¹I det syvende år, i den femte måned, på den tiende dag i måneden, kom nogen av Israels eldste for å spørre Herren, og de satte sig foran mig.

¹In zgodi se v sedmem letu, deseti dan petega meseca, da so prišli nekateri iz starejšin Izraelovih vpraševat GOSPODA in so sedli predme.

²Da kom Herrens ord til mig, og det lød så:

²In beseda GOSPODOVA pride do mene, govoreč:

³Menneskesønn! Tal med Israels eldste og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Er I kommet for å spørre mig? Så sant jeg lever, lar jeg mig ikke spørre av eder, sier Herren, Israels Gud.

³Sin človečji, ogovori starejšine Izraelove in jim reci: Tako pravi Gospod Jehova: Ste li prišli mene vpraševat? Kakor resnično živim, govori Gospod Jehova, ne bom vam odgovoril.

⁴Vil du dømme dem, vil du dømme, menneskesønn? Tal til dem om deres fedres vederstyggeligheter

⁴Jih li hočeš soditi, sin človečji? hočeš li soditi? Oznani jim gnusobe njih očetov

⁵og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: På den dag da jeg utvalgte Israel og løftet min hånd [til ed] for ætlingene av Jakobs hus og gav mig til kjenne for dem i Egyptens land, da jeg løftet min hånd [til ed] for dem og sa: Jeg er Herren eders Gud -

⁵ter jim reci: Tako pravi Gospod Jehova: V dan, ko sem izvolil Izraela in povzdignil roko v prisego semenu hiše Jakobove in sem se jim dal spoznati v deželi Egiptovski in jim, povzdignivši roko svojo, rekel: Jaz sem GOSPOD, Bog vaš –

⁶på den dag løftet jeg min hånd og tilsvor dem at jeg vilde føre dem ut av Egyptens land til et land som jeg hadde utsøkt for dem, et land som flyter med melk og honning, det fagreste av alle land.

⁶tisti dan sem jim povzdignil roko v prisego, da jih izpeljem iz dežele Egiptovske v deželo, ki sem jo razgledal zanje, kjer teče mleko in med, ki je lepota vsem deželam.

⁷Og jeg sa til dem: Enhver av eder kaste bort de vederstyggeligheter hans øine henger ved, og gjør eder ikke urene med Egyptens motbydelige avguder! Jeg er Herren eders Gud.

⁷In sem jim rekel: Sleherni vrzi od sebe ostude, ki so mu pred očmi, in ne oskrunjajte se z grdimi maliki Egipčanov; jaz sem GOSPOD, Bog vaš.

⁸Men de var gjenstridige mot mig og vilde ikke høre på mig; de kastet ikke bort de vederstyggeligheter som deres øine hang ved, og forlot ikke Egyptens motbydelige avguder. Da sa jeg at jeg vilde utøse min harme over dem, fullbyrde min vrede på dem midt i Egyptens land.

⁸Ali oni so se mi uprli in me niso hoteli poslušati; nobeden ni vrgel od sebe ostude, ki jih je imel pred očmi, in grdih malikov Egipčanov niso zapustili. Zato sem mislil izliti srd svoj nadnje, da dopolnim jezo svojo zoper nje sredi dežele Egiptovske.

⁹Men det jeg gjorde, det gjorde jeg for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for det folks øine som de bodde blandt, og for hvis øine jeg gav mig til kjenne for dem for å føre dem ut av Egyptens land.

⁹Ali ravnal sem z ozirom na ime svoje, da ne bodi onečaščeno pred očmi narodov, med katerimi so bivali, vpričo katerih sem se jim dal spoznati, da bi jih peljal iz dežele Egiptovske.

¹⁰Og jeg førte dem ut av Egyptens land og lot dem dra inn i ørkenen.

¹⁰In storil sem, da so šli iz Egipta, in sem jih pripeljal v puščavo.

¹¹Og jeg gav dem mine bud og kunngjorde dem mine lover; for det menneske som holder dem, skal leve ved dem.

¹¹In dal sem jim postave svoje in jim oznanil sodbe svoje, po katerih bo živel človek, če jih izpolnjuje.

¹²Også mine sabbater gav jeg dem, så de skulde være til et tegn mellem mig og dem, forat de skulde vite at jeg er Herren, som helliger dem.

¹²Pa tudi sobote svoje sem jim dal, naj bodo znamenje med menoj in njimi, da bi spoznali, da sem jaz GOSPOD, ki jih posvečujem.

¹³Men Israels hus var gjenstridig mot mig i ørkenen; de fulgte ikke mine bud og forkastet mine lover, enda det menneske som holder dem, får leve ved dem, og mine sabbater vanhelliget de grovelig. Da sa jeg at jeg vilde utøse min harme over dem i ørkenen og gjøre ende på dem.

