¹I det tolvte år, i den tolvte måned, på den første dag i måneden, kom Herrens ord til mig, og det lød så:

¹In zgodilo se je v dvanajstem letu, prvi dan dvanajstega meseca, da mi pride beseda GOSPODOVA, govoreč:

²Menneskesønn! Stem i en klagesang over Farao, Egyptens konge, og si til ham: En ung løve blandt folkene vilde du være lik, og så var du som sjøuhyret i havet, og du fór frem i dine elver og gjorde vannet grumset med dine føtter og gjorde dets strømmer mudret.

²Sin človečji, zapoj žalostinko nad Faraonom, kraljem egiptovskim, in mu reci: Mlademu levu med narodi si bil podoben; ali bil si kakor zmaj v morju in drl si po svojih rekah in motil vode z nogami svojimi in razrival njih reke.

³Så sier Herren, Israels Gud: Derfor vil jeg utspenne mitt garn over dig ved skarer av mange folk, og de skal dra dig op i min not.

³Tako pravi Gospod Jehova: Zato razpnem mrežo svojo nad teboj v zboru mnogih narodov, in izvlečejo te z mojim sakom.

⁴Jeg vil kaste dig på land og slenge dig bort på marken, og jeg vil la alle himmelens fugler slå ned på dig og dyrene på hele jorden mette sig med dig.

⁴In potegnem te na suho, vržem te na površje polja, in vse ptice nebeške posadim nate in zverine vse zemlje se bodo sitile od tebe.

⁵Jeg vil kaste ditt kjøtt op på fjellene og fylle dalene med din store kropp.

⁵In razmečem meso tvoje po gorah ter doline napolnim z mrlino tvojo.

⁶Jeg vil vanne landet med strømmer av ditt blod helt op til fjellene, og bekkeleiene skal fylles med dig.

⁶In deželo namočim tja do hribov z rekami krvi tvoje, in globine bodo napolnjene s teboj.

⁷Og når jeg utslukker dig, vil jeg tildekke himmelen og klæ dens stjerner i sort; solen vil jeg tildekke med skyer, og månen skal ikke la sitt lys skinne.

⁷In ko te ugasnem, zagrnem nebo in otemnim zvezde njegove; solnce pokrijem z oblaki in luna ne bo svetila.

⁸Alle skinnende lys på himmelen vil jeg klæ i sort for din skyld, og jeg vil legge mørke over ditt land, sier Herren, Israels Gud.

⁸Vse sveteče luči na nebu storim nad tabo črne in temo spravim nad deželo tvojo, govori Gospod Jehova.

⁹Jeg vil vekke sorg i mange folkeslags hjerter, når jeg lar tidenden om din undergang komme ut iblandt folkene, i land som du ikke kjenner.

⁹In užalostim mnogih ljudstev srce, ko razglasim padec tvoj med narodi po deželah, ki jih nisi poznal.

¹⁰Jeg vil gjøre mange folk forferdet over dig, og deres konger skal gyse av redsel over dig, når jeg svinger mitt sverd for deres åsyn, og de skal beve hvert øieblikk, hver for sitt liv, på den dag du faller.

¹⁰In storim, da bo veliko ljudstev strmelo nad teboj, in njih kralji bodo silno prestrašeni zavoljo tebe, ko zavihtim meč svoj pred njimi; in trepetali bodo vsak trenotek, vsakdo za življenje svoje, v dan padca tvojega.

¹¹For så sier Herren, Israels Gud: Babels konges sverd skal komme over dig.

¹¹Zakaj tako pravi Gospod Jehova: Pride nadte kralja babilonskega meč.

¹²For kjempers sverd vil jeg la din larmende hop falle - de* er alle sammen de grusomste blandt folkene; de skal ødelegge Egyptens stolthet, og hele dets larmende hop skal tilintetgjøres. / {* kjempene.}

¹²Storim, da pade množica tvoja pod meči junakov, ki so vsi najbolj silovitni med narodi; in pokončajo napuh Egipta, in vsa množica njegova bo zatrta.

