¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

¹Še mi pride beseda GOSPODOVA, govoreč:

²Og du menneskesønn! Vil du dømme, vil du dømme blodstaden? Forehold den alle dens vederstyggeligheter!

²In ti, sin človečji, hočeš li soditi, hočeš li soditi mesto, ki je prelivalo kri? tedaj mu oznani vse gnusobe njegove

³Og du skal si: Så sier Herren, Israels Gud: Du by som har utøst dine innbyggeres blod, forat din tid skal komme, du som har gjort dig motbydelige avguder og således er blitt uren!

³in reci: Tako pravi Gospod Jehova: Mesto, ki preliva kri v svoji sredi, da pride njegov čas, in ki si dela malike zoper sebe, da se ognuša!

⁴Ved det blod som du har utøst, er du blitt skyldig, og ved de motbydelige avguder som du har gjort, er du blitt uren, og du har fått dine dager til å nærme sig og har nådd dine år; derfor gjør jeg dig til hån for folkene og til spott for alle landene.

⁴Krivdo si nadse spravilo s krvjo, ki si jo prelilo, in ognusilo si se z grdimi maliki svojimi, ki si jih naredilo; in storilo si, da so se približali dnevi tvoji, in dospelo si v leta svoja. Zato sem te postavil v zasramovanje vsem narodom in v zasmeh po vseh deželah.

⁵De land som er nær, og de som er langt borte fra dig, skal spotte dig, du med ditt utskjemte navn og din store forvirring!

⁵Bodisi, da so blizu ali daleč od tebe, zasmehovali te bodo, ker si umazanega imena in obilo v zmešnjavi.

⁶Se, Israels fyrster i dig brukte alle sin arm til å utøse blod.

⁶Glej, v tebi so bivali knezi Izraelovi, vsak po moči svoji, da bi prelivali kri.

⁷Far og mor blev ringeaktet hos dig; mot den fremmede blev det brukt vold hos dig; den farløse og enken blev undertrykt hos dig.

⁷Očeta in mater so zaničevali v tebi; sredi tebe so delali silo tujcu, siroto in vdovo so žalili v tebi.

⁸Mine helligdommer foraktet du, og mine sabbater vanhelliget du.

⁸Svetinje moje si zaničevalo in sobote moje si skrunilo.

⁹Baktalere stod frem hos dig for å utøse blod, og på dine fjell blev der ett [avgudsoffer]*; skjenselsgjerninger skjedde hos dig. / {* ESK 18, 6.}

⁹Opravljivci so bili v tebi, da prelivajo kri; in izmed tebe so jedli mališke žrtve po gorah; sredi tebe so počenjali nesramnosti.

¹⁰Farens blusel blottedes hos dig; en kvinne som var uren i sin månedlige svakhet, krenkedes hos dig.

¹⁰V tebi so odkrivali očetov svojih nagoto; v tebi so se pečali ž njo, ki je ločena zavoljo nesnage svoje.

¹¹En bar sig vederstyggelig at mot sin næstes hustru, og en annen vanæret sin sønnekone i skammelig utukt, atter en annen krenket sin søster, sin fars datter, hos dig.

¹¹In eden je počenjal gnusobo z ženo bližnjega svojega, in drugi je nesramno oskrunil snaho svojo, še drugi pa je v tebi posilil sestro svojo, očeta svojega hčer.

¹²Gaver tok de hos dig for å utøse blod; rente og overmål tok du, og mot din næste gjorde du urett og vold, og mig glemte du, sier Herren, Israels Gud.

¹²V tebi so darila jemali, da prelivajo kri; obresti in namečke si jemalo in s silo si dobičkarilo na svojih bližnjih. Mene pa si pozabilo, govori Gospod Jehova.

¹³Men se, jeg har slått mine hender sammen over den urettferdige vinning du har samlet dig, og over det blod du har utøst i din midte.

¹³Zato, glej, sem udaril v svojo roko v jezi nad dobičkaželjnostjo tvojo, s katero si ravnalo, in nad krivdo krvi, ki se je prelila sredi tebe.

¹⁴Skal ditt hjerte holde stand eller dine hender ha sin styrke i de dager da jeg vil ha med dig å gjøre? Jeg, Herren, har sagt det, og jeg skal gjøre det.

¹⁴Bo li tvoje srce preneslo to, ali bodo roke tvoje zadosti močne v dneh, ko bom obračunjal? Jaz, GOSPOD, sem govoril in tudi storim to.

¹⁵Jeg vil sprede dig iblandt folkene og strø dig omkring i landene, og jeg vil ta bort fra dig all din urenhet.

¹⁵In razkropim te med poganske narode in razženem te po deželah in docela odpravim nesnažnost tvojo iz tebe.

¹⁶Du skal bli vanhelliget ved din egen skyld for folkenes øine, og du skal kjenne at jeg er Herren.

¹⁶In oskruniš se samo po sebi pred očmi narodov; in spoznaš, da sem jaz GOSPOD.

