¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

¹In beseda GOSPODOVA mi je prišla, govoreč:

²Hvorledes kan I bruke dette ordsprog i Israels land: Fedrene eter sure druer, og barnas tenner blir såre?

²Kaj menite, da rabite ta pregovor o zemlji Izraelovi, govoreč: Očetje so zobali kislo grozdje in otrokom so zobje skominasti?

³Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, I skal ikke mere bruke dette ordsprog i Israel.

³Kakor resnično živim, govori Gospod Jehova, ne boste več rabili tega pregovora v Izraelu!

⁴Se, alle sjeler hører mig til, både farens sjel og sønnens sjel; mig hører de til; den som synder, han skal dø.

⁴Glej, vse duše so moje; kakor duša očetova, tako duša sinova je moja; duša, ki greši, umrje.

⁵Og når en mann er rettferdig og gjør rett og rettferdighet,

⁵In ako je kdo pravičen, in dela, kar je postavno in pravično,

⁶ikke eter [avgudsoffer] på fjellene og ikke løfter sine øine til Israels folks motbydelige avguder og ikke krenker sin næstes hustru og ikke nærmer sig en kvinne når hun er uren,

⁶po gorah ne jé in oči ne vzdiguje proti grdim malikom Izraelove hiše, bližnjega svojega žene ne oskrunja in ženi v nesnagi njeni se ne bliža,

⁷og ikke undertrykker nogen, men lar skyldneren få sitt pant igjen, ikke raner og røver, men gir den hungrige sitt brød og dekker den nakne med klær,

⁷nikomur ne škoduje, ampak dolžniku povrne zastavo, s silo ne vzame ničesar, lačnemu podeli kruh svoj in nagega odene z obleko,

⁸ikke låner ut mot rente og ikke tar overmål, holder sin hånd tilbake fra urett, dømmer rett dom mann og mann imellem,

⁸na obresti ne posoja in ne lihvuje, od krivice odvrača roko, po resnici sodi med možem in možem,

⁹følger mine bud og holder mine lover, så han gjør det som rett og godt er - han er rettferdig, han skal visselig leve, sier Herren, Israels Gud.

⁹po postavah mojih živi in pazi na sodbe moje, da bi stregel resnici: ta je pravičen, gotovo bo živel, govori Gospod Jehova.

¹⁰Men får han en sønn som blir en voldsmann, som utøser blod og gjør noget som helst av dette*, / {* det som faren ikke har gjort.}

¹⁰Ako rodi sina silovitneža, ki preliva kri in stori katero onih reči,

¹¹som ikke i noget av dette bærer sig at [som faren har gjort], men endog eter [avgudsoffer] på fjellene og krenker sin næstes hustru,

¹¹tistih čednosti pa ne dela, marveč jé po gorah in oskrunja bližnjega svojega ženo,

¹²undertrykker den elendige og fattige, raner og røver, ikke gir pantet tilbake, løfter sine øine til de motbydelige avguder, gjør det som vederstyggelig er,

¹²ubožcu in potrebnemu škoduje, siloma jemlje, zastave ne vrne in oči vzdiguje h grdim malikom, počenja gnusobe,

¹³låner ut mot rente og tar overmål, skulde så han få leve? Nei, han skal ikke få leve! Alle disse vederstyggeligheter har han gjort; han skal visselig late livet, hans blod skal komme over ham.

¹³posoja na obresti in lihvuje: ali bo živel? Ne bo živel! Vse te gnusobe je počenjal, mora umreti; kri njegova bodi nad njim!

¹⁴Men får så han igjen en sønn som ser alle de synder som hans far gjør - ser dem og ikke gjør efter dem,

¹⁴A glej, rodi sina, ki vidi vse očeta svojega grehe, ki jih ta dela, pa se boji in enakega ne počenja:

¹⁵som ikke eter [avgudsoffer] på fjellene og ikke løfter sine øine til Israels folks avguder, ikke krenker sin næstes hustru,

¹⁵ne jé po gorah, ne vzdiguje oči h grdim malikom Izraelove hiše, ne oskrunja bližnjega svojega žene,

¹⁶ikke undertrykker nogen, ikke tar pant, ikke raner og røver, men gir den hungrige sitt brød og dekker den nakne med klær,

¹⁶ne škoduje nikomur, ne zahteva ničesar v zastavo, ne jemlje s silo, ampak daje lačnemu kruh svoj in odeva nagega z obleko;

¹⁷ikke forgriper sig på den elendige, ikke tar rente eller overmål, men gjør efter mine lover og følger mine bud, så skal han ikke dø for sin fars misgjernings skyld, han skal visselig få leve.

¹⁷varuje se roko položiti na reveža, ne posoja na obresti in ne lihvari, izpolnjuje sodbe moje in živi po postavah mojih: ta ne umrje zaradi krivičnosti očeta svojega, gotovo bo živel.

¹⁸Men hans far, som har gjort voldsgjerninger, ranet og røvet fra sin bror og gjort det som ikke er godt, iblandt sitt folk, se, han skal dø for sin misgjernings skyld.

¹⁸Oče njegov, ker je kruto stiskal, brata svojega siloma plenil in počenjal med ljudstvom svojim, kar ni dobro: glej, ta umre zaradi krivičnosti svoje.

¹⁹Men I sier: Hvorfor skal ikke sønnen bære farens misgjerning? - Sønnen har jo gjort rett og rettferdighet, alle mine bud har han holdt og gjort efter dem; han skal visselig leve.

