¹I det ellevte år, i den tredje måned, på den første dag i måneden, kom Herrens ord til mig, og det lød så:

¹In zgodilo se je v enajstem letu, prvi dan tretjega meseca, da mi pride beseda GOSPODOVA, govoreč:

²Menneskesønn! Si til Farao, Egyptens konge, og til hans larmende hop. Hvem er du lik i din storhet?

²Sin človečji, govori Faraonu, kralju egiptovskemu, in vsej množici njegovi: Komu si enak v velikosti svoji?

³Se, Assur var en seder på Libanon med fagre grener, en skyggende skog og høi av vekst, og hans krone nådde op mellem skyene.

³Glej, Asur je bil ceder na Libanonu, z lepimi vejami, košat za senco in silno visok, in vrh njegov je segal med oblake.

⁴Vannet gjorde ham stor, vanndypet gjorde ham høi; med sine strømmer gikk det rundt om det sted hvor han var plantet, og sendte sine vannløp ut til alle markens trær.

⁴Vode so storile, da se je tako povzpel, globočina, da je visoko vzrastel: reke njene so tekle povsod okoli njegovih korenin in potoke svoje je izlivala do vseh dreves na polju.

⁵Derfor blev han høiere av vekst enn alle markens trær, og han fikk mange grener og lange kvister, fordi det var så rikelig med vann der han bredte sig ut;

⁵Zato je vzrastel više nego vsa drevesa na polju in mladike njegove so se pomnožile ter veje njegove podaljšale vsled obilnih vod, ko se je razširjal.

⁶på hans kvister bygget alle himmelens fugler rede, og under hans grener fødte alle markens dyr sine unger, og i hans skygge bodde alle de mange folkeslag.

⁶Vsi ptiči nebeški so gnezdili v njegovih vejah in vse zverine poljske so rodile pod njegovimi mladikami, in v senci njegovi so prebivali vsi veliki narodi.

⁷Han var fager i sin storhet, med sine lange grener; for ved hans rot var det rikelig med vann.

⁷In bil je prelep v velikosti svoji in ker je imel široko raztegnjene odrastke: kajti korenine njegove so bile ob obilih vodah.

⁸Sedrene i Guds have stilte ham ikke i skyggen, cypresser var ikke å ligne med hans kvister, og lønnetrær var ikke som hans grener; intet tre i Guds have var å ligne med ham i skjønnhet.

⁸Cedre na vrtu Božjem ga niso nadkriljevale, ciprese se niso mogle enačiti z vejami njegovimi in javori niso bili kakor mladike njegove; nobeno drevo na vrtu Božjem mu ni bilo enako v lepoti.

⁹Fager hadde jeg gjort ham i hans rikdom på grener, og alle Edens trær i Guds have misunte ham.

⁹Lepega sem ga naredil z množino odrastkov njegovih; in zavidala so mu vsa drevesa edenska, ki so bila na vrtu Božjem.

¹⁰Derfor sa Herren, Israels Gud, så: Siden han er blitt høi av vekst og har strakt sin krone op mellem skyene, og han er blitt overmodig fordi han var blitt så høi,

¹⁰Zato je tako rekel Gospod Jehova: Ker si tako visoko vzrastel – da, vrh je iztezal tja med oblake in srce njegovo se je prevzelo zaradi visokosti njegove:

¹¹så gir jeg ham i hendene på folkenes hersker, så han kan gjøre med ham som han vil. For hans ugudelighets skyld drev jeg ham ut,

¹¹zato ga dam v pest mogočniku med narodi, naj le ravna ž njim, kakor hoče; zaradi brezbožnosti njegove sem ga zavrgel.

