¹Og Herren sa til Moses: Gå inn til Farao! For det er jeg som har forherdet hans hjerte og hans tjeneres hjerte, forat jeg kan gjøre disse mine tegn midt iblandt dem,

¹In GOSPOD reče Mojzesu: Idi k Faraonu; kajti zakrknil sem srce njegovo in srce hlapcev njegovih zato, da bi napravil ta znamenja svoja med njimi,

²og forat du skal fortelle din sønn og din sønnesønn hvad jeg har gjort mot egypterne, og hvad tegn jeg har gjort iblandt dem, så I skal kjenne at jeg er Herren.

²in zato, da bi ti pripovedoval ušesom sinov svojih in otrok sinov svojih, kar sem izvršil v Egiptu, in o znamenjih mojih, ki sem jih naredil med njimi; da boste spoznali, da sem jaz GOSPOD.

³Så gikk Moses og Aron inn til Farao og sa til ham: Så sier Herren, hebreernes Gud: Hvor lenge vil du la være å ydmyke dig for mig? La mitt folk fare, så de kan tjene mig!

³In odideta Mojzes in Aron k Faraonu ter mu rečeta: Tako pravi GOSPOD, Bog Hebrejcev: Doklej se boš ustavljal ponižati se pred menoj? Izpusti ljudstvo moje, da mi služi!

⁴For dersom du nekter å la mitt folk fare, da vil jeg imorgen la gresshopper komme over ditt land.

⁴Sicer ako se boš branil odpustiti ljudstvo moje, glej, jutri pošljem kobilice v pokrajine tvoje.

⁵Og de skal dekke landet, så ingen kan se jorden, og de skal ete op hvert eneste grand av det som blev tilovers for eder efter haglet, og de skal avete hvert tre som vokser på eders marker.

⁵In pokrijejo površje zemlje, da je ne boste nič videli; in pojedle bodo ostanek, kar se je ohranilo in kar vam je preostalo po toči, in oglodale bodo vsa drevesa, ki vam rasto na polju;

⁶Og de skal fylle dine hus og alle dine tjeneres hus og alle egypternes hus, så hverken dine fedre eller dine fedres fedre har sett noget slikt fra den tid de blev til på jorden, og til denne dag. Dermed vendte han sig om og gikk ut fra Farao.

⁶in napolnijo hiše tvoje in hiše vseh služabnikov tvojih in hiše vseh Egipčanov, kolikor jih niso videli očetje tvoji in dedje, odkar so na zemlji do današnjega dne. In obrne se in odide od Faraona.

⁷Da sa Faraos tjenere til ham: Hvor lenge skal denne mann være en snare for oss? La mennene fare, så de kan tjene Herren sin Gud! Ser du ikke ennu at Egypten blir ødelagt?

⁷Tedaj reko Faraonu hlapci njegovi: Doklej nam bode ta mož za zanko? Odpusti tiste ljudi, da služijo GOSPODU, svojemu Bogu! Ali mar še ne veš, da je Egipt pri koncu?

⁸Så blev Moses og Aron hentet tilbake til Farao, og han sa til dem: Gå avsted, tjen Herren eders Gud! Men hvem er det som skal fare?

⁸In pokličejo nazaj Mojzesa in Arona k Faraonu, in on jima reče: Pojdite, služite GOSPODU, Bogu svojemu! Kateri pa so tisti, ki naj gredo?

⁹Moses svarte: Vi vil fare alle, både unge og gamle; både våre sønner og våre døtre vil vi ha med, både vårt småfe og vårt storfe; for vi skal holde høitid for Herren.

⁹In Mojzes odgovori: S svojo mladino in s svojimi starci pojdemo; s sinovi in hčerami svojimi, z drobnico in govedjo svojo odidemo; ker imamo praznik GOSPODOV.

¹⁰Da sa han til dem: Herren være med eder, så visst som jeg lar eder og eders små barn fare! Se der om I ikke har ondt i sinne!

¹⁰In on jima reče: Bodi tako GOSPOD z vami, kakor jaz odpuščam vas in otročiče vaše! Glejte, da imate v mislih kaj hudega!

¹¹Nei, ikke så! I menn kan fare og tjene Herren! For det var jo det I bad om. Dermed drev de dem ut fra Farao.

¹¹Ne tako! Pojdite le vi možje, in služite GOSPODU; zakaj to je, kar ste želeli. In izgnali so ju izpred obličja Faraonovega.

¹²Da sa Herren til Moses: Rekk ut din hånd over Egyptens land, så skal gresshoppene komme inn over Egyptens land og ete op alle urter i landet, alt det haglet har levnet.

¹²Tedaj reče GOSPOD Mojzesu: Iztegni roko svojo nad deželo Egiptovsko zaradi kobilic, da pridejo nad Egiptovsko deželo in požro vsa zelišča na zemlji, vse, kar je preostalo po toči.

¹³Så rakte Moses ut sin stav over Egyptens land, og Herren lot en østenvind komme over landet hele den dag og hele natten; da det blev morgen, førte østenvinden gresshoppene med sig.

¹³In Mojzes iztegne palico svojo nad deželo Egiptovsko, in GOSPOD zažene vzhodni veter v deželo ves tisti dan in vso noč; in ko se je zdanilo, prinese vzhodni veter kobilice.