¹³Toda hiša Izraelova se mi je uprla v puščavi: niso živeli po postavah mojih in so zaničevali sodbe moje, po katerih bo živel človek, če jih izpolnjuje; in silno so oskrunjali sobote moje. Zato sem mislil izliti nadnje srd svoj, da jih pokončam.

¹⁴Men det jeg gjorde, det gjorde jeg for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for de folks øine for hvis øine jeg hadde ført dem ut.

¹⁴Ali ravnal sem z ozirom na ime svoje, da ne bodi onečaščeno pred očmi narodov, vpričo katerih sem jih izpeljal.

¹⁵Men jeg løftet også min hånd for dem i ørkenen og svor at jeg ikke vilde la dem komme inn i det land som jeg hadde gitt dem, det land som flyter med melk og honning, det fagreste av alle land,

¹⁵Vendar pa sem povzdignil roko svojo njim v prisego v puščavi, da jih ne bom peljal v deželo, ki sem jo jim dal, kjer teče mleko in med, ki je lepota vsem deželam,

¹⁶fordi de forkastet mine lover og ikke fulgte mine bud og vanhelliget mine sabbater; for deres hjerte fulgte deres motbydelige avguder.

¹⁶ker so zavrgli sodbe moje in niso živeli po mojih postavah in oskrunili sobote moje; zakaj njih srce je šlo za njih grdimi maliki.

¹⁷Men jeg viste dem skånsel og ødela dem ikke; jeg gjorde ikke aldeles ende på dem i ørkenen.

¹⁷Ali prizaneslo jim je oko moje, da jih nisem pogubil ter jih nisem dočista pokončal v puščavi.

¹⁸Og jeg sa til deres barn i ørkenen: Følg ikke eders fedres bud og hold ikke deres lover og gjør eder ikke urene med deres motbydelige avguder!

¹⁸In dejal sem njih otrokom v puščavi: Po postavah očetov svojih ne živite in po njih šegah se ne ravnajte, tudi ž njih maliki se ne oskrunjajte.

¹⁹Jeg er Herren eders Gud; følg mine bud og hold mine lover og gjør efter dem!

¹⁹Jaz sem GOSPOD, Bog vaš: po mojih postavah živite in moje pravde izpolnjujte ter po njih ravnajte;

²⁰Og hellighold mine sabbater! De skal være til et tegn mellem mig og eder, forat I skal vite at jeg, Herren, er eders Gud.

²⁰in sobote moje posvečujte, da bodo v znamenje med menoj in vami, da bi vedeli, da sem jaz GOSPOD, Bog vaš.

²¹Men barna var gjenstridige mot mig; de fulgte ikke mine bud og holdt ikke mine lover, så de gjorde efter dem, enda det menneske som holder dem, får leve ved dem; mine sabbater vanhelliget de. Da sa jeg at jeg vilde utøse min harme over dem, fullbyrde min vrede på dem i ørkenen.

²¹Ali otroci so se mi uprli: niso živeli po postavah mojih in niso hranili pravd mojih, da bi jih izpolnjevali, po katerih bo živel človek, če jih izpolnjuje; sobote moje so oskrunjevali. Tedaj sem mislil izliti nadnje srd svoj, da dopolnim jezo svojo nad njimi v puščavi.

²²Men jeg drog min hånd tilbake og gjorde det jeg gjorde, for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for de folks øine for hvis øine jeg hadde ført dem ut.

²²A zadržal sem roko svojo in ravnal sem z ozirom na ime svoje, da ne bodi oskrunjeno pred očmi narodov, vpričo katerih sem jih izpeljal.

²³Men jeg løftet også min hånd for dem i ørkenen og svor at jeg vilde sprede dem blandt hedningefolkene og strø dem ut i landene,

²³Tudi sem povzdignil roko in jim prisegel v puščavi, da jih razkropim med narode in raztresem po deželah,

²⁴fordi de ikke holdt mine lover, men forkastet mine bud og vanhelliget mine sabbater, og deres øine fulgte deres fedres motbydelige avguder.

²⁴ker niso izvrševali sodb mojih, ampak zaničevali so postave moje in oskrunjevali sobote moje in njih oči so gledale za maliki očetov svojih.

²⁵Derfor gav jeg dem også bud som ikke var gode, og lover som de ikke kunde leve ved.

²⁵Pa tudi jaz sem jim dal postave, ki niso dobre, in sodbe, po katerih se niso mogli ohraniti v življenju.

²⁶Jeg lot dem bli urene ved sine offergaver, idet de lot alt som åpner mors liv, gå igjennem ilden, så jeg kunde ødelegge dem, forat de skulde kjenne at jeg er Herren.

