¹Og du menneskesønn! Spå om Israels fjell og si: Hør Herrens ord, I Israels fjell!

¹Ti pa, sin človečji, prorokuj o gorah Izraelovih in reci: Gore Izraelove, čujte besedo GOSPODOVO!

²Så sier Herren, Israels Gud: Fordi fienden ropte: Ha, ha! over eder og sa: De evige hauger er blitt vår eiendom,

²Tako pravi Gospod Jehova: Ker govori sovražnik o vas: Aha! In: Te večne višave nam so dane v posest!

³derfor skal du spå og si: Så sier Herren, Israels Gud: Fordi, ja fordi de ødelegger og higer efter å opsluke eder fra alle sider, så I kan bli de andre folks eiendom, og fordi I er kommet på tunger og leber og i ondt rykte blandt folk,

³zato prorokuj in reci: Tako pravi Gospod Jehova: Zato, prav zato, ker so vas pustošili in požirali od vseh strani, da postanete posest ostanku poganskih narodov, in ste prišle v govorico jezikom in v slab glas pri ljudeh:

⁴derfor, I Israels fjell, hør Herrens, Israels Guds ord! Så sier Herren, Israels Gud, til fjellene og haugene, til bekkene og dalene og til de øde grushauger og de forlatte byer, som er blitt til rov og til spott for de andre folk, som bor rundt omkring,

⁴zato, o gore Izraelove, čujte besedo Gospoda Jehove: Tako pravi Gospod Jehova goram in hribom, globinam in dolinam, pustim razvalinam in mestom zapuščenim, ki so postala plen in zasmeh ostanku poganskih narodov, ki so okoli:

⁵derfor sier Herren, Israels Gud, så: Sannelig, i min brennende nidkjærhet har jeg talt mot de andre folk og mot hele Edom, som har tilkjent sig mitt land til eiendom med hjertens glede og med inderlig forakt, for å drive ut dem som bor der, og utplyndre det;

⁵zatorej pravi tako Gospod Jehova: Resnično, v ognju gorečnosti svoje sem govoril zoper ostanek tistih narodov in zoper ves Edom, ki so določili deželo mojo sebi v posest z vso radostjo svojega srca in z vsem zaničevanjem duše, da bi jo izpraznili in oplenili.

⁶derfor skal du spå om Israels land og si til fjellene og haugene, til bekkene og dalene: Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg har talt i min nidkjærhet og i min harme: Fordi I har båret folkenes hån,

⁶Zato prorokuj o zemlji Izraelovi in reci goram in hribom, globinam in dolinam: Tako pravi Gospod Jehova: Glejte, v gorečnosti svoji in v jezi svoji sem govoril, ker ste trpeli zasrambo poganov.

⁷derfor sier Herren, Israels Gud, så: Jeg har løftet min hånd og svoret: Sannelig, de folk som bor rundt omkring eder, de skal selv lide hån.

⁷Zato pravi tako Gospod Jehova: Jaz sem povzdignil roko svojo, rekoč: Gotovo morajo pogani, ki so okoli vas, trpeti zasrambo svojo!

⁸Men I, Israels fjell, I skal utskyte eders grener og bære eders frukt for mitt folk Israel; for det skal snart komme.

⁸Ali ve, gore Izraelove, poganjajte svoje mladike in rodite svoj sad ljudstvu mojemu, Izraelu, kajti blizu so, da pridejo.

⁹For se, jeg kommer til eder, jeg vil vende mig til eder, og I skal bli dyrket og tilsådd.

⁹Zakaj, glejte, jaz sem za vas in se obrnem k vam, da vas bodo obdelovali in obsevali.

¹⁰Og jeg vil føre mange mennesker op på eder, hele Israels hus, og i byene skal det atter bo folk, og ruinene skal bygges op igjen.

¹⁰In pomnožim na vas ljudi, vso družino Izraelovo, vso vkup; in v mestih se bo prebivalo in razvaline se bodo nanovo sezidale.

¹¹Jeg vil føre mennesker og fe i mengde op på eder, og de skal økes og være fruktbare; jeg vil la det bo folk på eder som i fordums tider og gjøre mere vel mot eder enn i eders første tid, og I skal kjenne at jeg er Herren.

¹¹In pomnožim na vas ljudi in živino, in bodo se množili ter bodo rodovitni, in storim, da boste naseljene kakor v prejšnjih vaših časih, in obsujem vas z dobrotami bolj nego v vašem začetku. In spoznate, da sem jaz GOSPOD.

