¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

¹In prišla mi je beseda GOSPODOVA, govoreč:

²Menneskesønn! Spå mot Israels hyrder, spå og si til dem, til hyrdene: Sa sier Herren, Israels Gud: Ve Israels hyrder, som røkter sig selv! Er det ikke hjorden hyrdene skal røkte?

²Sin človečji, prorokuj zoper pastirje Izraelove, prorokuj in reci tistim pastirjem: Tako pravi Gospod Jehova: Gorje pastirjem Izraelovim, ki pasejo sami sebe! Ni li pastirjem pasti črede?

³Fettet eter I, og med ullen klær I eder, det fete slakter I; hjorden røkter I ikke.

³Vi pa jeste tolstino ter se oblačite z volno, pitance koljete; črede ne pasete.

⁴Det svake har I ikke styrket, og det syke har I ikke lægt, og det sønderbrutte har I ikke forbundet, og det bortdrevne har I ikke ført tilbake, og det fortapte har I ikke opsøkt, men med vold og med hårdhet har I hersket over dem.

⁴Slabotnih niste krepčali, bolnih niste zdravili, ranjenih niste obvezovali; njih, ki so zašle, niste nazaj pripeljavali; kar je bilo izgubljenega, niste iskali, temuč trdo in nemilo ste jim gospodovali.

⁵Og således blev de adspredt, fordi de ingen hyrde hadde; de blev til føde for alle markens ville dyr og blev adspredt.

⁵In ovce so se razkropile, ker jim ni bilo pastirja, in so postale za jed vsem zverinam na polju, in bile so razkropljene.

⁶Min hjord farer vill på alle fjell og på hver høi bakke, og over hele landet er min hjord spredt; det er ingen som spør, og ingen som leter efter den.

⁶Moje ovce tavajo po vseh gorah in po vseh visokih hribih, in po vsem površju zemlje so razkropljene ovce moje, in ni ga, ki bi po njih vprašal ali jih iskal.

⁷Hør derfor Herrens ord, I hyrder!

⁷Zatorej, pastirji, čujte besedo GOSPODOVO!

⁸Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, sannelig, siden min hjord er blitt til rov, og den er blitt til føde for alle markens ville dyr, fordi den var uten hyrde, og mine hyrder ikke spurte efter min hjord, men hyrdene røktet sig selv og ikke røktet min hjord -

⁸Kakor res živim, govori Gospod Jehova: Zato ker so bile moje ovce izročene plenjenju in ker so bile v jed vsem zverinam na polju, kajti ni bilo pastirja in moji pastirji ne vprašujejo po ovcah mojih, marveč pasejo sami sebe, a ne pasejo ovac mojih:

⁹derfor, I hyrder, hør Herrens ord!

⁹zato, pastirji, čujte besedo GOSPODOVO:

¹⁰Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over hyrdene og vil kreve min hjord av deres hånd og la dem ophøre med å røkte hjorden, så hyrdene ikke mere skal røkte sig selv, og jeg vil redde min hjord av deres munn, så den ikke skal være til føde for dem.

¹⁰Tako pravi Gospod Jehova: Glej, jaz sem zoper tiste pastirje in zahteval bom ovce iz njih rok in jih odstavim, da ne bodo več pasli ovac, tudi ne bodo več pasli sami sebe, in otmem ovce svoje iz njih grla, da jim ne bodo več v užitek.

¹¹For så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer og vil spørre efter min hjord og se til den.

¹¹Zakaj tako pravi Gospod Jehova: Glej, jaz sam, jaz poiščem ovce svoje in jih vzamem v svojo skrb.

¹²Likesom en hyrde ser til sin hjord på den dag han er iblandt sine adspredte får, således vil jeg se til mine får og redde dem fra alle de steder hvor de er adspredt på en dag med skyer og skodde.

¹²Kakor pastir skrbi za ovce svoje v dan, kadar je med razkropljenimi ovcami svojimi, tako bom skrbel za ovce svoje in jih otmem iz vseh krajev, kamor so se porazgubile oblačnega in temnega dne.

¹³Og jeg vil føre dem ut fra folkene og samle dem fra landene og føre dem til deres eget land, og jeg vil røkte dem på Israels fjell, i dalene og på alle de steder i landet hvor de bor.

¹³In pripeljem jih izmed ljudstev ter jih zberem po deželah in jih privedem v njih zemljo ter jih bom pasel po gorah Izraelovih, po dolinah in ob vseh selih dežele.

¹⁴På en god beitemark vil jeg la dem beite, på Israels høie fjell skal deres havnegang være; der skal de hvile på en god havnegang, og på en fet beitemark skal de beite på Israels fjell.

¹⁴Na dobri paši jih bom pasel in po visokih gorah Izraelovih bodo njih pašniki; tam, na gorah Izraelovih, bodo ležale v pokojnih stanih in uživale tolsto pašo.

¹⁵Jeg vil selv fø min hjord og selv la den hvile, sier Herren, Israels Gud.

¹⁵Jaz sam bom pasel ovce svoje in jaz jih vodil počivat, govori Gospod Jehova.

