¹Moses svarte: De vil visst ikke tro mig og ikke høre på mig, de vil si: Herren har ikke åpenbaret sig for dig.

¹Mojzes pa odgovori in reče: Glej, pa oni mi ne bodo verovali in ne bodo poslušali glasu mojega, ampak porečejo: Ni se ti prikazal GOSPOD.

²Da sa Herren til ham: Hvad er det du har i hånden? Han svarte: En stav.

²In GOSPOD mu reče: Kaj je to v tvoji roki? Odgovori: Palica.

³Da sa han: Kast den på jorden! Og han kastet den på jorden, og den blev til en slange; og Moses flyktet for den.

³In veli: Vrzi jo na tla! In vrže jo na tla, in postala je kača, in Mojzes zbeži pred njo.

⁴Og Herren sa til Moses: Rekk ut din hånd og grip den i halen! Så rakte han ut hånden og grep fatt i den, og den blev til en stav i hans hånd.

⁴In GOSPOD reče Mojzesu: Iztegni roko in primi jo za rep. In iztegne roko in jo zgrabi, in bila je palica v roki njegovi –:

⁵Så må de vel tro at Herren, deres fedres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har åpenbaret sig for dig.

⁵da bi verovali, da se ti je prikazal GOSPOD, Bog njih očetov, Bog Abrahamov, Bog Izakov in Bog Jakobov.

⁶Og Herren sa fremdeles til ham: Stikk din hånd i barmen! Og han stakk sin hånd i barmen; og da han drog den ut, se, da var hans hånd spedalsk, som sne.

⁶Še mu veli GOSPOD: Vtakni roko v nedrije svoje! In vtakne roko v nedrije svoje, in ko jo iztegne, glej, roka njegova je gobava in bela kakor sneg.

⁷Og han sa: Stikk din hånd i barmen igjen! Og han stakk igjen sin hånd i barmen; og da han drog den ut av sin barm, se, da var den igjen blitt som hans legeme ellers.

⁷In veli: Vtakni zopet roko v nedrije svoje! In vtakne zopet roko v nedrije, in ko jo iztegne izza nedrija, glej, je zopet kakor vse meso njegovo.

⁸Om de nu ikke tror dig eller akter på det første tegn, så vil de da visst tro på det andre tegn.

⁸In zgodi se, če ti ne bodo verovali ter ne poslušali glasu prvega znamenja, bodo pa verovali v glas drugega znamenja.

⁹Men tror de ikke engang på disse to tegn, og vil de ikke høre på dig, da skal du ta vann av elven og helle det ut på jorden, og det vann du tar av elven, det skal bli til blod på jorden.

⁹In če ne bodo verovali tudi tema dvema znamenjema in ne bodo poslušali glasu tvojega, tedaj vzameš vode iz reke in jo izliješ na suho; in izpremeni se voda, ki jo vzameš iz reke, v kri na suhem.

¹⁰Men Moses sa til Herren: Hør mig, Herre! Jeg har aldri vært nogen ordets mann, hverken før, eller siden du begynte å tale til din tjener; jeg er tung i mæle og tung i tale.

¹⁰In Mojzes reče GOSPODU: Prosim, Gospod, jaz nisem zgovoren mož, niti nisem bil kdaj poprej, niti odkar si izpregovoril s hlapcem svojim; kajti imam okorna usta in težek jezik.

¹¹Men Herren sa til ham: Hvem har gitt mennesket munn, og hvem gjør stum eller døv eller seende eller blind? Er det ikke jeg, Herren?

¹¹In GOSPOD mu reče: Kdo je naredil usta človeku? in kdo stori koga nemega ali gluhega ali videčega ali slepega? ali ne jaz, GOSPOD?

¹²Gå nu du, og jeg vil være med din munn og lære dig hvad du skal tale.

¹²In sedaj pojdi, in jaz bodem pri tvojih ustih in te naučim, kaj naj govoriš.

¹³Men han sa: Hør mig, Herre! Send bud med hvem du ellers vil!

¹³On pa reče: Prosim, Gospod, pošlji vendar onega, ki ga hočeš poslati.

¹⁴Da optendtes Herrens vrede mot Moses, og han sa: Har du ikke din bror Aron, levitten? Han, vet jeg, kan tale; og nu kommer han dig også i møte, og når han ser dig, blir han glad.

¹⁴In vname se srd GOSPODOV zoper Mojzesa, in reče: Ali nimaš brata Arona, ki je levit? Vem, da je on jako zgovoren. Pa glej, gre ti tudi že naproti, in ko te zagleda, se razveseli v srcu svojem.

¹⁵Og du skal tale til ham og legge ordene i hans munn, og jeg skal være med din munn og med hans munn og lære eder hvad I skal gjøre.

¹⁵Ti pa govóri k njemu in položi besede moje v usta njegova, in jaz bodem pri ustih tvojih in pri ustih njegovih, in učil vaju bom, kaj naj storita.

¹⁶Og han skal tale til folket for dig; han skal være din munn, og du skal være Gud for ham.

