¹Og Herren sa til Moses og Aron i Egyptens land:

¹In GOSPOD je govoril Mojzesu in Aronu v deželi Egiptovski, rekoč:

²Denne måned* skal være eders nytt årsmåned, den skal være den første av årets måneder hos eder. / {* måneden abib eller nisan, 2MO 13, 4. NEH 2, 11. omtrent vår april.}

²Ta mesec vam bodi začetek mesecev, ta vam bodi prvi med meseci v letu.

³Tal til hele Israels menighet og si: På den tiende dag i denne måned skal hver husfar ta sig ut et lam, et lam for hvert hus.

³Govorita vsemu zboru Izraelovemu, rekoč: Deseti dan tega meseca naj si priskrbi vsakdo jagnje za rodbinsko hišo, eno jagnje za hišo.

⁴Men dersom huset er for lite til et lam, skal han og hans nærmeste nabo ta et lam sammen efter tallet på deres husfolk; efter hvad enhver eter, skal I regne folk på hvert lam.

⁴Če je pa hiša premajhna za eno jagnje, naj ga vzame on in njegov sosed, najbližji hiši njegovi, po številu duš; vsakterega štejte po tem, kolikor jé, na jagnje.

⁵Det skal være et lam uten lyte, av hankjønn, årsgammelt; et lam eller et kje kan I ta.

⁵Jagnje bodi brez madeža, samec, leto staro; vzemite ga izmed ovac ali pa izmed koz.

⁶Og I skal gjemme det til den fjortende dag i denne måned; da skal hele Israels samlede menighet slakte det mellem de to aftenstunder*. / {* mellem solens nedgang og nattens frembrudd.}

⁶In hranili ga boste do štirinajstega dne tega meseca, in zakolje ga ves zbor občine Izraelove proti večeru.

⁷Og de skal ta av blodet og stryke på begge dørstolpene og på det øverste dørtre på de hus hvor de eter det.

⁷In vzamejo naj krvi in pomažejo ž njo oba podboja in naddurje pri hišah, v katerih ga bodo jedli.

⁸Og de skal ete kjøttet samme natt; stekt ved ild og med usyret brød og bitre urter skal de ete det.

⁸In jedli bodo meso njegovo tisto noč, pečeno na ognju, in opresne kruhe; z grenkimi zelišči naj ga jedo.

⁹I må ikke ete noget av det rått eller kokt i vann, men stekt ved ild, med hode, føtter og innvoller.

⁹Ne smete jesti ničesar od njega sirovega, tudi ne v vodi kuhanega, temuč pečeno na ognju: glavo njegovo z njegovimi nogami in z njegovim drobom vred.

¹⁰Og I skal ikke levne noget av det til om morgenen; er det noget igjen om morgenen, skal I brenne det op i ilden.

¹⁰In ne pustite, da bi od njega kaj ostalo do jutra; če pa preostane kaj do jutra, sežgite na ognju.

¹¹Og således skal I ete det: med ombundne lender, med sko på føttene og med stav i hånd, og I skal ete det i hast; det er påske* for Herren. / {* ordet påske betyr forbigang.}

¹¹Takole ga pa boste jedli: Ledja imejte opasana, opanke svoje na nogah in palico v roki; in jedli ga boste, kakor da proč hitite. GOSPODOVA je pasha [T. j. mimohod.].

¹²For samme natt vil jeg gå igjennem Egyptens land og slå ihjel alt førstefødt i Egyptens land, både folk og fe, og over alle Egyptens guder vil jeg holde dom; jeg er Herren.

¹²Zakaj to noč pojdem skozi deželo Egiptovsko, in udarim vso prvenščino v deželi Egiptovski, od človeka do živali, in nad vsemi bogovi egiptovskimi napravim sodbo, jaz, GOSPOD.

¹³Og blodet på de hus som I er i, skal være til et tegn for eder; når jeg ser blodet, vil jeg gå eder forbi; og ikke skal noget slag ramme eder til ødeleggelse når jeg slår Egyptens land.

¹³In ona kri vam bodi v znamenje na hišah, v katerih bodete: in ko zagledam kri, pojdem mimo vas, in ne pride nad vas šiba, vam v pogubljenje, kadar udarim deželo Egipt.

