¹Og Herren sa til Moses: Gå inn til Farao og si til ham: Så sier Herren, hebreernes Gud: La mitt folk fare, så de kan tjene mig!

¹Tedaj je govoril GOSPOD Mojzesu: Idi k Faraonu in mu govóri: Tako pravi GOSPOD, Bog Hebrejcev: Izpusti ljudstvo moje, da mi služijo.

²For dersom du nekter å la dem fare og fremdeles holder på dem,

²Zakaj če se boš branil jih odpustiti in jih še dalje zadrževal,

³da skal Herrens hånd komme over ditt fe på marken, over hestene, over asenene, over kamelene, over storfeet og over småfeet med en forferdelig pest.

³glej, roka GOSPODA bode nad tvojo živino, ki je na polju: nad konji, nad osli, nad velblodi, nad govedi in nad drobnico v jako hudi kugi.

⁴Men Herren skal gjøre forskjell på Israels fe og egypternes fe, og det skal ikke dø noget av alt det som hører Israels barn til.

⁴In GOSPOD napravi razloček med živino Izraelcev in med živino Egipčanov, in od vsega blaga, kar je sinov Izraelovih, ne pogine nič.

⁵Og Herren fastsatte tiden og sa: Imorgen vil Herren la dette skje i landet.

⁵In GOSPOD je določil rok, rekoč: Jutri napravi GOSPOD to v deželi.

⁶Dagen efter gjorde Herren som han hadde sagt, og alt egypternes fe døde, men av Israels barns fe døde ikke ett liv.

⁶In storil je GOSPOD to drugi dan: in vsa živina Egipčanov je poginila, a izmed živine sinov Izraelovih še ena glava ne.

⁷Og Farao sendte bud, og da var det ikke død et eneste liv av Israels fe; men Faraos hjerte blev hårdt, og han lot ikke folket fare.

⁷Pošlje pa Faraon, in glej, niti ena glava ni poginila sinovom Izraelovim. In zakrknilo se je srce Faraonovo, in ljudstva ni izpustil.

⁸Da sa Herren til Moses og Aron: Ta hendene fulle av aske fra ovnen, og Moses skal kaste den op i været så Farao ser på det,

⁸Tedaj reče GOSPOD Mojzesu in Aronu: Vzemita si iz peči polne pesti pepela, in Mojzes naj ga iztrese proti nebu pred očmi Faraonovimi.

⁹og den skal bli til støv utover hele Egyptens land, og den skal bli til bylder som bryter ut med blemmer, både på folk og fe i hele Egyptens land.

⁹In bodi v prah nad vso deželo Egiptovsko, in ljudje in živali dobodo ugnide, ki se izrinejo z osepnicami, po vsej deželi Egiptovski.

¹⁰Så tok de asken fra ovnen og trådte frem for Farao, og Moses kastet den op i været; og det blev bylder som brøt ut med blemmer, både på folk og fe.

¹⁰Vzela sta torej pepela in se postavila pred Faraona, in Mojzes ga raztrese proti nebu; in nastalo je ugnidje, ki se je v osepnicah izrinilo po ljudeh in govedi.

¹¹Og tegnsutleggerne kunde ikke holde stand mot Moses for byldenes skyld; for det var kommet bylder på tegnsutleggerne og på alle egypterne.

¹¹In pismouki niso mogli stati pred Mojzesom zaradi ugnidja, kajti pismouki so je imeli kakor vsi Egipčani.

¹²Men Herren forherdet Faraos hjerte, så han ikke hørte på dem, således som Herren hadde sagt til Moses

¹²GOSPOD pa je otrdil srce Faraonovo in ni ju slušal, kakor je bil govoril GOSPOD Mojzesu.

¹³Da sa Herren til Moses: Stå tidlig op imorgen, og tred frem for Farao og si til ham: Så sier Herren, hebreernes Gud: La mitt folk fare, så de kan tjene mig!

¹³In GOSPOD reče Mojzesu: Vstani zjutraj zgodaj in stopi pred Faraona ter mu reci: Tako pravi GOSPOD, Bog Hebrejcev: Izpusti ljudstvo moje, da mi služi!

¹⁴For denne gang vil jeg sende alle mine plager over dig selv og over dine tjenere og ditt folk, forat du skal kjenne at ingen er som jeg på hele jorden.

¹⁴Kajti to pot pošljem vse šibe svoje nad tvoje srce in nad služabnike tvoje in nad ljudstvo tvoje, zato da spoznaš, da nikogar ni meni enakega na vsej zemlji.

¹⁵For nu hadde jeg allerede rakt ut min hånd og vilde slått dig og ditt folk med pesten, så du var blitt utslettet av jorden;

¹⁵Kajti zdaj sem že iztegnil roko svojo, in ko bi bil s kugo udaril tebe in ljudstvo tvoje, bi bil iztrebljen z zemlje.

¹⁶men derfor lot jeg dig bli i live at jeg kunde vise dig min makt, og mitt navn kunde bli kunngjort over hele jorden.

¹⁶Ali zaradi tega sem te ohranil, da ti pokažem svojo moč ter da se razglasi ime moje po vsej zemlji.

¹⁷Ennu stiller du dig i veien for mitt folk og vil ikke la dem fare.

¹⁷Ako se še vzpenjaš zoper moje ljudstvo, ne hoteč ga izpustiti:

¹⁸Se, jeg vil på denne tid imorgen sende et forferdelig haglvær, som det aldri har vært make til i Egypten, like fra den dag det blev til, og til nu.

