¹Da sa Herren til Moses: Gå inn til Farao og si til ham: Så sier Herren: La mitt folk fare, så de kan tjene mig!

¹Tedaj reče GOSPOD Mojzesu: Idi k Faraonu in mu reci: Tako pravi GOSPOD: Izpusti moje ljudstvo, da mi služi!

²Dersom du nekter å la dem fare, da vil jeg plage hele ditt land med frosk.

²Če se boš pa branil ga izpustiti, glej, udarim vse pokrajine tvoje z žabami.

³Og elven skal vrimle av frosk, og de skal krype op og komme inn i ditt hus og i ditt sengkammer og op i din seng og i dine tjeneres hus og på ditt folk og i dine bakerovner og i dine deigtrau.

³In v reki bo kar mrgolelo žab, in izlezle bodo in šle v hišo tvojo in v spalnico in na posteljo tvojo, in v hiše služabnikov tvojih in med ljudstvo tvoje in v peči tvoje in v nečke tvoje;

⁴Ja, på dig og på ditt folk og på alle dine tjenere skal froskene krype op.

⁴tudi na tebe kakor na tvoje ljudstvo in na vse služabnike tvoje bodo prilezle žabe.

⁵Og Herren sa til Moses: Si til Aron: Rekk ut din hånd med din stav over elvene, over kanalene og over sjøene, og la froskene komme op over Egyptens land!

⁵In GOSPOD reče Mojzesu: Véli Aronu: Iztegni roko s palico svojo nad rekami, nad vodotoki in nad ribniki in stóri, da pridejo žabe nad deželo Egiptovsko.

⁶Og Aron rakte ut sin hånd over Egyptens vann, og froskene kom op og dekket hele Egyptens land.

⁶In iztegne Aron roko svojo nad vodami Egipta, in žabe so prilezle na dan in pokrile deželo Egiptovsko.

⁷Men tegnsutleggerne gjorde det samme med sine hemmelige kunster og lot froskene komme op over Egyptens land.

⁷In storili so pismouki enako s čarovništvom svojim, in izpeljali so žabe nad zemljo Egiptovsko.

⁸Da kalte Farao Moses og Aron til sig og sa: Bed til Herren at han vil ta froskene bort fra mig og mitt folk! Da til jeg la folket fare, sa de kan ofre til Herren.

⁸Tedaj pokliče Faraon Mojzesa in Arona in reče: Prosite GOSPODA, da odpravi žabe od mene in ljudstva mojega, in odpustil bom ljudstvo, da daruje GOSPODU.

⁹Og Moses sa til Farao: Ha selv den ære å si når jeg skal bede for dig og dine tjenere og ditt folk at froskene må bli drevet bort fra dig og dine hus, så de bare blir tilbake i elven.

⁹In Mojzes reče Faraonu: Čast ti bodi pred menoj, da določiš, za kateri čas naj prosim zate in za služabnike tvoje in za ljudstvo tvoje, da se zatró žabe pri tebi in po hišah tvojih, samo v reki naj ostanejo.

¹⁰Han svarte: Imorgen. Da sa Moses: La det bli som du sier, forat du kan kjenne at det ikke er nogen som Herren vår Gud.

¹⁰On pa reče: Za jutri. In Mojzes odgovori: Bodi po tvoji besedi, zato da spoznaš, da ni nikogar, kakor je GOSPOD, naš Bog.

¹¹Froskene skal vike fra dig og dine hus og fra dine tjenere og ditt folk; bare i elven skal de bli tilbake.

¹¹In zapustijo žabe tebe in hiše tvoje in služabnike tvoje in ljudstvo tvoje, samo v reki ostanejo.

¹²Så gikk Moses og Aron ut igjen fra Farao, og Moses ropte til Herren for froskenes skyld som han hadde ført over Farao.

¹²In odideta Mojzes in Aron izpred Faraona; Mojzes pa je vpil h GOSPODU zaradi žab, ki jih je bil poslal nad Faraona.

¹³Og Herren gjorde som Moses hadde sagt, og froskene som var i husene og gårdene og på markene, døde bort;

¹³In storil je GOSPOD po besedi Mojzesovi, in poginile so žabe v hišah, v dvorih in na poljih.

¹⁴og de samlet dem i dyngevis, og landet blev fylt med stank.

¹⁴In nagrabili so jih velike grmade, in smrdela je zemlja.

¹⁵Men da Farao så at han hadde fått luft, gjorde han sitt hjerte hårdt og hørte ikke på dem, således som Herren hadde sagt.

¹⁵Ko je pa videl Faraon, da je prišla olajšava, je zakrknil svoje srce in ni ju poslušal kakor je bil govoril GOSPOD.

¹⁶Da sa Herren til Moses: Si til Aron: Rekk ut din stav og slå i støvet på jorden, så skal det bli til mygg i hele Egyptens land.

¹⁶In GOSPOD reče Mojzesu: Véli Aronu: Iztegni palico svojo in udari prah zemlje, in postanejo iz njega komarji po vsej deželi Egiptovski.

¹⁷Og de gjorde således; Aron rakte ut sin hånd med sin stav og slo i støvet på jorden, og myggene kom både på folk og fe; alt støvet på jorden blev til mygg i hele Egyptens land.

¹⁷In storila sta tako; Aron namreč iztegne roko s palico svojo in udari prah zemlje, in prišli so komarji na ljudi in na živino; iz vsega prahu zemlje so postali komarji po vsej deželi Egiptovski.

