¹Og Herren talte til Moses og sa:

¹In govoril je GOSPOD Mojzesu, rekoč:

²Du skal hellige mig alt førstefødt, alt det som åpner morsliv blandt Israels barn, enten det er folk eller fe! Mig hører det til.

²Posveti meni vse prvorojeno, vse, kar predre maternico med sinovi Izraelovimi, od človeka do živali: moje bodi.

³Og Moses sa til folket: Kom i hu denne dag da I gikk ut av Egypten, av trælehuset, for med sterk hånd førte Herren eder ut derfra! Da skal I ikke ete syret brød.

³In Mojzes je govoril ljudstvu: Spominjajte se tega dne, katerega ste šli iz Egipta, iz hiše sužnosti, zakaj z mogočno roko vas je izpeljal GOSPOD odtod; in nič kvašenega ne smete jesti.

⁴Idag drar I ut, i måneden abib.

⁴Današnjega dne, v mesecu Abibu, odhajate.

⁵Når da Herren fører dig inn i kana'anittenes og hetittenes og amorittenes og hevittenes og jebusittenes land, som han tilsvor dine fedre å gi dig, et land som flyter med melk og honning, da skal du holde denne tjeneste i denne måned.

⁵In ko te privede GOSPOD v deželo Kanaancev in Hetejcev in Amorejcev in Hevejcev in Jebusejcev, za katero je bil prisegel očetom tvojim, da ti jo dá, deželo, ki v njej teče mleko in med: tedaj opravljaj to službo v temle mesecu.

⁶I syv dager skal du ete usyret brød, og på den syvende dag skal det være høitid for Herren.

⁶Sedem dni boš jedel opresnike, in sedmi dan bo praznik GOSPODU.

⁷Usyret brød skal du ete alle de syv dager, det skal ikke finnes syret brød hos dig, og ikke surdeig i hele ditt land.

⁷Opresniki se bodo jedli sedem dni, in ne sme biti pri tebi nič okvašenega in ne sme biti pri tebi nič kvasu v vseh krajih tvojih.

⁸Og samme dag skal du fortelle din sønn det og si: Dette er til minne om det som Herren gjorde for mig da jeg drog ut av Egypten.

⁸In oznaniš ta dan sinu svojemu, rekoč: Delam to zaradi tega, kar je meni storil GOSPOD, ko sem šel iz Egipta.

⁹Og det skal være dig til et tegn på din hånd og til en minneskrift på din panne, forat Herrens lov skal være i din munn; for med sterk hånd førte Herren dig ut av Egypten.

⁹In to ti bodi v znamenje na roki tvoji in kakor spominski list med tvojimi očmi, zato da bode zakon GOSPODOV v ustih tvojih: zakaj z mogočno roko te je peljal GOSPOD iz Egipta.

¹⁰Og du skal gjøre efter denne lov til fastsatt tid, år efter år.

¹⁰Zatorej izpolnjuj to postavo v času za to določenem, leto za letom.

¹¹Og når Herren har ført dig til kana'anittenes land, således som han tilsvor dig og dine fedre, og gir dig det,

¹¹In ko te privede GOSPOD v deželo Kanaancev, kakor je prisegel tebi in očetom tvojim, in ko ti jo dá,

¹²da skal du overgi til Herren alt det som åpner morsliv; alt som åpner morsliv, som faller av det fe du har, hvis det er av hankjønn, hører det Herren til.

¹²tedaj odmeni vse, kar predre maternico, GOSPODU; tudi vsakega prvenca živine, ki jo boš imel, moškega spola, daj GOSPODU.

¹³Og alt som åpner morsliv blandt asen, skal du løse med et stykke småfe; men hvis du ikke løser det, skal du bryte nakken på det; og alt førstefødt av mennesker, blandt dine sønner, skal du løse.

¹³A vsakega prvenca od osla odkupi z jagnjetom, če ga pa ne odkupiš, zlomi mu šijnjak; tudi odkupi vse prvorojence ljudi med sinovi svojimi.

¹⁴Og når din sønn siden spør dig og sier: Hvad betyr dette? da skal du svare ham: Med sterk hånd førte Herren oss ut av Egypten, av trælehuset.

¹⁴In če te v prihodnjih časih vpraša sin tvoj, rekoč: Kaj pomeni to? mu odgovori: Z roko mogočno nas je peljal GOSPOD iz Egipta, iz hiše sužnosti.

¹⁵For dengang da Farao satte sig hårdt imot å la oss fare, da slo Herren ihjel alt førstefødt i Egyptens land, både folk og fe; derfor ofrer jeg Herren alt det som åpner morsliv, det som er av hankjønn, og alle førstefødte blandt mine sønner løser jeg.

¹⁵In ker je bil Faraon trdovraten in nas ni hotel izpustiti, je GOSPOD udaril vse prvorojence v Egiptovski deželi, od prvenca človeka do prvorojene živali: zato darujem GOSPODU vse prvence samce, vse prvorojence izmed otrok svojih pa odkupujem.

¹⁶Og det skal være til et tegn på din hånd og til en minneseddel på din panne; for med sterk hånd førte Herren oss ut av Egypten.

¹⁶In to ti bodi za znamenje na roki tvoji in kakor bi viselo za spomin med tvojimi očmi; zakaj s premogočno roko nas je peljal GOSPOD iz Egipta.

¹⁷Da nu Farao lot folket fare, da førte Gud dem ikke på veien til filistrenes land, skjønt den var den nærmeste; for Gud sa: Folket kunde angre det når de ser krig for sig, og så vende tilbake til Egypten.

¹⁷In zgodilo se je, ko je Faraon odpustil ljudstvo, da jih Bog ni peljal po poti skozi Filistejsko deželo, čeprav je bila blizu; rekel je namreč Bog: Morda bi bilo ljudstvu žal, ko bi videli vojno; in bi se povrnili v Egipt.

¹⁸Men Gud lot folket ta omveien gjennem ørkenen mot det Røde Hav. Og Israels barn drog fullt rustet ut av Egyptens land.

¹⁸Ampak Bog jih je obrnil na pot preko puščave k Rdečemu morju; in sinovi Izraelovi so šli oboroženi iz dežele Egiptovske.

¹⁹Og Moses tok Josefs ben med sig; for Josef hadde tatt en ed av Israels barn og sagt: Gud skal visselig se til eder, og da skal I føre mine ben med eder op herfra.

¹⁹In Mojzes je vzel kosti Jožefove s seboj, kajti on je s prisego zavezal sinove Izraelove, rekoč: Gotovo vas obišče Bog; odnesite potem kosti moje odtod s seboj!

²⁰Så brøt de op fra Sukkot og slo leir i Etam ved grensen av ørkenen.

²⁰In odrinili so iz Sukota, in taborili so v Etamu, kraj puščave.

²¹Og Herren gikk foran dem, om dagen i en skystøtte for å lede dem på veien og om natten i en ildstøtte for å lyse for dem, så de kunde dra frem både dag og natt.

²¹In GOSPOD je šel pred njimi, po dnevi v oblakovem stebru, da bi jih vodil po poti, po noči pa v ognjenem stebru, da bi jim svetil: tako so mogli potovati po dne in po noči.Nikoli se ni umaknil oblakov steber po dnevi, ne ognjeni steber po noči izpred ljudstva.

²²Skystøtten vek ikke fra folket om dagen, ikke heller ildstøtten om natten.

²²Nikoli se ni umaknil oblakov steber po dnevi, ne ognjeni steber po noči izpred ljudstva.