¹⁸glej, jutri obsore storim, da bo padala debela toča, kakršne še ni bilo v Egiptu od dne, ko je bil postavljen, do sedaj.

¹⁹Så send da folk og berg din buskap og alt det du har på marken! Alt folk og alt fe som er ute på marken og ikke har kommet sig i hus, på dem skal haglet falle, og de skal dø.

¹⁹Zdaj pa pošlji in spravi v zavetje živino svojo in karkoli imaš na polju; zakaj vsak človek in vsaka žival, ki bode na polju in se ne shrani v hiši, pogine, ko se usuje toča.

²⁰De av Faraos tjenere som fryktet Herrens ord, berget da sine folk og sin buskap i hus;

²⁰Kdorkoli izmed služabnikov Faraonovih se je bal besede GOSPODOVE, je spravil svoje hlapce in živino svojo na varno v hiše.

²¹men de som ikke gav akt på Herrens ord, lot sine folk og sin buskap bli ute på marken.

²¹Kdor si pa ni vzel besede GOSPODOVE k srcu, je pustil svoje hlapce in živino na polju.

²²Da sa Herren til Moses: Rekk din hånd op mot himmelen, og det skal komme hagl i hele Egyptens land, både over folk og fe og over alle markens urter i Egyptens land.

²²In GOSPOD reče Mojzesu: Iztegni roko proti nebu, da pride toča nad vso deželo Egiptovsko, nad ljudi in nad živali in nad vso poljsko zelenjavo v deželi Egiptovski.

²³Og Moses rakte sin stav op mot himmelen, og Herren lot komme torden og hagl, og det fôr ild ned på jorden, og Herren lot falle hagl over Egyptens land.

²³In Mojzes je iztegnil palico svojo proti nebu, in GOSPOD je dal grom in točo, in ogenj je švigal na zemljo, in GOSPOD je dežil točo na deželo Egiptovsko.

²⁴Det kom hagl, og midt i haglskuren lyn i lyn, et uvær så svært at det aldri hadde vært maken i hele Egyptens land fra den tid folk hadde bosatt sig der.

²⁴In padala je toča in ogenj je neprestano švigal med točo, jako hudo, kakršne ni bilo v vsej deželi Egiptovski, odkar je last naroda.

²⁵Og i hele Egyptens land slo haglet ned alt det som var på marken, både folk og fe; og alle markens urter slo haglet ned, og alle markens trær brøt det sønder.

²⁵In potolkla je toča po vsej deželi Egiptovski, karkoli je bilo na polju, od človeka do živine, in vso zelenjavo na polju je potolkla toča in polomila sleherno drevo na polju.

²⁶Bare i Gosens land, hvor Israels barn bodde, falt det ikke hagl.

²⁶Samo v deželi Gosenski, kjer so bili sinovi Izraelovi, ni bilo toče.

²⁷Da sendte Farao bud efter Moses og Aron og sa til dem: Denne gang har jeg syndet; Herren er den som har rett, og jeg og mitt folk har urett.

²⁷In pošlje Faraon ter pokliče Mojzesa in Arona in jima reče: Pregrešil sem se ta krat. GOSPOD je pravičen, jaz pa in ljudstvo moje smo krivičniki.

²⁸Bed til Herren at det nu må være nok av hans torden og hagl! Så vil jeg la eder fare, og I skal ikke bie lenger.

²⁸Prosite GOSPODA, in dovolj bodi groma Božjega in toče, in izpustim vas, in ne ostanete več tukaj.

²⁹Moses svarte ham: Så snart jeg kommer ut av byen, vil jeg utbrede mine hender til Herren; så skal tordenen holde op og haglet ikke falle mere, forat du skal kjenne at jorden hører Herren til.

²⁹In odgovori mu Mojzes: Ko pridem iz mesta, razprostrem roke svoje proti GOSPODU: grmenje poneha in toče ne bode več, zato da spoznaš, da je zemlja GOSPODOVA.

³⁰Men om dig og dine tjenere vet jeg at I ennu ikke frykter for Gud Herren.

³⁰Vem pa, da se ti in služabniki tvoji še ne bojite GOSPODA Boga. –

³¹Lin og bygg var slått ned; for bygget stod i aks og linet i knopp;

³¹In lan in ječmen sta bila pokončana: kajti ječmen je bil že v klasju in lan je poganjal glavice.

³²men hvete og spelt var ikke slått ned, for de kommer senere.

³²Pšenica pa in pira nista bili pokončani, ker sta pozni. –

³³Og Moses gikk bort fra Farao og ut av byen og utbredte sine hender til Herren; da holdt tordenen og haglet op, og regnet strømmet ikke mere ned på jorden.

³³In ko pride Mojzes od Faraona ven iz mesta, razprostre roke proti GOSPODU, in nehalo je grmeti, tudi dež ni več lil na zemljo.

³⁴Men da Farao så at regnet og haglet og tordenen hadde holdt op, blev han ved å synde, og han forherdet sitt hjerte, både han og hans tjenere.

³⁴Ko je pa Faraon videl, da je konec dežju, toči in grmenju, je grešil nadalje, in zakrknil je srce svoje on in služabniki njegovi.In otrdilo se je srce Faraonovo, in ni izpustil sinov Izraelovih, kakor je bil govoril GOSPOD po Mojzesu.

³⁵Faraos hjerte var og blev forherdet, og han lot ikke Israels barn fare, således som Herren hadde sagt ved Moses.

³⁵In otrdilo se je srce Faraonovo, in ni izpustil sinov Izraelovih, kakor je bil govoril GOSPOD po Mojzesu.