¹³Jeg vil utrydde alt dets fe, som har beitet ved de mange vann, og ingen menneskefot skal mere gjøre dem grumset, og ingen klov skal mere gjøre dem grumset.

¹³Pogubim tudi vso živino njegovo ob mnogih vodah, da jih ne bo več motila noga človeška, ne kalil parkelj živalski.

¹⁴Da vil jeg la deres vann synke og deres strømmer flyte bort som olje, sier Herren, Israels Gud,

¹⁴Tedaj storim, da se njih vode učistijo ter njih reke poteko kakor olje, govori Gospod Jehova.

¹⁵når jeg gjør Egyptens land til en ørken, så landet ligger øde og tomt, når jeg slår ned alle dem som bor der; og de skal kjenne at jeg er Herren.

¹⁵Ko opustošim deželo Egiptovsko, ko izpraznim deželo vsega, česar je bila polna, ko udarim vse prebivalce njene, tedaj spoznajo, da sem jaz GOSPOD.

¹⁶Dette er en klagesang, og den skal bli sunget, folkenes døtre skal synge den; over Egypten og hele dets larmende hop skal de synge den, sier Herren, Israels Gud.

¹⁶To je žalostinka in s to bodo žalovali; hčere narodov jo bodo žalujoč pele; žalujoč jo bodo pele nad Egiptom in nad vso množico njegovo, govori Gospod Jehova.

¹⁷I det tolvte år, på den femtende dag i måneden, kom Herrens ord til mig, og det lød så:

¹⁷In zgodilo se je v dvanajstem letu, petnajsti dan meseca, da mi pride beseda GOSPODOVA, govoreč:

¹⁸Menneskesønn! Syng en gravsang over Egyptens larmende hop og la den fare ned, den og herlige folkeslags døtre, til dødsrikets land, sammen med dem som farer ned i graven!

¹⁸Sin človečji, žaluj nad množico egiptovsko in pahni jo doli, njo in hčere slavnih narodov, v spodnje kraje zemlje k tistim, ki so padli v jamo.

¹⁹Overgår du nogen i skjønnhet? Far ned og legg dig hos de uomskårne!

¹⁹Koga nadkriljuješ v milini? Doli stópi in lezi z neobrezanci!

²⁰Midt iblandt dem som er drept med sverdet, skal de* falle; sverdet er gitt**. Dra avsted med det*** og med alle dets skarer! / {* egypterne.} / {** nemlig til kaldeerne, ESK 32, 11.} / {*** Egypten.}

²⁰Padejo naj sredi pobitih z mečem! Meč je že izročen; privlecite sem Egipt in vso množico njegovo!

²¹Kjempenes høvdinger taler midt ut fra dødsriket om ham* og hans hjelpere: De har faret ned, de ligger der, de uomskårne, drept med sverdet. / {* Farao.}

²¹Mogočni izmed junakov bodo govorili o njem izsredi pekla s pomočniki njegovimi vred. Padli so doli, tam leže tisti neobrezanci, pobiti z mečem!

²²Der er Assur og hele hans skare, rundt om ham er hans graver; alle sammen er drept, falt for sverdet;

²²Tam je Asur in ves zbor njegov; okoli njega njih grobi: vsi ti so pobiti, padli so pod mečem.

²³hans graver er lagt i hulens dypeste bunn, og hans skare er rundt omkring hans grav; alle sammen er drept, falt for sverdet, de som utbredte redsel i de levendes land.

²³Grobi njegovi so v najglobočji jami in zbor njegov je okrog groba njegovega. Vsi so pobiti, padli so pod mečem, ki so strah napravljali v deželi živečih.

²⁴Der er Elam og hele hans larmende hop rundt omkring hans grav; alle sammen er drept, falt for sverdet, de som uomskårne fór ned til dødsrikets land, de som hadde utbredt redsel for sig i de levendes land og bar sin skam sammen med dem som farer ned i graven.

²⁴Tam je Elam in vsa množica njegova okoli njegovega groba. Ti vsi so pobiti, padli so pod mečem, ki so neobrezani šli doli v spodnje kraje zemlje, ki so strah napravljali v deželi živečih; in nosijo sramoto svojo ž njimi, ki so šli doli v jamo.