²⁶In oskrunil sem jih ž njih darili, s tem, da so vodili skozi ogenj vse prvorojeno: da bi jih opustošil, da spoznajo, da sem jaz GOSPOD.

²⁷Tal derfor til Israels hus, menneskesønn, og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Også dermed hånte eders fedre mig at de viste troløshet mot mig;

²⁷Zatorej, sin človečji, govori družini Izraelovi in jim reci: Tako pravi Gospod Jehova: Še s tem so me zasramovali očetje vaši, ko so zagrešili nezvestobo zoper mene:

²⁸jeg førte dem inn i det land som jeg med løftet hånd hadde svoret å ville gi dem; men så snart de så en høi bakke eller et løvrikt tre, ofret de der sine slaktoffer og bar der frem sine harmelige offergaver; dit kom de med sin søte offerduft, og der utøste de sine drikkoffer.

²⁸Ko sem jih pripeljal v deželo, za katero sem povzdignil roko svojo, da jim jo dam, so gledali po vsakem visokem griču in po vsakem košatem drevesu, in ondi so darovali klalne žrtve svoje in dajali darila svoja v draženje nevolje in ondi napravljali prijeten duh in izlivali pitne daritve svoje.

²⁹Da sa jeg til dem: Hvad er disse offerhauger, siden I søker til dem? - Og allikevel kalles de offerhauger den dag idag.

²⁹In rekel sem jim: Kaj pomeni tista višava, na katero hodite? In imenuje se njeno ime „višava“ do današnjega dne.

³⁰Si derfor til Israels hus: Så sier Herren, Israels Gud: Hvad? I gjør eder urene på samme vis som eders fedre og driver hor med deres vederstyggeligheter;

³⁰Zato reci hiši Izraelovi: Tako pravi Gospod Jehova: Kako? skrunite se po navadi očetov svojih in hodite nečistovat za njih grdobami;

³¹når I bærer frem eders gaver og lar eders barn gå gjennem ilden, gjør I eder ennu den dag idag urene ved alle eders motbydelige avguder - og jeg skulde la mig spørre av eder, Israels hus? Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, jeg lar mig ikke spørre av eder.

³¹in skrunite se še do tega dne ob vseh grdih malikih svojih, ko darujete darila svoja, ko vodite sinove svoje skozi ogenj! in jaz naj vam odgovorim, ko me vprašujete, družina Izraelova? Kakor res živim, govori Gospod Jehova, ne maram, da bi me vprašali!

³²Og aldri skal det skje det som kommer eder i sinne, når I sier: Vi vil være som hedningene, som folkene rundt om i landene; vi vil dyrke tre og sten.

³²In tisto, kar preudarjate v srcu, se nikakor ne uresniči; ko govorite: Enaki hočemo biti poganskim narodom, rodovinam po deželah, da služimo lesu in kamenju.

³³Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, jeg vil regjere over eder med sterk hånd og med utrakt arm og med utøst harme.

³³Kakor res živim, govori Gospod Jehova, gotovo bom z mogočno roko in z iztegnjeno ramo in v razlitem srdu kraljeval nad vami!

³⁴Og jeg vil føre eder ut fra de folk og samle eder fra de land som I nu er spredt i, med sterk hånd og med utrakt arm og med utøst harme.

³⁴In izpeljem vas izmed ljudstev in zberem vas iz dežel, po katerih ste raztreseni, z mogočno roko in z iztegnjeno ramo in v razlitem srdu.

³⁵Og jeg vil føre eder til folkenes ørken, og der vil jeg gå i rette med eder, åsyn til åsyn;

³⁵In pripeljem vas v puščavo ljudstev in tam se bom pravdal z vami od obličja do obličja;

³⁶likesom jeg gikk i rette med eders fedre i ørkenen ved Egyptens land, således vil jeg gå i rette med eder, sier Herren, Israels Gud.

³⁶kakor sem se pravdal z očeti vašimi v puščavi dežele Egiptovske, tako se bom pravdal z vami, govori Gospod Jehova.

³⁷Og jeg vil la eder gå forbi under hyrdestaven, og jeg vil føre eder inn i paktens bånd,

³⁷In velel vam bom preiti pod palico in peljal vas bom v vezi zaveze.

³⁸og jeg vil skille ut fra eder de gjenstridige og dem som er falt fra mig; fra deres utlendighets land vil jeg føre dem ut, men til Israels land skal ingen av dem komme, og I skal kjenne at jeg er Herren.

³⁸In izločim izmed vas upornike in tiste, ki so odpadli od mene; odpeljem jih iz dežele, kjer bivajo kot tujci, ali v zemljo Izraelovo ne pridejo. In spoznate, da sem jaz GOSPOD.

