¹Derefter gikk Moses og Aron inn til Farao og sa: Så sier Herren, Israels Gud: La mitt folk fare, så de kan holde høitid for mig i ørkenen!

¹In potem sta šla Mojzes in Aron ter rekla Faraonu: Tako pravi GOSPOD, Bog Izraelov: Pusti ljudstvo moje, da mi obhajajo praznik v puščavi.

²Men Farao sa: Hvem er Herren som jeg skal lyde og la Israel fare? Jeg kjenner ikke Herren, og heller ikke vil jeg la Israel fare.

²In Faraon odgovori: Kdo je GOSPOD, čigar glas naj poslušam, da izpustim Izraela? Ne poznam GOSPODA, tudi Izraela ne bom pustil.

³Da sa de: Hebreernes Gud har møtt oss; la oss dra tre dagsreiser ut i ørkenen og ofre til Herren vår Gud, så han ikke skal slå oss med pest eller sverd!

³In ona rečeta: Bog Hebrejcev nam je prišel naproti. Pústi nas, prosimo, da gremo tri dni hoda v puščavo in darujemo GOSPODU, Bogu svojemu, da nas ne kaznuje s kugo ali z mečem.

⁴Men kongen i Egypten sa til dem: Hvorfor vil I, Moses og Aron, dra folket fra dets arbeid? Gå og gjør det I skal!

⁴In kralj egiptovski jima reče: Zakaj hočeta, Mojzes in Aron, oprostiti ljudstvo dela njegovega? Pojdita le k raboti svoji!

⁵Så sa Farao: Se, folket er nu blitt altfor tallrikt i landet, og så vil I dra dem bort fra det de har å gjøre!

⁵In Faraon reče: Glejta, preveč je že ljudstva v deželi, in vidva mu hočeta dati počitek od rabote njegove!

⁶Og samme dag bød Farao arbeidsfogdene og opsynsmennene over folket og sa:

⁶In ukazal je Faraon tistega dne priganjačem ljudstva in nadzornikom njegovim, rekoč:

⁷I skal ikke mere gi folket halm til teglarbeidet, som før; de skal selv gå og sanke sig halm.

⁷Ne smete več ljudstvu dajati slame za izdelovanje opeke kakor doslej; naj sami gredo in si naberejo slame.

⁸Men den samme mengde teglsten som de før har gjort, skal I pålegge dem; I skal ikke avkorte noget i deres arbeid. For de er dovne; derfor skriker de og sier: La oss gå og ofre til vår Gud!

⁸Toda isto število opeke, kolikor so jo izdelovali doslej, jim morate naložiti, ne odštevši prav ničesar; kajti nič ne delajo, zato vpijejo, govoreč: Pojdimo darovat Bogu svojemu!

⁹Legg tungt arbeid på disse mennesker, så de har nok med det og ikke hører efter løgnaktige ord!

⁹Težavna bodi služba tem ljudem, da bodo imeli dosti opravila in ne bodo pazili na lažnive besede!

¹⁰Da gikk arbeidsfogdene og opsynsmennene ut og sa til folket: Så sier Farao: Jeg gir eder ikke lenger halm.

¹⁰In odšli so priganjači ljudstva in njegovi nadzorniki in govorili so ljudstvu: Tako pravi Faraon: Slame vam ne bom več dajal.

¹¹Gå selv og finn eder halm, hvor I kan; Men i eders arbeid skal det ikke avkortes noget.

¹¹Pojdite sami, prinesite si slame, kjerkoli je kaj najdete; toda služba se vam nič ne olajša.

¹²Da spredte folket sig over hele Egyptens land for å sanke stubber til å bruke istedenfor halm.

¹²In razkropilo se je ljudstvo po vsej zemlji Egiptovski, da bi zbirali strn za slamo.

¹³Men arbeidsfogdene drev på og sa: Gjør eders arbeid ferdig, fullt dagsverk for hver dag, likesom dengang I hadde halm.

¹³Priganjači pa so jih pritiskali, govoreč: Opravljajte svoje delo, vsak dan svoje delo, kakor takrat, ko je bila slama.

¹⁴Og opsynsmennene som Faraos arbeidsfogder hadde satt over Israels barn, fikk hugg, og arbeidsfogdene sa til dem: Hvorfor har I ikke gjort ferdig den fastsatte mengde teglsten, likesom før, hverken igår eller idag?

¹⁴In bili so tepeni nadzorniki sinov Izraelovih, ki so jih nad njimi postavili priganjači Faraonovi; rekli so jim: Zakaj niste dodelali svojega števila opeke, ne včeraj, ne danes, kakor ste poprej?

¹⁵Da gikk opsynsmennene over Israels barn til Farao og klaget høilydt for ham og sa: Hvorfor gjør du således med dine tjenere?

¹⁵In prišli so nadzorniki sinov Izraelovih k Faraonu in so vpili in rekli: Zakaj tako ravnaš s hlapci svojimi?

¹⁶Dine tjenere får ikke halm, og allikevel sier de til oss: Gjør tegl! Og så får dine tjenere hugg, enda det er ditt eget folk som har skylden.

¹⁶Slame ne dajó hlapcem tvojim, vendar velevajo: Delajte opeko; in glej, hlapci tvoji so tepeni, in krivo je tvoje ljudstvo.

¹⁷Men han sa: Dovne er I, dovne! Derfor sier I: Vi vil gå og ofre til Herren.

¹⁷On pa reče: Nič ne delate, nič ne delate! zato govorite: Pojdimo darovat GOSPODU!

¹⁸Så gå nu og arbeid! Halm får I ikke, men den fastsatte mengde tegl skal I komme med.

¹⁸In zdaj pojdite in delajte! Slame vam ne bodo dajali, a število opeke morate oddati.

¹⁹Israels barns opsynsmenn så at de var ille farne, da det blev sagt til dem: I skal ikke avkorte noget i den teglsten I skal ha ferdig - fullt dagsverk for hver dag!

¹⁹In izprevideli so nadzorniki sinov Izraelovih, da so v stiski, ker morajo reči: Nič manj ne delajte opeke; vsak dan svoje delo!

²⁰Og da de kom ut fra Farao, møtte de Moses og Aron, som stod og ventet på dem.

²⁰Ko so se torej sešli z Mojzesom in Aronom, ki sta stala, da bi jih srečala na poti od Faraona,

²¹Og de sa til dem: Herren hjemsøke eder og dømme eder fordi I har ført oss i vanrykte hos Farao og hans tjenere, så I har gitt dem sverd i hånden til å slå oss ihjel.

²¹so jima rekli: GOSPOD poglej na vaju in naj sodi, ker sta naš duh smrdljiv storila pred Faraonom in pred služabniki njegovimi, da bi dala meč v njih roke, da nas pomoré.

²²Da vendte Moses sig igjen til Herren og sa: Herre, hvorfor har du gjort så ille med dette folk? Hvorfor har du sendt mig?

²²In obrne se Mojzes h GOSPODU in reče: GOSPOD, zakaj ravnaš tako hudo s tem ljudstvom? zakaj si me vendar poslal?Kajti odkar sem šel k Faraonu, da bi govoril v tvojem imenu, ravna še huje s tem ljudstvom, in ti nisi nikakor rešil ljudstva svojega.

²³For fra den stund jeg gikk inn til Farao for å tale i ditt navn, har han gjort ille mot dette folk, og du har aldeles ikke hjulpet ditt folk.

²³Kajti odkar sem šel k Faraonu, da bi govoril v tvojem imenu, ravna še huje s tem ljudstvom, in ti nisi nikakor rešil ljudstva svojega.