¹⁴Og denne dag skal være en minnedag for eder, og I skal holde den som en høitid for Herren; det skal være en evig forskrift for eder å holde den, slekt efter slekt.

¹⁴In ta dan vam bodi za spomin, in praznovali ga boste v praznik GOSPODU; kot večno postavo v svojih prihodnjih rodovih ga praznujte.

¹⁵I syv dager skal I ete usyret brød. Straks på den første dag skal I ha all surdeig bort av eders hus; enhver som eter syret brød fra den første til den syvende dag, han skal utryddes av Israel.

¹⁵Sedem dni boste jedli opresne kruhe; takoj prvi dan odstranite kvas iz hiš svojih: zakaj kdorkoli bi jedel kaj kvašenega od prvega do sedmega dne, ta duša bo iztrebljena iz Izraela.

¹⁶Og på den første dag skal I holde en hellig sammenkomst, og likeså på den syvende dag en hellig sammenkomst. Intet arbeid skal gjøres nogen av de dager; bare den mat som enhver av eder trenger, må I lage til.

¹⁶In prvega dne imejte sveto zborovanje, tudi sedmega dne sveto zborovanje; nobenega dela ne boste ta čas opravljali, samo kar je treba vsakemu za živež, pripravite.

¹⁷I skal holde de usyrede brøds høitid, for på denne samme dag førte jeg eders hærer ut av Egyptens land; derfor skal det være en evig forskrift for eder å holde denne dag, slekt efter slekt.

¹⁷Spoštujte torej praznik opresnikov, zakaj ravno tisti dan sem odpeljal trume vaše iz dežele Egiptovske; hranite torej ta dan v prihodnjih rodovih svojih kot večno postavo.

¹⁸I den første måned, på den fjortende dag i måneden om aftenen skal I ete usyret brød, og det skal I gjøre helt til den enogtyvende dag om aftenen i samme måned.

¹⁸Štirinajsti dan prvega meseca zvečer boste jedli opresnike do edenindvajsetega dne istega meseca zvečer.

¹⁹I syv dager skal det ikke finnes surdeig i eders hus; enhver som eter syret brød, han skal utryddes av Israels menighet, enten han er en fremmed eller innfødt i landet.

¹⁹Sedem dni ne bodi kvasu v hišah vaših, zakaj kdorkoli jé kaj kvašenega, iztrebljena bode duša njegova iz Izraelove občine, bodisi tujec ali rojen v deželi.

²⁰Intet syret skal I ete, i alle hus skal I ete usyret brød.

²⁰Nič kvašenega ne boste jedli, v vseh prebivališčih svojih jejte kruhe opresne.

²¹Da kalte Moses alle Israels eldste til sig og sa til dem: Gå og hent småfe for eders familier og slakt påskelammet!

²¹In pokliče Mojzes vse starejšine Izraelove in jim reče: Izberite in vzemite zase drobnico, po rodbinah svojih, in zakoljite pasho.

²²Og I skal ta et knippe isop og dyppe i blodet som er i skålen, og stryke på det øverste dørtre og på begge dørstolpene noget av blodet i skålen, og ingen av eder skal gå ut av sin husdør før om morgenen.

²²In vzemite šopek izopa in pomočite ga v kri, ki je v medenici, in pomažite naddurje in oba podboja s krvjo, ki je v medenici; a nihče izmed vas naj ne hodi ven skozi duri hiše svoje do jutra.

²³For Herren skal gå igjennem landet for å slå egypterne, og når han ser blodet på det øverste dørtre og på begge dørstolpene, skal han gå døren forbi og ikke la ødeleggeren få komme inn i eders hus og slå eder.

²³GOSPOD namreč pojde skozi Egipt, da udari Egipčane; ko bo pa videl kri na naddurju in na obeh podbojih, pojde GOSPOD mimo hišnih duri ter ne dopusti, da bi šel morilec v hiše vaše vas pogubljat.

²⁴Dette skal I holde; det skal være en forskrift for dig og dine barn til evig tid.

²⁴Izpolnjujte torej to kot postavo zase in za otroke svoje vekomaj.

