¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

¹Še mi je prišla beseda GOSPODOVA, govoreč:

²Menneskesønn! Vend ditt åsyn mot Se'ir-fjellet og spå mot det!

²Sin človečji, obrni obličje proti gori Seiru in prorokuj zoper njo

³Og du skal si til det: Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over dig, du Se'ir-fjell, og jeg vil rekke ut min hånd mot dig og gjøre dig til en ørken, en ødemark.

³ter ji reci: Tako pravi Gospod Jehova: Glej, jaz sem zoper tebe, o gora Seir, in iztegnem roko svojo nadte in te storim v puščavo in pustinjo.

⁴Dine byer vil jeg gjøre til grushoper, og du selv skal bli til en ørken, og du skal kjenne at jeg er Herren.

⁴Mesta tvoja naredim pusta in sama boš opustošena. In spoznaš, da sem jaz GOSPOD.

⁵Fordi du bærer på et evig fiendskap og overgav Israels barn i sverdets vold - i deres ulykkes tid, da den misgjerning skjedde som førte til undergang,

⁵Ker si neprestano gojila sovraštvo in izročila sinove Izraelove oblasti meča ob času njih stiske, ob času zadnje krivice:

⁶derfor, så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, vil jeg gjøre dig til blod, og blod skal forfølge dig; fordi du ikke har hatet blod, skal blod forfølge dig.

⁶zato, kakor res živim, govori Gospod Jehova, te naredim v kri, in kri te bo preganjala; ker nisi sovražila krvi, te bo kri preganjala.

⁷Jeg vil gjøre Se'ir-fjellet til en ørken, en ødemark, og utrydde av det både den som drar frem, og den som drar tilbake.

⁷Naredim torej goro Seir v samoto in pustinjo in potrebim ž nje njega, ki prihaja, in njega, ki odhaja.

⁸Jeg vil fylle dets fjell med dets drepte menn; på dine hauger og i dine daler og i alle dine bekker skal det falle menn som er drept ved sverd.

⁸In gore Edomove napolnim s pobitimi njegovimi; na hribih tvojih in po tvojih dolinah in globinah popadajo pomorjeni z mečem.

⁹Til evige ørkener vil jeg gjøre dig, og dine byer skal ikke reise sig igjen, og I skal kjenne at jeg er Herren.

⁹V večne pustinje te naredim, in v mestih tvojih se ne bo več prebivalo. In spoznate, da sem jaz GOSPOD.

¹⁰Fordi du sa: De to folk* og de to land skal bli mine, og vi vil ta dem i eie, enda Herren har vært der, / {* Juda og Israel.}

¹⁰Ker si rekel: Moja bodeta ta dva naroda in ti dve deželi, in vzemimo si to v posest, čeprav je bil GOSPOD tam:

¹¹derfor vil jeg, så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, gjøre med dig efter den vrede og avind som du har lagt for dagen i ditt hat mot dem, og jeg skal bli kjent blandt dem når jeg dømmer dig.

¹¹zato, kakor resnično živim, govori Gospod Jehova, bom ravnal po jezi in zavisti tvoji, ki si jo izkazal proti njima vsled sovraštva svojega; in storim, da me spoznajo, kadar te bom sodil.

¹²Og du skal kjenne at jeg, Herren, har hørt alle de spottord som du har talt mot Israels fjell, da du sa: De er ødelagt, oss er de gitt til føde.

¹²In zveš, da sem jaz, GOSPOD, slišal vse sramotitve, ki si jih govoril zoper gore Izraelove, rekoč: Opustošene so, nam so dane v požrtje.

¹³Og I talte overmodig mot mig med eders munn og brukte mange ord mot mig; jeg har nok hørt det.

¹³In veličali ste se proti meni z usti svojimi ter množili zoper mene besede svoje; jaz sem slišal.

¹⁴Så sier Herren, Israels Gud: Mens all jorden gleder sig, vil jeg legge dig øde.

¹⁴Tako pravi Gospod Jehova: Kadar se bo vsa zemlja veselila, ti pripravim opustošenje.Kakor si se veselila dedne posesti doma Izraelovega, ker je bila opustošena, prav tako storim tebi: puščava postaneš, o gora Seir, in ves Edom sploh! In spoznajo, da sem jaz GOSPOD.

¹⁵Som du gledet dig fordi Israelættens arv blev ødelagt, således vil jeg gjøre mot dig; en ørken skal Se'ir-fjellet og hele, hele Edom bli, og de skal kjenne at jeg er Herren.

¹⁵Kakor si se veselila dedne posesti doma Izraelovega, ker je bila opustošena, prav tako storim tebi: puščava postaneš, o gora Seir, in ves Edom sploh! In spoznajo, da sem jaz GOSPOD.