¹⁹A vi pravite: Zakaj ne nosi sin krivice očeta svojega? Ker je sin delal, kar je postavno in pravično, in je hranil vse postave moje ter jih izpolnjeval: gotovo bo živel.

²⁰Den som synder, han skal dø; en sønn skal ikke bære sin fars misgjerning, og en far skal ikke bære sin sønns misgjerning; den rettferdiges rettferdighet skal hvile over ham, og den ugudeliges ugudelighet skal hvile over ham.

²⁰Duša, ki greši, umrje. Sin ne bo nosil očeta svojega krivice, tudi oče ne krivice sina svojega; pravičnost pravičnega ostane na njem, in brezbožnost ostane na brezbožnem.

²¹Men når den ugudelige vender om fra alle de synder han har gjort, og holder alle mine bud og gjør rett og rettferdighet, da skal han visselig leve - han skal ikke dø.

²¹Ako pa se brezbožnik odvrne od vseh grehov svojih, ki jih je storil, in bo hranil vse postave moje in delal, kar je postavno in pravično, gotovo bo živel, ne umrje.

²²Ingen av de overtredelser han har gjort, skal tilregnes ham; for den rettferdighets skyld som han har gjort, skal han leve.

²²Nobeden od prestopkov njegovih, ki jih je zakrivil, se mu ne bo spominjal; zaradi pravičnosti svoje, ki jo je storil, bo živel.

²³Skulde jeg ha behag i den ugudeliges død? sier Herren, Israels Gud - mon ikke heller i at han vender om fra sin vei og lever?

²³Ali mi je res po volji smrt brezbožnikova? govori Gospod Jehova; ni li mi bolj všeč, da se izpreobrne od svojega dejanja ter živi?

²⁴Men når en rettferdig vender om fra sin rettferdighet og gjør urett, gjør efter alle de vederstyggeligheter som den ugudelige gjør, skulde han da få leve? Ingen av de rettferdige gjerninger som han har gjort, skal tilregnes ham; for den troløshet han har vist, og for den synd han har gjort, skal han dø.

²⁴Ako pa se odvrne pravičnik od pravičnosti svoje ter dela nepravičnost po vseh gnusobah, ki jih počenja brezbožnik, ali naj živi? Nobeno od pravičnih del njegovih, ki jih je storil, se ne bo spominjalo: zavoljo nezvestobe svoje, s katero se je pregrešil, in zavoljo greha svojega, ki ga je zakrivil, mora umreti.

²⁵Og I sier: Herrens vei er ikke rett. Hør, du Israels hus! Er ikke min vei rett? Er det ikke eders veier som ikke er rette?

²⁵In še pravite vi: Ni ravna pot Gospodova! Poslušajte vendar, o družina Izraelova: Moja li pot ni ravna? Ni li tako, da vaše poti niso ravne?

²⁶Når en rettferdig vender om fra sin rettferdighet og gjør urett, så skal han dø til straff for det; for den urett som han gjør, skal han dø.

²⁶Ko se pravičnik odvrne od pravičnosti svoje in se vda nepravičnosti in umre v tem: umre zavoljo nepravičnosti svoje, ki jo je storil.

²⁷Og når en ugudelig vender om fra sin ugudelige ferd og gjør rett og rettferdighet, da skal han berge sitt liv.

²⁷In ko se brezbožnik izpreobrne od brezbožnosti svoje, s katero je grešil, in dela, kar je postavno in pravično, ohrani dušo svojo v življenju.

²⁸Han så og vendte om fra alle de overtredelser han hadde gjort; han skal visselig leve - han skal ikke dø.

²⁸Ker je izprevidel in se je izpreobrnil od vseh prestopkov svojih, ki jih je zakrivil, gotovo bo živel, ne umrje.

²⁹Men Israels hus sier: Herrens vei er ikke rett. Er ikke mine veier rette, Israels hus? Er det ikke eders veier som ikke er rette?

²⁹A vendar govori družina Izraelova: Pot Gospodova ni ravna. O družina Izraelova, moja li pot ni ravna? Ni li tako, da vaše poti niso ravne?

³⁰Derfor vil jeg dømme eder, Israels hus, hver efter hans veier, sier Herren, Israels Gud. Vend om og vend eder bort fra alle eders overtredelser, forat ikke nogen misgjerning skal bli eder til fall!

³⁰Zatorej vas bom sodil, družina Izraelova, vsakega po dejanju njegovem, govori Gospod Jehova. Izpreobrnite se in odvrnite se od vseh prestopkov svojih, in krivica vam ne bo v padec.

³¹Kast fra eder alle eders overtredelser, som I har forsyndet eder med, og få eder et nytt hjerte og en ny ånd! Hvorfor vil I dø, Israels hus?

³¹Vrzite od sebe vse prestopke svoje, s katerimi ste se pregrešili, in oskrbite si novo srce in novega duha! kajti čemu naj bi mrli, o družina Izraelova?Zakaj meni ni po volji smrt njega, ki gine, govori Gospod Jehova. Zato se izpreobrnite in živite!

³²For jeg har ikke behag i nogens død, sier Herren, Israels Gud; så omvend eder da, og I skal leve!

³²Zakaj meni ni po volji smrt njega, ki gine, govori Gospod Jehova. Zato se izpreobrnite in živite!