¹⁸Tegnsutleggerne gjorde likeså med sine hemmelige kunster; de søkte å få mygg frem, men kunde ikke. Og myggene blev sittende på folk og på fe.

¹⁸In pismouki so poskušali isto s čarovništvom svojim, da napravijo komarje, a niso mogli. In bili so komarji na ljudeh in na živini.

¹⁹Da sa tegnsutleggerne til Farao: Dette er Guds finger. Men Faraos hjerte var og blev forherdet, og han hørte ikke på dem, således som Herren hadde sagt.

¹⁹Pismouki so torej rekli Faraonu: Prst Božji je to! Ali Faraonovo srce se je otrdilo in ni ju slušal, kakor je bil govoril GOSPOD.

²⁰Da sa Herren til Moses: Stå tidlig op imorgen, og still dig frem for Farao når han går ned til elven, og si til ham: Så sier Herren: La mitt folk fare, så de kan tjene mig!

²⁰In GOSPOD reče Mojzesu: Vstani zjutraj zgodaj in stopi pred Faraona; glej, on pride ven k vodi, in mu reci: Tako pravi GOSPOD: Izpusti ljudstvo moje, da mi služi!

²¹For dersom du ikke lar mitt folk fare, da sender jeg fluesvermer over dig og dine tjenere og ditt folk og dine hus, og egypternes hus skal fylles av fluesvermene, ja endog jorden de står på.

²¹Sicer, če ne izpustiš ljudstva mojega, glej, pošljem nad tebe in nad služabnike tvoje in nad ljudstvo tvoje in v tvoje hiše pasje muhe; in hiše Egipčanov bodo polne pasjih muh, pa tudi zemlja, v kateri so.

²²Men på den dag vil jeg undta Gosen, hvor mitt folk bor, så det ikke skal være fluesvermer der; da skal du kjenne at jeg, Herren, er midt i landet.

²²In tisti dan izločim deželo Gosensko, ki v njej prebiva ljudstvo moje, da tam ne bode nič muh, zato da spoznaš, da sem jaz GOSPOD sredi zemlje.

²³For jeg vil frelse mitt folk og gjøre forskjell på mitt folk og ditt folk; imorgen skal dette tegn skje.

²³In postavim znamenje rešitve med svojim ljudstvom in ljudstvom tvojim. Jutri se zgodi to znamenje.

²⁴Og Herren gjorde som han hadde sagt, og det kom svære fluesvermer i Faraos hus og i hans tjeneres hus; i hele Egypten blev landet herjet av fluesvermer.

²⁴In GOSPOD je storil tako; in prišla je množica pasjih muh v hišo Faraonovo in v hiše služabnikov njegovih in nad vso deželo Egiptovsko, in pasje muhe so pokvarile deželo.

²⁵Da kalte Farao Moses og Aron til sig og sa: Gå og ofre til eders Gud her i landet!

²⁵Tedaj pokliče Faraon Mojzesa in Arona ter reče: Idite, darujte Bogu svojemu tu v deželi!

²⁶Men Moses sa: Det er ikke rådelig å gjøre så; for det vi ofrer til Herren vår Gud, er en vederstyggelighet for egypterne; om vi nu ofret for egypternes øine det som er en vederstyggelighet for dem, vilde de da ikke stene oss?

²⁶In Mojzes odgovori: Ni spodobno, da tako storimo: zakaj gnusobo Egipčanov bi darovali GOSPODU, Bogu svojemu; če pa darujemo gnusobo Egipčanov pred njih očmi, ali nas ne bodo kamenali?

²⁷Tre dagsreiser vil vi gå ut i ørkenen og ofre til Herren vår Gud, således som han byder oss.

²⁷Tri dni hoda pojdemo v puščavo, da darujemo GOSPODU, Bogu svojemu, kakor nam bo velel.

²⁸Da sa Farao: Jeg vil la eder fare, så I kan ofre til Herren eders Gud i ørkenen; men I må ikke dra langt bort. Bed for mig!

²⁸In Faraon reče: Pustim vas torej, da darujete GOSPODU, Bogu svojemu, v puščavi, samo ne hodíte predaleč. Molite zame!

²⁹Moses svarte: Se, jeg går nu ut og vil bede til Herren, og imorgen skal fluesvermene vike bort fra Farao, fra hans tjenere og fra hans folk; bare nu Farao ikke mere vil bruke svik, men la folket fare, så de kan ofre til Herren.

²⁹Mojzes pa reče: Glej, grem izpred tebe in prosil bom GOSPODA; in jutri popuste pasje muhe Faraona in služabnike njegove in ljudstvo njegovo. Samo da nas Faraon nič več na vara, ne hoteč odpustiti ljudstva, da daruje GOSPODU.

³⁰Så gikk Moses ut fra Farao og bad til Herren.

³⁰In šel je Mojzes ven od Faraona ter prosil GOSPODA.

³¹Og Herren gjorde som Moses bad, og lot fluesvermene vike bort fra Farao, fra hans tjenere og fra hans folk; det blev ikke én igjen.

³¹In GOSPOD je storil po besedi Mojzesovi, in odžene pasje muhe od Faraona, od služabnikov njegovih in od ljudstva njegovega: niti ena ni ostala.Ali Faraon je zakrknil srce svoje tudi takrat in ni izpustil ljudstva.

³²Men Farao forherdet sitt hjerte også denne gang; han lot ikke folket fare.

³²Ali Faraon je zakrknil srce svoje tudi takrat in ni izpustil ljudstva.