¹²Jeg vil la mennesker, mitt folk Israel, ferdes på eder, og de skal ta dig* i eie, og du skal være deres arv, og du skal ikke mere bli ved å gjøre dem barnløse. / {* d.e. Israels land.}

¹²In storim, da bodo ljudje, ljudstvo moje Izraelovo, po vas hodili in vas imeli v lasti, in bodete jim v dediščino ter jih nikdar več ne napravite brez zaroda.

¹³Så sier Herren, Israels Gud: Fordi de sier til dig: Du er en menneskeeter, og du har gjort dine folk* barnløse, / {* Israel og Juda.}

¹³Tako pravi Gospod Jehova: Zato ker vam pravijo: Ti, dežela, žreš ljudi in pripravljaš narod svoj ob otroke –

¹⁴derfor skal du ikke mere ete mennesker og ikke mere føre dine folk til fall, sier Herren, Israels Gud.

¹⁴zato ne boš več žrla ljudi, tudi ne pripravljala ob otroke naroda svojega, govori Gospod Jehova.

¹⁵Og jeg vil ikke mere la dig høre folkenes hån, og folkeslagenes spott skal du ikke mere bære, og dine egne folk skal du ikke mere føre til fall, sier Herren, Israels Gud.

¹⁵Tudi ti ne dam več slišati zasrambe poganov in roganja ljudstev ne boš več trpela in naroda svojega ne boš več spravljala v spotiko.

¹⁶Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

¹⁶Še mi je prišla beseda GOSPODOVA, govoreč:

¹⁷Menneskesønn! Israels hus bodde i sitt land, og de gjorde det urent ved sin ferd og sine gjerninger; som en kvinnes månedlige urenhet var deres ferd for mitt åsyn.

¹⁷Sin človečji, ko je prebivala družina Izraelova v svoji deželi, so jo ognušali s svojimi dejanjem in ravnanjem; njih dejanje je bilo pred menoj kakor nečistost žene v nje bolezni.

¹⁸Da utøste jeg min harme over dem for det blods skyld som de hadde utøst over landet, og fordi de hadde gjort det urent med sine motbydelige avguder.

¹⁸Zato sem izlil jezo svojo nadnje zavoljo krvi, ki so jo prelili v deželi, in ker so jo ognusili z grdimi maliki svojimi.

¹⁹Og jeg spredte dem blandt folkene, og de blev strødd omkring i landene; efter deres ferd og deres gjerninger dømte jeg dem.

¹⁹In razkropil sem jih med narode in bili so raztreseni po deželah: po njih dejanju in ravnanju sem jih sodil.

²⁰Og da de kom til de folk som de kom til, vanhelliget de mitt hellige navn, og det blev sagt om dem: Dette er Herrens folk, og allikevel måtte de dra ut av hans land!

²⁰In ko so prišli k narodom, kamorkoli so dospeli, so oskrunili ime svetosti moje, ker se je pravilo o njih: Ljudstvo GOSPODOVO je in iz dežele njegove so prišli.

²¹Da ynkedes jeg over mitt hellige navn, som Israels hus hadde vanhelliget blandt de folk som de var kommet til.

²¹A meni se smili imena svetosti moje, ki ga je oskrunila družina Izraelova, kamorkoli so prišli.

²²Derfor skal du si til Israels hus: Så sier Herren, Israels Gud: Ikke for eders skyld, Israels hus, gjør jeg det, men for mitt hellige navns skyld, som I har vanhelliget blandt de folk som I er kommet til.

²²Zato govóri družini Izraelovi: Tako pravi Gospod Jehova: Ne storim tega zaradi vas, o družina Izraelova, marveč zaradi imena svetosti svoje, ki ste ga oskrunili med narodi, kamorkoli ste prišli.

²³Jeg vil hellige mitt store navn, som er blitt vanhelliget blandt folkene, det som I har vanhelliget blandt dem, og folkene skal kjenne at jeg er Herren, sier Herren, Israels Gud, når jeg åpenbarer min hellighet på eder for eders øine.

²³Posvetim zopet svoje veliko ime, ki je bilo oskrunjeno med narodi, ki ste ga vi oskrunili sredi njih. In spoznajo narodi, da sem jaz GOSPOD, govori Gospod Jehova, ko se izkažem svetega na vas pred njih očmi.

²⁴Jeg vil hente eder fra folkene og samle eder fra alle landene, og jeg vil la eder komme til eders eget land.

²⁴Vzamem vas namreč izmed narodov in vas zberem iz vseh dežel in pripeljem v deželo vašo.

²⁵Og jeg vil sprenge rent vann på eder, og I skal bli rene; fra alle eders urenheter og fra alle eders motbydelige avguder vil jeg rense eder.

²⁵In pokropim vas s čisto vodo, da bodete čisti: vseh nečistot vaših in vseh grdih malikov vaših vas očistim.

