jo je prisegel tvojim očetom, Abrahamu, Izaku in Jakobu.

⁶Så skal du da vite at det ikke er for din rettferdighets skyld Herren din Gud gir dig dette gode land til eie; for du er et hårdnakket folk.

⁶Vedi torej, da ti nikakor ne da GOSPOD, tvoj Bog, te dobre dežele v posest zaradi tvoje pravičnosti, zakaj trdovratno ljudstvo si ti.

⁷Kom i hu og glem ikke hvorledes du vakte Herrens, din Guds vrede i ørkenen! Like fra den dag du gikk ut av Egyptens land, og til I kom til dette sted, har I vært gjenstridige mot Herren.

⁷Spominjaj se, ne pozabi, kako si v puščavi dražil v jezo GOSPODA, svojega Boga: od dne, ko ste odšli iz dežele Egiptovske, in dokler ste potovali na ta kraj, ste bili uporni GOSPODU.

⁸Allerede ved Horeb vakte I Herrens vrede, og Herren harmedes på eder, så han vilde ha gjort ende på eder.

⁸Tudi na Horebu ste razdražili v jezo GOSPODA, in GOSPOD se je razsrdil na vas, da vas je hotel pokončati:

⁹Da jeg var gått op på fjellet for å ta imot stentavlene, tavlene med den pakt som Herren hadde gjort med eder, blev jeg på fjellet i firti dager og firti netter uten å ete brød og uten å drikke vann.

⁹Ko sem bil šel na goro, da prejmem kameneni plošči, plošči zaveze, ki jo je GOSPOD sklenil z vami, sem ostal na gori štirideset dni in štirideset noči; kruha nisem jedel in vode nisem pil.

¹⁰Og Herren gav mig de to stentavler, skrevet med Guds finger, og på dem stod alle de ord Herren hadde talt med eder på fjellet midt ut av ilden den dag I var samlet der.

¹⁰In GOSPOD mi je izročil dve kameneni plošči, popisani z Božjim prstom; in pisano je bilo na njiju soglasno z vsemi besedami, ki jih je vam GOSPOD govoril na gori iz sredi ognja v dan zbora.

¹¹Det var da de firti dager og firti netter var til ende at Herren gav mig de to stentavler, paktens tavler.

¹¹Ko je minilo štirideset dni in štirideset noči, mi da GOSPOD tisti kameneni plošči, plošči zaveze.

¹²Og Herren sa til mig: Skynd dig og stig ned herfra! Ditt folk, som du førte ut av Egypten, har fordervet sin vei; de er hastig veket av fra den vei jeg bød dem å vandre; de har gjort sig et støpt billede.

¹²In GOSPOD mi reče: Vstani, hitro pojdi doli odtod; zakaj tvoje ljudstvo, ki si ga izpeljal iz Egipta, se je skazilo. Hitro so zašli s pota, ki sem ga jim zapovedal: naredili so si ulito podobo.

¹³Og Herren sa til mig: Jeg har lagt merke til dette folk og sett at det er et hårdnakket folk.

¹³Dalje mi je govoril GOSPOD takole: Videl sem to ljudstvo, in glej, trdovratno ljudstvo je;

¹⁴La nu mig få råde, så vil jeg gjøre ende på dem og utslette deres navn under himmelen, og jeg vil gjøre dig til et sterkere og større folk enn dette.

¹⁴pusti mi, da jih pokončam in izbrišem njih ime izpod neba; tebe pa hočem storiti v narod močnejši in večji, nego so oni.

¹⁵Da vendte jeg mig og gikk ned av fjellet, mens fjellet stod i brennende lue, og i mine to hender hadde jeg paktens to tavler.

¹⁵Obrnil sem se torej in stopal doli z gore, gora pa je z ognjem gorela, in tisti dve plošči zaveze sem držal z obema rokama:

¹⁶Og jeg fikk se at I hadde syndet mot Herren eders Gud og gjort eder en støpt kalv; I var hastig veket av fra den vei Herren hadde befalt eder å vandre.

¹⁶In pogledam, in glej, pregrešili ste se zoper GOSPODA, svojega Boga, ko ste si naredili ulito tele; hitro ste zašli s pota, ki vam ga je zapovedal GOSPOD.

¹⁷Så tok jeg og kastet fra mig begge tavlene som jeg hadde i mine hender, og slo dem i stykker for eders øine.

¹⁷Tedaj zgrabim tisti plošči ter ju vržem iz rok, in razbil sem ju pred vašimi očmi.