²⁵Og når I kommer inn i det land Herren skal gi eder, således som han har lovt, da skal I holde denne tjeneste.

²⁵In ko pridete v deželo, ki vam jo da GOSPOD, kakor je bil obljubil, izpolnjujte to službo.

²⁶Og når eders barn sier til eder: Hvad er dette for en tjeneste som I holder? -

²⁶In kadar vam poreko vaši otroci: Kaj vam pomeni ta služba?

²⁷da skal I si: Det er påskeoffer for Herren, som gikk forbi Israels barns hus i Egypten da han slo egypterne og fridde våre hus. Og folket bøide sig og tilbad.

²⁷odgovorite: Daritev pashe je to GOSPODU, ki je šel mimo hiš Izraelovih sinov v Egiptu, ko je tepel Egipčane, in naše hiše je otel. In ljudstvo se je priklonilo in molilo Boga.

²⁸Og Israels barn gikk bort og gjorde dette; som Herren hadde sagt til Moses og Aron, således gjorde de.

²⁸In sinovi Izraelovi so šli in storili tako; kakor je bil GOSPOD ukazal Mojzesu in Aronu, tako so storili.

²⁹Så skjedde det ved midnatts tid at Herren slo ihjel alle førstefødte i Egyptens land, fra den førstefødte sønn av Farao, som satt på sin trone, til den førstefødte sønn av fangen, som var i fengslet, og alt førstefødt blandt buskapen.

²⁹In zgodilo se je opolnoči, da je GOSPOD udaril vse prvorojeno v Egiptovski deželi, od prvenca Faraonovega, ki bi bil sedel na njegovem prestolu, do prvenca jetnikovega, ki je bil v ječi, tudi vso prvenščino živali.

³⁰Da stod Farao op om natten, han og alle hans tjenere og alle egypterne, og det blev et stort skrik i Egypten; for det var ikke et hus hvor det ikke var en død.

³⁰In vstane Faraon po noči, on in vsi služabniki njegovi in vsi Egipčani, in nastalo je veliko vpitje po Egiptu, kajti ni bilo hiše, v kateri bi ne bilo mrtveca.

³¹Og han kalte Moses og Aron til sig om natten og sa: Gjør eder rede, dra ut fra mitt folk, både I og Israels barn, far bort og tjen Herren, som I har sagt!

³¹In pokliče Mojzesa in Arona po noči in veli: Vstanite in odidite izmed ljudstva mojega, vidva in sinovi Izraelovi, in pojdite, služite GOSPODU, kakor sta govorila.

³²Ta med eder både eders småfe og eders storfe, som I har sagt, gå og bed godt også over mig!

³²Tudi črede svoje in goveda svoja vzemite s seboj, kakor sta govorila, in pojdite; in me tudi blagoslovite!

³³Og egypterne trengte hårdt på folket for å få dem hastig ut av landet; for de sa: Vi er dødsens alle sammen!

³³In Egipčani so ljudstvo silili, da se hitro odpravi iz dežele; kajti govorili so: Vsi poginemo!

³⁴Så tok folket sin deig, før den var syret; de svøpte sine deigtrau i sine klær og bar dem på sine skuldrer.

³⁴In vzelo je ljudstvo testo svoje, preden se je skisalo, in svoje ponvice za pečenje, zavite v plaščih, na rame svoje.

³⁵Og Israels barn gjorde som Moses hadde sagt, og bad egypterne om smykker av sølv og gull og om klær.

³⁵In storili so sinovi Izraelovi, kakor je bil govoril Mojzes, in izprosili so od Egipčanov srebrnih in zlatih dragotin in oblačil.

³⁶Og Herren gav folket yndest hos egypterne, så de gjerne gav dem det de bad om. Det var det bytte de tok av egypterne.

³⁶GOSPOD pa je podelil ljudstvu milost v očeh Egipčanov, da so jim dali, česar so prosili. In oplenili so Egipčane.

³⁷Så brøt da Israels barn op fra Ra'amses og tok veien til Sukkot, omkring seks hundre tusen mann til fots foruten barna.

³⁷In odrinili so sinovi Izraelovi iz Ramesesa v Sukot, okoli šeststo tisoč pešcev, mož brez otrok.