³⁹Og I, Israels hus! Så sier Herren, Israels Gud: Gå avsted, dyrk hver sine motbydelige avguder! Men siden skal I sannelig høre på mig og ikke mere vanhellige mitt hellige navn ved eders gaver og ved eders motbydelige avguder.

³⁹Vi torej, družina Izraelova, tako pravi Gospod Jehova: Pojdite, služite vsak malikom svojim! A pozneje – me boste resnično poslušali in imena svetosti moje ne boste več oskrunjevali z darili svojimi in z grdimi maliki svojimi.

⁴⁰For på mitt hellige berg, på Israels høie berg, sier Herren, Israels Gud, der skal hele Israels hus, alle som er i landet, tjene mig; der vil jeg ha behag i dem, og der vil jeg spørre efter eders offergaver og efter den førstegrøde som I bærer frem av alt det I helliger.

⁴⁰Zakaj na gori svetosti moje, na gori višine Izraelove, govori Gospod Jehova, tam mi bo vsa družina Izraelova služila, vsi čiherni v deželi; tam jih milo sprejmem in tam bom zahteval vaše dari povzdignjenja in prvine vaših daril z vsem vred, kar posvečujete.

⁴¹For den søte dufts skyld vil jeg ha velbehag i eder, når jeg fører eder ut fra de folk og samler eder fra de land som I nu er spredt i, og åpenbarer min hellighet på eder for hedningefolkenes øine.

⁴¹Kakor prijeten duh vas milo sprejmem, ko vas odpeljem izmed ljudstev in vas zberem iz dežel, po katerih ste bili razkropljeni, in se nad vami izkažem svetega pred očmi poganskih narodov.

⁴²Og I skal kjenne at jeg er Herren, når jeg fører eder til Israels land, til det land som jeg med løftet hånd har svoret å ville gi eders fedre.

⁴²In spoznate, da sem jaz GOSPOD, ko vas pripeljem v zemljo Izraelovo, v tisto deželo, za katero sem povzdignil roko svojo, da jo dam očetom vašim.

⁴³Og der skal I komme i hu eders ferd og alle de gjerninger som I har gjort eder urene med, og I skal vemmes ved eder selv for alle de onde gjerninger som I har gjort.

⁴³In ondi se spomnite vseh potov svojih in vseh dejanj svojih, s katerimi ste se oskrunjali, in sami sebi se boste studili zavoljo vseh hudobnosti, ki ste jih zakrivili.

⁴⁴Og I skal kjenne at jeg er Herren, når jeg gjør således med eder, for mitt navns skyld og ikke efter eders onde ferd og eders skamløse gjerninger, Israels hus, sier Herren, Israels Gud.

⁴⁴In spoznate, da sem jaz GOSPOD, ko bom z vami ravnal z ozirom na svoje ime, ne po vaših hudobnih potih in ne po vaših izprijenih dejanjih, o družina Izraelova, govori Gospod Jehova.

⁴⁵Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

⁴⁵In beseda GOSPODOVA mi pride, govoreč:

⁴⁶Menneskesønn! Vend ditt åsyn mot syd og prek mot Syden og spå mot skoglandet i syd*! / {* d.e. mot Jerusalem og Juda (ESK 21, 2), som for profeten i Kaldea lå mot syd.}

⁴⁶Sin človečji, obrni obličje proti poldnevu in kapljaj besede proti jugu in prorokuj zoper gozd poljane na Jugu,

⁴⁷Og si til Sydens skog: Hør Herrens ord! Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg tender en ild i dig, og den skal fortære hvert friskt tre og hvert tørt tre i dig; den luende ild skal ikke utslukkes, men alle ansikter fra syd til nord skal bli forbrent ved den.

⁴⁷in reci gozdu na Jugu: Čuj besedo GOSPODOVO! Tako pravi Gospod Jehova: Glej, jaz podnetim ogenj v tebi, ki požre vse zeleno drevje v tebi in vse suho drevje; plamteči ogenj ne bo mogel pogasniti in osmodil bo vse obraze od poldneva do polnoči.

⁴⁸Og alt kjød skal se at jeg, Herren, har tendt den; den skal ikke utslukkes.

⁴⁸In vse meso bo videlo, da sem ga podnetil jaz GOSPOD; ne ugasne.Tedaj sem rekel: Ah Gospod Jehova! Oni govore o meni: Ali ne govori ta zgolj v prilikah?

⁴⁹Da sa jeg: Akk, Herre, Herre! De sier om mig: Han taler jo bare i lignelser!

⁴⁹Tedaj sem rekel: Ah Gospod Jehova! Oni govore o meni: Ali ne govori ta zgolj v prilikah?