¹⁶Det fortapte vil jeg opsøke, og det bortdrevne vil jeg føre tilbake, og det sønderbrutte vil jeg forbinde, og det syke vil jeg styrke. Men det fete og det sterke vil jeg ødelegge; jeg vil røkte det efter hvad rett er.

¹⁶Izgubljene poiščem, razgnane pripeljem nazaj, ranjene obvežem in bolne pokrepčam; kar je pa debelo in močno zatrem; pasel jih bom, kakor je prav.

¹⁷Og I, min hjord, så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg dømmer mellem får og får, mellem værer og bukker.

¹⁷Vi torej, črede moje – tako pravi Gospod Jehova: Glejte, sodil bom med ovco in ovco, med ovni in kozli.

¹⁸Er det ikke nok med at I får beite den beste beitemark, siden I trår ned resten av eders beitemark med eders føtter? Er det ikke nok at I får drikke det klare vann, siden I gjør resten grumset med eders føtter?

¹⁸Je li vam malo, da najboljšo pašo popasete, treba li, da še poteptate ostanke paše? malo li, da pijete čisto vodo, da še kalite ostanek z nogami?

¹⁹Og min hjord - skal den ete det som er trådt ned av eders føtter, og drikke det som er gjort grumset av eders føtter?

¹⁹In mojim ovcam bodi za pašo, kar ste poteptali, in v pijačo, kar ste skalili z nogami svojimi?

²⁰Derfor sier Herren, Israels Gud, så til dem: Se, jeg kommer og vil dømme mellem de fete får og de magre får.

²⁰Zato pravi tako Gospod Jehova: Glejte, jaz sam bom sodil med debelimi in medlimi ovcami.

²¹Fordi I støter alle de svake bort med side og bog og stanger dem med eders horn, til I får adspredt dem og drevet dem utenfor,

²¹Zato ker z boki in ramami odrivate in z rogovi bodete vse slabotne, dokler jih ne razkropite:

²²så vil jeg frelse min hjord, og de skal ikke mere være til rov, og jeg vil dømme mellem får og får.

²²zato rešim ovce svoje, da vam ne bodo več v plen; in sodil bom med ovco in ovco.

²³Og jeg vil opreise én hyrde over dem, og han skal røkte dem - min tjener David*; han skal røkte dem, han skal være deres hyrde. / {* d.e. Kristus, hvis stamfar og forbillede David var.}

²³in obudim jim Pastirja edinega, ki naj jih pase, hlapca svojega Davida: ta jih bo pasel in jim bode pastir.

²⁴Og jeg, Herren, vil være deres Gud, og min tjener David skal være fyrste blandt dem; jeg, Herren, har talt.

²⁴In jaz, Jehova, jim bodem Bog in hlapec moj David bode knez sredi njih. Jaz, GOSPOD, sem govoril.

²⁵Og jeg vil gjøre en fredspakt med dem og utrydde ville dyr av landet, og de skal bo trygt i ørkenen og sove i skogene.

²⁵In sklenem ž njimi zavezo miru in iztrebim hude zveri iz dežele, da bodo varno prebivale v puščavi in spale v gozdih.

²⁶Og jeg vil gjøre dem og landet omkring min haug til en velsignelse; jeg vil sende regn i rette tid; velsignelses regnstrømmer skal det være.

²⁶In storim nje in kar je okoli hriba mojega v blagoslov in dam, da bo dež prihajal ob svojem času, dež blagoslova bode.

²⁷Markens trær skal gi sin frukt, og jorden skal gi sin grøde, og de skal bo trygt i sitt land, og de skal kjenne at jeg er Herren, når jeg bryter stengene på deres åk og frir dem av deres hånd som holdt dem i trældom.

²⁷In drevje na polju bo rodilo sad svoj in zemlja bo dajala prirastke svoje, in varni bodo v svoji zemlji. In spoznajo, da sem jaz GOSPOD, ko zlomim palice njih jarma ter jih otmem iz roke tistih, ki so si jih usužnjili.

²⁸Og de skal ikke mere være et rov for folkene, og jordens ville dyr skal ikke fortære dem; de skal bo trygt, og ingen skal skremme dem.

²⁸In ne bodo več v plen poganom, tudi zveri zemlje jih ne bodo žrle, ampak varno bodo prebivali in nihče jih ne bo plašil.

²⁹Og jeg vil la en plantning vokse op for dem, som skal bli dem til navnkundighet, og de skal ikke mere bli bortrevet av hunger i landet og ikke mere bære folkenes hån.

²⁹In obudim jim saditev v sloveče ime, in ne bo jih več morila lakota v deželi, tudi ne bodo več trpeli zasramovanja narodov.

³⁰Og de skal kjenne at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og at de, Israels hus, er mitt folk, sier Herren, Israels Gud.

³⁰In spoznajo, da sem jaz GOSPOD, njih Bog, ž njimi ter da so oni, hiša Izraelova, moje ljudstvo, govori Gospod Jehova.Ve pa, črede moje, ovce paše moje, ste ljudje, in jaz sem Bog vaš, govori Gospod Jehova.

³¹Og I, min hjord, den hjord jeg før, I er mennesker; jeg er eders Gud, sier Herren, Israels Gud.

³¹Ve pa, črede moje, ovce paše moje, ste ljudje, in jaz sem Bog vaš, govori Gospod Jehova.