¹⁷Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

¹⁷In beseda GOSPODOVA mi je prišla, govoreč:

¹⁸Menneskesønn! Israels hus er blitt mig til slagg; de er alle sammen som kobber og tinn og jern og bly i en ovn; sølvslagg er de blitt.

¹⁸Sin človečji, hiša Izraelova mi je postala v žlindro: vsi izmed njih so bron in kositer in železo in svinec sredi peči; srebrna žlindra so.

¹⁹Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Fordi I alle er blitt til slagg, se, derfor vil jeg samle eder sammen i Jerusalem.

¹⁹Zatorej pravi tako Gospod Jehova: Ker ste vsi postali žlindra, zato, glejte, vas zberem sredi Jeruzalema.

²⁰Likesom en samler sølv og kobber og jern og bly og tinn i en ovn og blåser ild på det for å smelte det, således vil jeg samle eder i min vrede og min harme og legge eder i ovnen og smelte eder.

²⁰kakor spravijo srebro in bron in železo in svinec in kositer v peč in ogenj spodaj podpihajo, da to raztope: tako vas skopičim v jezi in togoti svoji in vas vsadim v ogenj ter vas raztopim.

²¹Ja, jeg vil samle eder og blåse på eder med min vredes ild, og I skal smeltes i den;

²¹Da, zberem vas in ogenj jeze svoje bom pihal zoper vas, in raztapljali se boste sredi Jeruzalema.

²²som sølv smeltes i en ovn, således skal I smeltes i den, og I skal kjenne at jeg, Herren, har utøst min harme over eder.

²²Kakor se srebro topi sredi peči, tako se boste topili sredi njega. In spoznate, da sem jaz, GOSPOD, izlil srd svoj nad vas.

²³Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

²³In beseda GOSPODOVA mi pride, govoreč:

²⁴Menneskesønn! Si til det*: Du er et land som ikke er renset, som ikke har fått skyllregn på vredens dag. / {* Juda.}

²⁴Sin človečji, reci ji: Ti si dežela, ki nisi oplaknjena, ki si ostala brez dežja v dan jeze.

²⁵De profeter det har i sin midte, er en flokk av sammensvorne; de er lik en brølende løve, som raner og røver; de fortærer menneskeliv, de tar gods og kostbarheter; de gjør mange til enker der.

²⁵Njeni proroki so napravili zaroto v njej: kakor rjoveči lev, ki trga plen, žro duše, jemljejo zaklade in dragotine, vdove pomnožujejo v njej.

²⁶Dets prester gjør vold på min lov og vanhelliger mine helligdommer; mellem hellig og vanhellig gjør de ingen forskjell, og de lærer ikke å skjelne mellem urent og rent; for mine sabbater lukker de sine øine, og jeg blir vanhelliget midt iblandt dem.

²⁶Duhovniki njeni delajo silo postavi moji in skrunijo svetinje moje; med svetim in nesvetim ne delajo razločka, tudi ne uče razločevati med nečistim in čistim; in zagrinjajo si oči pred sobotami mojimi in mene onečaščujejo med seboj.

²⁷De fyrster det har i sin midte, er lik ulver, som raner og røver; de utøser blod, de ødelegger menneskeliv for å samle urettferdig vinning.

²⁷Knezi njeni v njej so kakor volkovi, ki trgajo plen, da prelivajo kri, v pogubo spravljajo duše, samo da dobe krivičen dobiček.

²⁸Dets profeter stryker over med kalk for dem; de skuer tomhet og spår dem løgn og sier: Så sier Herren, Israels Gud - enda Herren ikke har talt.

²⁸In proroki njeni jim mažejo vse z belilom s tem, da gledajo ničemurne prikazni in jim vedežujejo laži, govoreč: Tako pravi Gospod Jehova, ko vendar GOSPOD ni govoril.

²⁹Folket i landet gjør voldsverk og raner og røver, og den elendige og fattige undertrykker de, og mot den fremmede gjør de voldsverk uten lov og rett.

²⁹Ljudstvo na deželi je zabredlo v nasilstvo in goji grabež; ubožca in potrebnega tlačijo in tujcem delajo silo in krivico.

³⁰Jeg søkte blandt dem efter en mann som vilde mure op en mur og stille sig i gapet for mitt åsyn til vern for landet, så jeg ikke skulde ødelegge det; men jeg fant ingen.

³⁰In iskal sem moža med njimi, ki bi zazidal zid in stopil proti meni v razpoko za deželo, a nisem ga našel.Zato izlije nadnje srd svoj, z ognjem jeze svoje jih pokončam; njih dejanje jim spravim na glavo, govori Gospod Jehova.

³¹Så utøser jeg da min vrede over dem; ved min harmes ild gjør jeg ende på dem; deres gjerninger lar jeg komme over deres eget hode, sier Herren, Israels Gud.

³¹Zato izlije nadnje srd svoj, z ognjem jeze svoje jih pokončam; njih dejanje jim spravim na glavo, govori Gospod Jehova.