¹²og fremmede, de grusomste blandt folkene, hugg ham ned og lot ham ligge; på fjellene og i alle daler falt hans kvister, og hans grener blev sønderbrutt ved alle landets bekker, og alle jordens folk steg ned fra hans skygge og lot ham ligge,

¹²In tujci, silovitniki med narodi, so ga posekali ter vrgli na tla: njegovi odrastki so popadali po gorah in po vseh dolinah in veje njegove so se polomile in obležale po vseh globinah dežele; in vsa zemeljska ljudstva so šla izpod sence njegove in se niso več zanj zmenila;

¹³på hans falne stamme slo alle himmelens fugler sig ned, og ved hans grener leiret sig alle markens dyr -

¹³na podrti trup njegov so sedli vsi ptiči nebeški in po vejah njegovih čepé vse zverine zemlje:

¹⁴forat ingen trær som vokser ved vann, skal bli overmodige av sin vekst og strekke sin krone op mellem skyene, og de sterkeste av dem, alle de som suger vann til sig, ikke skal stå der i sin høide; for de er alle sammen overgitt til døden og må ned til dødsrikets land, blandt menneskenes barn, til dem som har faret ned i graven.

¹⁴da naj se ne povzdiguje nobeno drevo ob vodah zaradi visokosti svoje ter ne izteza vrha tja med oblake, da se tudi njih mogočneži ne zanašajo nase zaradi visokosti svoje, ker vsi pijejo vodo; zakaj vsi so izročeni smrti v spodnje kraje zemlje, sredi med sinove človeške, k njim, ki se pogrezajo v jamo.

¹⁵Så sier Herren, Israels Gud: Den dag han fór ned i dødsriket, lot jeg vanndypet sørge; jeg tildekket det for hans skyld, jeg stanset dets strømmer, og mange vann blev holdt tilbake. Jeg klædde Libanon i sort for hans skyld, og alle markens trær vansmektet for hans skyld.

¹⁵Tako pravi Gospod Jehova: V dan, ko je šel doli v pekel [Hebr. šeol.], sem napravil žalovanje; zagrnil sem globočino zaradi njega in ustavil njene reke, in velike vode so se zajezile; Libanonu pa sem velel žalovati po njem, in zaradi njega so omedlevala vsa drevesa na polju.

¹⁶Ved braket av hans fall fikk jeg folkeslag til å skjelve, da jeg lot ham fare ned i dødsriket med dem som farer ned i graven; da blev de trøstet i dødsrikets land alle Edens trær, de beste og fagreste på Libanon, alle de som suget vann til sig.

¹⁶Storil sem, da so se od hrupa njegovega padca tresli narodi, ko sem ga pahnil doli v pekel k njim, ki so se pogreznili v jamo. In potolažila so se vsa drevesa Božja, vsa izbrana in najboljša drevesa libanonska, vsa, ki jih namaka voda, v spodnjih krajih zemlje.

¹⁷Også de fór ned med ham i dødsriket til dem som var drept med sverdet; for som hans arm* hadde de sittet i hans skygge midt iblandt folkene. / {* d.e. hans hjelpere.}

¹⁷Tudi ona so šla ž njim doli v pekel k pobitim od meča, ki so kot njegovi pomočniki sedeli v senci njegovi med narodi.Komu si enak v taki slavi in velikosti med drevesi edenskimi? A pahnjen boš z drevesi edenskimi v spodnje kraje zemlje, med neobrezanci boš ležal ž njimi, ki so pobiti z mečem. To je Faraon in vsa množica njegova, govori Gospod Jehova.

¹⁸Hvem er du* således lik i herlighet og storhet blandt Edens trær? - Så skal du da nedstøtes med Edens trær til dødsrikets land; midt iblandt uomskårne skal du ligge, sammen med dem som er drept med sverdet. Således skal det gå Farao og hele hans larmende hop, sier Herren, Israels Gud. / {* Farao; ESK 31, 2.}

¹⁸Komu si enak v taki slavi in velikosti med drevesi edenskimi? A pahnjen boš z drevesi edenskimi v spodnje kraje zemlje, med neobrezanci boš ležal ž njimi, ki so pobiti z mečem. To je Faraon in vsa množica njegova, govori Gospod Jehova.