¹⁸Og jeg kastet mig ned for Herrens åsyn, likesom første gang, i firti dager og firti netter, uten å ete brød og uten å drikke vann - for alle eders synders skyld som I hadde forsyndet eder med ved å gjøre det som ondt var i Herrens øine, så I egget ham til vrede.

¹⁸In padel sem pred GOSPODOM in ležal kakor poprej štirideset dni in štirideset noči: kruha nisem jedel in vode nisem pil zaradi vseh vaših grehov, s katerimi ste se pregrešili, ker ste storili, kar je zlo v očeh GOSPODOVIH, da ga dražite v jezo.

¹⁹For jeg fryktet for den vrede og harme som optendtes mot eder hos Herren, så han vilde gjøre ende på eder. Og Herren hørte mig denne gang og.

¹⁹Zakaj bal sem se srda in togote, s katero se je jezil GOSPOD nad vami, hoteč vas pokončati. Ali GOSPOD me je uslišal tudi to pot.

²⁰Også på Aron var Herren så vred at han vilde ødelegge ham; men jeg bad også for Aron den gang.

²⁰Tudi nad Aronom se je srdil GOSPOD silno, hoteč ga pokončati; in molil sem tudi za Arona tisti čas.

²¹Men eders syndige verk, kalven som I hadde gjort, tok jeg og kastet på ilden og knuste og malte den vel, til den blev til fint støv, og støvet kastet jeg i bekken som flyter ned fra fjellet.

²¹In vzamem vaš greh, tele, ki ste ga naredili, in ga sežgem v ognju in razbijem na kosce ter vsega strem, da je bil drobičken prah, in prah vržem v potok, ki teče z gore.

²²Også i Tabera og i Massa og i Kibrot-Hatta'ava vakte I Herrens vrede.

²²Tudi v Taberi, v Masi in pri Grobeh poželjivosti ste dražili GOSPODA v jezo.

²³Og da Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sa: Dra op og innta landet som jeg har gitt eder, da var I gjenstridige mot Herrens, eders Guds ord og trodde ikke på ham og hørte ikke på hans røst.

²³In ko vas je GOSPOD poslal iz Kades-barnee, rekoč: Pojdite gori, pripravite v svojo last deželo, ki sem vam jo dal, ste se uprli povelju GOSPODA, svojega Boga, in niste mu verovali in niste poslušali njegovega glasu.

²⁴Gjenstridige har I vært mot Herren så lenge jeg har kjent eder.

²⁴Uporni ste bili GOSPODU od dne, odkar vas poznam.

²⁵Så kastet jeg mig da ned for Herrens åsyn i de firti dager og firti netter I vet, fordi Herren hadde sagt at han vilde gjøre ende på eder.

²⁵Padel sem torej in ležal pred GOSPODOM tistih štirideset dni in štirideset noči, ker je bil rekel GOSPOD, da vas pokonča.

²⁶Og jeg bad til Herren og sa: Herre, Herre, ødelegg ikke ditt folk og din arv, som du frelste med din store kraft, og som du førte ut av Egypten med sterk hånd!

²⁶In molil sem h GOSPODU in dejal: Gospod Jehova, ne pogubi ljudstva svojega in dediščine svoje, ki si jo odkupil po velikosti svoji, ki si jo izpeljal iz Egipta z mogočno roko.

²⁷Kom i hu dine tjenere Abraham, Isak og Jakob! Se ikke på dette folks hårdhet og dets ugudelighet og dets synd,

²⁷Spomni se svojih hlapcev, Abrahama, Izaka in Jakoba; ne oziraj se na trdokornost tega ljudstva, na njih brezbožnost in greh;

²⁸forat ikke de som bor i det land du har ført oss ut av, skal si: Fordi Herren ikke maktet å føre dem inn i det land han hadde tilsagt dem, og fordi han hatet dem, førte han dem ut i ørkenen og lot dem omkomme der.

²⁸da se ne bo govorilo v deželi, odkoder si nas izpeljal: Ker jih GOSPODU ni bilo moči privesti v deželo, katero jim je obljubil, in ker jih je sovražil, jih je izpeljal, da jih pobije v puščavi.Saj ljudstvo so tvoje in dediščina tvoja, ki si jo izpeljal z veliko svojo močjo in z iztegnjeno ramo svojo.

²⁹De er jo ditt folk og din arv, som du har ført ut med din store kraft og med din utrakte arm.

²⁹Saj ljudstvo so tvoje in dediščina tvoja, ki si jo izpeljal z veliko svojo močjo in z iztegnjeno ramo svojo.