²⁶Jeg vil gi eder et nytt hjerte, og en ny ånd vil jeg gi inneni eder, og jeg vil ta bort stenhjertet av eders kjød og gi eder et kjødhjerte.

²⁶In dam vam novo srce in novega duha denem v vas, in vzamem kameneno srce iz telesa vašega in dam vam meseno srce.

²⁷Min Ånd vil jeg gi inneni eder, og jeg vil gjøre at I følger mine bud og holder mine lover og gjør efter dem.

²⁷In vdahnem v vas duha svojega in storim, da boste živeli po mojih postavah ter hranili in izpolnjevali sodbe moje.

²⁸I skal bo i det land jeg gav eders fedre, og I skal være mitt folk, og jeg vil være eders Gud.

²⁸In prebivali boste v deželi, ki sem jo dal očetom vašim, in bodete mi ljudstvo in jaz vam bodem Bog.

²⁹Jeg vil fri eder fra alle eders urenheter, og jeg vil kalle på kornet og gjøre det foldrikt og ikke la hungersnød komme over eder.

²⁹In oprostim vas vseh nečistosti vaših; in pokličem žita, ter ga razmnožim, in lakote vam več ne naložim.

³⁰Jeg vil mangfoldiggjøre trærnes frukt og markens grøde, så I ikke mere for hungers skyld skal lide hån blandt hedningefolkene.

³⁰Tudi pomnožim sad dreves in pridelke polja, da bi vas ne zadel več posmeh med narodi zavoljo lakote.

³¹Da skal I komme i hu eders onde ferd og eders gjerninger, som ikke var gode, og I skal vemmes ved eder selv for eders misgjerninger og eders vederstyggeligheter.

³¹Tedaj se spomnite hudobnih potov in dejanj svojih, ki niso bila dobra, in sami sebi se boste studili zavoljo krivic in gnusob svojih.

³²Ikke for eders skyld gjør jeg det, sier Herren, Israels Gud, det skal I vite! Blues og skam eder over eders ferd, Israels hus!

³²Ne zaradi vas storim to, pravi Gospod Jehova, pomnite to! sramujte se in rdečica naj vas oblije zavoljo dejanj vaših, o družina Izraelova!

³³Så sier Herren, Israels Gud: Den dag jeg renser eder fra alle eders misgjerninger, vil jeg la det bo folk igjen i byene, og ruinene skal bygges op igjen,

³³Tako pravi Gospod Jehova: Tisti dan, ko vas očistim vseh krivic vaših, storim, da se bo prebivalo v mestih vaših in se bodo nanovo sezidale razvaline.

³⁴og det land som var lag øde, skal bli dyrket i stedet for at det var en ørken for hver manns øine som gikk forbi.

³⁴In dežela, ki je bila opustošena, se bo obdelovala; ne bo več puščava pred očmi slehernega, ki gre mimo.

³⁵Da skal de si: Dette land som var lagt øde, er blitt som Edens have, og de herjede og ødelagte og nedrevne byer er gjenreist og har fått murer.

³⁵In bodo pravili: Ta dežela, ki je bila opustošena, je postala kakor vrt v Edenu, in opustošena in zapuščena in porušena mesta so utrjena ter prebivajo v njih.

³⁶Og de folk som blir igjen rundt omkring eder, skal kjenne at jeg, Herren, har bygget op igjen det som var revet ned, og tilplantet det ødelagte land. Jeg, Herren, har sagt det, og jeg skal gjøre det.

³⁶Tedaj spoznajo narodi, ki preostanejo okoli vas, da jaz, GOSPOD, gradim, kar je porušeno, in obsajam, kar je opustošeno. Jaz, GOSPOD, sem govoril, jaz tudi storim to.

³⁷Så sier Herren, Israels Gud: Også i dette vil jeg bønnhøre Israels hus, så jeg gjør det for dem: Jeg vil gjøre det så rikt på folk som en fårehjord;

³⁷Tako pravi Gospod Jehova: Tudi še v tem se dam izprositi družini Izraelovi, da jim to izpolnim: Pomnožil jih bom z ljudmi kakor čredo.Kakor sveta čreda, kakor čreda Jeruzalema ob njegovih praznikih, tako bodo mesta, prej opustošena, polna čred ljudi. In spoznajo, da sem jaz GOSPOD.

³⁸som en hellig hjord, som Jerusalems hjord på dets høitider, således skal de ødelagte byer bli fulle av menneskehjorder, og de skal kjenne at jeg er Herren.

³⁸Kakor sveta čreda, kakor čreda Jeruzalema ob njegovih praznikih, tako bodo mesta, prej opustošena, polna čred ljudi. In spoznajo, da sem jaz GOSPOD.