¹⁶On naj govori ljudstvu namesto tebe; in zgodi se, da bode on tebi za usta in ti bodeš njemu kakor Bog.

¹⁷Og du skal ta denne stav i din hånd; med den skal du gjøre tegnene.

¹⁷In v roko svojo vzemi to palico, ki boš ž njo storil ona znamenja.

¹⁸Så gikk Moses, og da han kom tilbake til Jetro, sin svigerfar, sa han til ham: Kjære, la mig få dra tilbake til mine brødre i Egypten og se om de ennu er i live. Og Jetro sa til Moses: Dra bort i fred!

¹⁸In Mojzes odide in se vrne k Jetru, svojemu tastu, in mu reče: Daj, da grem in se povrnem k bratom svojim, ki so v Egiptu, in pogledam, če so še živi. In Jetro reče Mojzesu: Pojdi v miru!

¹⁹Og Herren sa til Moses i Midian: Dra avsted og vend tilbake til Egypten! Nu er de døde alle de som stod dig efter livet.

¹⁹In rekel je GOSPOD Mojzesu v Madianu: Pojdi, povrni se v Egipt, kajti pomrli so vsi ljudje, ki so ti stregli po življenju.

²⁰Så tok Moses sin hustru og sine sønner og satte dem på asenet og vendte tilbake til Egyptens land; og Moses tok Guds stav i sin hånd.

²⁰Mojzes vzame torej ženo svojo in sinova svoja in jih posadi na osla in se napoti nazaj v deželo Egiptovsko. Vzame tudi palico Božjo v roko svojo.

²¹Og Herren sa til Moses: Når du nu vender tilbake til Egypten, så se til at du gjør alle de under som jeg har gitt dig makt til å gjøre, for Faraos øine; men jeg vil forherde hans hjerte, så han ikke lar folket fare.

²¹In GOSPOD je govoril Mojzesu: Ker torej greš, da se povrneš v Egipt, pazi, da storiš pred Faraonom vse čudeže, ki sem jih položil v roko tvojo. Jaz pa otrdim srce njegovo, da ne bo hotel odpustiti ljudstva.

²²Da skal du si til Farao: Så sier Herren: Min sønn, min førstefødte, er Israel,

²²In govoril boš Faraonu: Tako pravi GOSPOD: Izrael je sin moj, prvenec moj.

²³og jeg sa til dig: La min sønn fare, så han kan tjene mig, men du vilde ikke la ham fare; derfor vil jeg nu slå ihjel din sønn, din førstefødte.

²³In velel sem ti, da odpustiš sina mojega, da mi služi; a ker si se branil ga pustiti, glej, umorim sina tvojega, prvenca tvojega.

²⁴Underveis, på et hvilested, hendte det at Herren kom imot ham og søkte å ta hans liv.

²⁴In zgodi se na potu, v prenočišču, da mu pride GOSPOD naproti, in hotel ga je usmrtiti.

²⁵Da tok Sippora en skarp sten og skar bort sin sønns forhud og kastet den for hans føtter og sa: Sannelig, du er mig en blodbrudgom.

²⁵In vzame Zifora oster kamen in obreže kožico sinu svojemu in jo vrže Mojzesu k nogam, rekoč: Ker si mi ženin krvi.

²⁶Så lot han ham være; da sa hun: En blodbrudgom for omskjærelsens skyld.

²⁶In prizanesel mu je Gospod. Tedaj reče ona: Ženin krvi si, zaradi obreze.

²⁷Og Herren sa til Aron: Gå Moses i møte i ørkenen! Og han gikk og traff ham ved Guds berg og kysset ham.

²⁷In rekel je bil GOSPOD Aronu: Pojdi v puščavo Mojzesu naproti! In on odide, in sreča ga na gori Božji in ga poljubi.

²⁸Og Moses forkynte Aron alt hvad Herren, som sendte ham, hadde talt, og alle de tegn han hadde pålagt ham å gjøre.

²⁸In Mojzes sporoči Aronu vse besede GOSPODOVE, s katerimi ga je poslal, in vsa znamenja, ki mu jih je ukazal.

²⁹Så gikk Moses og Aron; og de samlet alle de eldste av Israels barn.

²⁹Prideta torej Mojzes in Aron ter skličeta vse starejšine sinov Izraelovih.

³⁰Og Aron bar frem alle de ord Herren hadde talt til Moses, og han gjorde tegnene for folkets øine.

³⁰In pripovedoval je Aron vse besede, ki jih je bil GOSPOD govoril Mojzesu, in delal je znamenja vpričo ljudstva.In ljudstvo je verovalo. In ko so slišali, da je GOSPOD obiskal sinove Izraelove in da se je ozrl na njih bedo, so se priklonili in molili Gospoda.

³¹Og folket trodde; og da de hørte hvorledes Herren hadde sett til Israels barn og gitt akt på deres nød, bøide de sig og tilbad.

³¹In ljudstvo je verovalo. In ko so slišali, da je GOSPOD obiskal sinove Izraelove in da se je ozrl na njih bedo, so se priklonili in molili Gospoda.