¹Og du, stem i en klagesang over Israels fyrster

¹Ti pa zapoj žalostinko nad knezi Izraelovimi

²og si: Hvad er din mor? En løvinne. Mellem løver hvilte hun; blandt unge løver opfødde hun sine unger.

²in reci: Kaj je bila mati tvoja? Levinja; med levi je ležala, sredi levičev je redila mladino svojo.

³Og hun opfostret en av sine unger*; han blev en ung løve, og han lærte å rane og røve, han åt mennesker. / {* Joakas.}

³In vzredila je enega mladičev svojih, ta je postal mlad lev in se je navadil plen loviti, požiral je ljudi.

⁴Men hedningefolk fikk høre om ham; i deres grav blev han fanget, og de førte ham med neseringer til Egyptens land.

⁴In slišali so o njem narodi; ujet je bil v njih jami in peljali so ga z obroči v nosnicah v deželo Egiptovsko.

⁵Da hun så at hun hadde ventet forgjeves, at hennes håp var gått til grunne, tok hun en annen av sine unger* og gjorde ham til en ung løve. / {* Jojakin.}

⁵In ko je videla, da zaman čaka, da je izginila nada njena, vzame drugega mladičev svojih in stori iz njega mladega leva.

⁶Han gikk omkring blandt løver; han blev en ung løve, og han lærte å rane og røve, han åt mennesker.

⁶Ta je hodil med levi in postal mlad lev in se je navadil plen loviti, požiral je ljudi.

⁷Han voldtok deres enker og ødela deres byer, og landet og alt det der var, blev forferdet ved lyden av hans brøl.

⁷In podiral je njih palače in pustošil njih mesta; in opustošena je bila dežela in kar je bilo v njej od glasu njegovega rjovenja.

⁸Da satte folkene fra landskapene rundt omkring sitt garn op imot ham og spente det ut over ham; han blev fanget i den grav de hadde gravd.

⁸Tedaj so se postavili zoper njega narodi iz sosednjih pokrajin in so razpeli mrežo nad njim, v njih jami je bil ujet.

⁹Så satte de ham med krok i nesen i et bur og førte ham til kongen i Babel; der satte de ham i en fast borg, forat hans røst ikke mere skulde høres på Israels fjell.

⁹In dejali so ga z obroči v nosnicah v kletko ter ga pripeljali h kralju babilonskemu; spravili so ga v trdnjavo, da bi se ne slišal več glas njegov na gorah Izraelovih.

¹⁰Mens du levde i ro, var din mor som et vintre plantet ved vann; fruktbart og fullt av grener var det, fordi det hadde meget vann.

¹⁰Mati tvoja je bila kakor vinska trta, kakor ti pri vodi zasajena; rodovitna je bila in bogata z mladikami, ker je rasla ob obilih vodah.

¹¹Og det fikk sterke grener, tjenlige til herskerspir, og hevet sig høit op mellem skyene, og det falt i øinene ved sin høide og sine mange ranker.

¹¹In je zaredila močne veje, pripravne za palice vladarjem, in nje rast se je visoko vzpenjala med košatimi mladicami, in daleč jo je bilo videti zaradi visokosti njene, zaradi mnogih mladik njenih.

¹²Da blev det rykket op i harme og kastet til jorden, og østenvinden tørket bort dets frukt; dets sterke grener blev revet av og tørket bort; ild fortærte dem.

¹²A izruvana je bila v togoti, na tla vržena, in vzhodni veter je posušil njen sad: močne veje njene so se zlomile in usahnile, ogenj jih je požgal.

¹³Og nu er det plantet i ørkenen, i et tørt og tørstende land.

¹³In sedaj je zasajena v puščavi, v suhi in žejni zemlji.In ogenj je švignil iz mladičja njenih vej in požrl nje sad, da ni na njej nobene močne veje, pripravne za palico vladarjem. To je žalostinka in bodi za žalostinko.

¹⁴Og det gikk ut ild fra dets kvistede gren*; den fortærte dets frukt, og det er ikke mere nogen sterk gren på det til herskerspir. Dette er en klagesang, og til en klagesang skal det bli. / {* d.e. fra Sedekias; ESK 17, 13 fg.}

¹⁴In ogenj je švignil iz mladičja njenih vej in požrl nje sad, da ni na njej nobene močne veje, pripravne za palico vladarjem. To je žalostinka in bodi za žalostinko.