³⁸Og det drog også en stor hop av alle slags folk med dem, og småfeet og storfeet, en overmåte stor mengde fe.

³⁸Pa tudi dosti mešane druhali je šlo gori ž njimi, in črede in goveda, živine jako veliko.

³⁹Av den deig de hadde med sig fra Egypten, bakte de usyrede kaker; for den var ikke syret, fordi de var drevet ut av Egypten og ikke torde dryge der lenger; heller ikke hadde de laget i stand reisekost.

³⁹In spekli so iz testa, ki so ga prinesli iz Egipta, opresne podpepelnike; kajti ni bilo skvašeno, ker so jih spodili iz Egipta, da se niso smeli obotavljati, pa tudi brašna si niso utegnili pripraviti.

⁴⁰Men den tid Israels barn hadde bodd i Egypten, var fire hundre og tretti år.

⁴⁰In prebivanja Izraelovih sinov, odkar so bivali v Egiptu, je bilo štiristo in trideset let.

⁴¹På den dag de fire hundre og tretti år var til ende, da var det alle Herrens hærer drog ut av Egyptens land.

⁴¹In zgodilo se je ob koncu teh štiristo in tridesetih let, zgodilo se je ravno tisti dan, da so odrinile vse vojske GOSPODOVE iz Egipta.

⁴²Denne natt tok Herren i akt for å føre dem ut av Egyptens land; den samme natt skal alle Israels barn ta i akt for Herren, slekt efter slekt.

⁴²To je noč, ki naj se slovesno praznuje GOSPODU, ker jih je odpeljal iz dežele Egiptovske; to je noč GOSPODOVA, ki naj se slovesno praznuje pri vseh Izraelovih sinovih v njih pokolenjih.

⁴³Og Herren sa til Moses og Aron: Dette er forskriften om påskelammet: Ingen fremmed skal ete av det.

⁴³In govoril je GOSPOD Mojzesu in Aronu: To bodi postava o velikonočnem jagnjetu [Hebr. pashi.]: Noben tujec ne sme jesti od njega.

⁴⁴Men enhver træl som er kjøpt for sølv, ham skal du omskjære; da kan han ete av det.

⁴⁴Vsakega hlapca pa, ki ga je kdo kupil z denarjem, obreži, potem naj jé od njega.

⁴⁵Ingen innerst eller dagarbeider skal ete av det.

⁴⁵Priseljenec in najemnik ne jej od njega.

⁴⁶I ett hus skal det etes; du skal ikke la noget av kjøttet komme utenfor huset, og I skal ikke bryte noget ben på det.

⁴⁶V eni hiši se bo jedlo: nič mesa njegovega ne nosite iz hiše in kosti nobene mu ne zlomite.

⁴⁷Således skal hele Israels menighet gjøre.

⁴⁷Vsa občina Izraelova naj ga obhaja.

⁴⁸Og når en fremmed opholder sig hos dig og vil holde påske for Herren, skal alt mannkjønn hos ham omskjæres, og da kan han få være med og holde den; han skal være som en innfødt i landet; men ingen uomskåret skal ete av det.

⁴⁸Če pa pri tebi biva tujec in želi obhajati pasho GOSPODU, naj se obreže vsak moški, in potem naj pristopi in jo praznuje, in bodi on kakor rojen v deželi. Ali noben neobrezanec ne jej od njega.

⁴⁹Det skal være en og samme lov for den innfødte og for den fremmede som opholder sig hos eder.

⁴⁹Ista postava veljaj za domačina in za tujca, ki biva med vami.

⁵⁰Og alle Israels barn gjorde således; som Herren hadde befalt Moses og Aron, således gjorde de.

⁵⁰In vsi sinovi Izraelovi so to storili: kakor je bil ukazal GOSPOD Mojzesu in Aronu, tako so storili.In zgodilo se je ravno tisti dan, da je GOSPOD peljal sinove Izraelove iz Egiptovske dežele po njih vojnih krdelih.

⁵¹På denne samme dag var det Herren førte Israels barn ut av Egyptens land, hær efter hær.

⁵¹In zgodilo se je ravno tisti dan, da je GOSPOD peljal sinove Izraelove iz Egiptovske dežele po njih vojnih krdelih.