¹⁴Og gresshoppene kom inn over hele Egyptens land og slo sig ned i hele Egypten i store mengder; aldri hadde det før vært en slik gresshoppesverm, og aldri vil det komme nogen slik mere.

¹⁴In prišle so kobilice nad vso Egiptovsko deželo in posedle so vse kraje Egipta v silno veliki množici; nikdar poprej ni bilo takšnih kobilic, tudi pozneje ne bo takih.

¹⁵De dekket hele landet, så landet blev mørkt, og de åt op alle urter i landet og all frukt på trærne som haglet hadde levnet, og det blev intet grønt tilbake på trærne eller på markens urter i hele Egyptens land.

¹⁵Kajti pokrile so površje vse dežele, tako da se je stemnila dežela, in požrle so vsa zelišča na zemlji in vse sadje po drevju, kar je bilo preostalo po toči; in nič zelenega ni ostalo, ne drevja, ne zelišč na polju, po vsej deželi Egiptovski.

¹⁶Da skyndte Farao sig og sendte bud efter Moses og Aron og sa: Jeg har syndet mot Herren eders Gud og mot eder.

¹⁶Tedaj pokliče Faraon hitro Mojzesa in Arona in reče: Grešil sem zoper GOSPODA, vašega Boga, in zoper vas.

¹⁷Men forlat mig nu min synd denne ene gang, og bed til Herren eders Gud at han bare vil avvende denne død fra mig!

¹⁷Sedaj pa odpusti, prosim, greh moj, samo še zdaj, in prosita GOSPODA, vašega Boga, da odvrne od mene vsaj to smrt.

¹⁸Og han gikk ut igjen fra Farao og bad til Herren.

¹⁸In Mojzes odide od Faraona ter prosi GOSPODA.

¹⁹Og Herren vendte vinden, så det blev en meget sterk vestenvind, og den førte gresshoppene bort og kastet dem ned i det Røde Hav; det blev ikke én gresshoppe tilbake i hele Egyptens land.

¹⁹In GOSPOD stori, da potegne zahodni veter, jako silen, ki je vzdignil kobilice in jih zagnal v Rdeče morje. Ne ene kobilice ni ostalo v vseh krajih Egipta.

²⁰Men Herren forherdet Faraos hjerte, så han ikke lot Israels barn fare.

²⁰GOSPOD pa je otrdil srce Faraonovo, da ni odpustil sinov Izraelovih.

²¹Og Herren sa til Moses: Rekk din hånd op mot himmelen, og det skal bli mørke over Egyptens land, et mørke så tykt at en kan ta på det.

²¹In reče GOSPOD Mojzesu: Iztegnil roko proti nebu, in nastane tema nad Egiptovsko deželo, tema, da jo bodo kar tipali.

²²Så rakte Moses sin hånd op mot himmelen, og det blev et tykt mørke i hele Egyptens land i tre dager.

²²In Mojzes iztegne roko proti nebu, in bila je gosta tema po vsej deželi Egiptovski tri dni.

²³Den ene kunde ikke se den andre, og ingen torde flytte sig fra sin plass i tre dager; men hos alle Israels barn var det lyst der de bodde.

²³Niso videli drug drugega, nihče tudi ni vstal s svojega mesta v teh treh dnevih; a vsi sinovi Izraelovi so imeli svetlo v prebivališčih svojih.

²⁴Da kalte Farao Moses til sig og sa: Gå avsted, tjen Herren! Bare eders småfe og eders storfe skal bli tilbake; også eders små barn kan få dra med eder.

²⁴In pokliče Faraon Mojzesa in reče: Idite, služite GOSPODU; samo vaše ovce in vaši voli naj ostanejo tu, tudi otroci vaši naj gredo z vami.

²⁵Men Moses sa: Du må også la oss få slaktoffer og brennoffer med, så vi kan ofre til Herren vår Gud;

²⁵Mojzes pa odgovori: Tudi klalne in žgalne daritve moraš dati v roke naše, da jih pripravimo GOSPODU, Bogu svojemu.

²⁶også vår buskap må være med oss, ikke en klov må bli igjen; for det er det vi må ta av når vi skal tjene Herren vår Gud, og vi vet ikke hvad vi skal ofre til Herren før vi kommer dit.

²⁶Tudi živina naša pojde z nami, tu ne sme ostati niti en parkelj, ker od nje vzamemo, s čimer bomo služili GOSPODU, Bogu svojemu; kajti mi ne vemo, s čim naj služimo GOSPODU, dokler ne pridemo tjakaj.

²⁷Men Herren forherdet Faraos hjerte, så han ikke vilde la dem fare.

²⁷Ali GOSPOD je otrdil srce Faraonovo, da jih ni hotel izpustiti.

²⁸Og Farao sa til Moses: Gå fra mig, vokt dig, kom ikke mere for mine øine! For på den dag du kommer for mine øine, skal du dø!

²⁸In Faraon mu reče: Pojdi izpred mene! Varuj se, da ne vidiš več obličja mojega, zakaj v dan, kadar bi zagledal obličje moje, umrješ.In Mojzes reče: Prav si povedal: nikoli več ne bom videl obličja tvojega.

²⁹Moses svarte: Du har talt rett; jeg skal aldri mere komme for dine øine.

²⁹In Mojzes reče: Prav si povedal: nikoli več ne bom videl obličja tvojega.