²⁵Midt iblandt drepte menn er det redet et leie for ham med hele hans larmende hop, rundt omkring ham er hans graver; alle sammen er uomskårne, drept med sverdet, fordi redsel for dem var utbredt i de levendes land, og de bar sin skam sammen med dem som farer ned i graven; midt iblandt drepte menn blev han lagt.

²⁵Sredi med pobitimi so mu napravili ležišče z vso množico njegovo; okoli njega so njih grobi; vsi ti, neobrezani, so z mečem pobiti. Ker so strah delali v deželi živečih, nosijo sramoto svojo ž njimi, ki so šli doli v jamo. Sredi med pobite je položen.

²⁶Der er Mesek-Tubal og hele hans larmende hop, rundt omkring ham er hans graver; alle sammen er uomskårne, drept med sverdet, fordi de hadde utbredt redsel for sig i de levendes land.

²⁶Tam je Mesek, Tubal in vsa množica njegova; okoli njega so njih grobi. Vsi ti, neobrezani, so z mečem pobiti, ker so strah delali v deželi živečih.

²⁷Skulde de da ikke ligge hos kjemper, hos dem som er falt blandt de uomskårne, som fór ned til dødsriket med sine krigsvåben, og hvis sverd blev lagt under deres hoder, og hvis misgjerning tynget på deres ben, fordi det hadde vært redsel for kjempene i de levendes land?

²⁷In ne leže pri junakih, ki so padli v starodavnih časih, ki so šli doli v pekel z bojnim orožjem in so jim položili pod glave njih meče; a njih krivice so nad njih kostmi, kajti v strah so bili ti junaki v deželi živečih.

²⁸Og du, midt iblandt uomskårne skal du bli knust og ligge hos dem som er drept med sverdet.

²⁸Tudi ti, Egipt, bodeš strt sredi neobrezancev, in ležal boš ž njimi, ki so pobiti z mečem.

²⁹Dit er Edom kommet, hans konger og alle hans fyrster, som tross sitt velde er lagt hos dem som er drept med sverdet; de skal ligge hos uomskårne og hos dem som farer ned i graven.

²⁹Tam je Edom, kralji njegovi in vsi knezi njegovi, ki so bili vkljub svoji hrabrosti položeni k pobitim z mečem; pri neobrezancih leže, pri njih, ki so šli doli v jamo.

³⁰Dit er Nordens fyrster kommet alle sammen, og alle sidonierne, som fór ned med de drepte og blev til skamme tross den redsel folk hadde hatt for dem for deres veldes skyld, og uomskårne fikk de sitt leie hos dem som var drept med sverdet, og de bar sin skam sammen med dem som farer ned i graven.

³⁰Tam so vsi knezi od severa in vsi Sidonci, ki so stopili doli k pobitim; osramočeni so vkljub grozi, ki je šla pred njih močjo, in leže neobrezani pri pobitih z mečem ter nosijo sramoto svojo ž njimi, ki so šli doli v jamo.

³¹Dem skal Farao se, og han skal trøste sig over hele sin larmende hop; drept med sverdet er Farao og hele hans hær, sier Herren, Israels Gud.

³¹Faraon jih bo videl in se potolaži nad vso množico svojo. Z mečem pobita sta Faraon in vsa vojska njegova, govori Gospod Jehova.Zakaj dopustil sem, da se je strah njegov razširjal v deželi živečih; ali položen bo sredi neobrezancev k pobitim od meča Faraon in vsa množica njegova, govori Gospod Jehova.

³²For jeg har utbredt redsel for ham i de levendes land, og han skal legges midt iblandt de uomskårne, hos dem som er drept med sverdet, Farao selv og hele hans larmende hop, sier Herren, Israels Gud.

³²Zakaj dopustil sem, da se je strah njegov razširjal v deželi živečih; ali položen bo sredi neobrezancev k pobitim od meča Faraon in vsa množica njegova, govori Gospod Jehova.