¹Men jeg sier: Så lenge arvingen er barn, er det ingen forskjell mellem ham og en træl, enda han er herre over alt sammen;

¹Pravim pa, dokler je dedič nedoleten, se nič ne razločuje od sužnja, čeprav je vsega gospodar;

²men han er under formyndere og husholdere inntil den tid som hans far forut har fastsatt.

²marveč je pod varuhi in oskrbniki do dne, postavljenega po očetu.

³Således var også vi, dengang vi var barn, trælbundet under verdens barnelærdom;

³Tako smo bili tudi mi, dokler smo bili nedoletni, pod prvim ukom sveta zasužnjeni;

⁴men da tidens fylde kom, utsendte Gud sin Sønn, født av en kvinne, født under loven,

⁴ko pa je bil dopolnjen čas, je odposlal Bog Sina svojega, rojenega iz žene, podvrženega postavi,

⁵forat han skulde kjøpe dem fri som var under loven, forat vi skulde få barnekår.

⁵da odkupi tiste, ki so bili pod postavo, da prejmemo sinovstvo.

⁶Og fordi I er sønner, har Gud sendt sin Sønns Ånd i våre hjerter, som roper: Abba, Fader!

⁶Ker ste pa sinovi, je odposlal Bog Duha Sina svojega v vaša srca, ki kliče: Abá, Oče!

⁷Så er du da ikke lenger træl, men sønn; men er du sønn, da er du og arving ved Gud.

⁷Tako nisi več suženj, ampak sin; ako pa si sin, si tudi dedič po Bogu.

⁸Men dengang da I ikke kjente Gud, trælet I under de guder som i virkeligheten ikke er guder;

⁸Ali takrat ste, seveda ne poznavajoč Boga, sužnjevali tistim, ki po naravi niso bogovi;

⁹men nu, da I kjenner Gud, ja det som mere er, er kjent av Gud, hvorledes kan I da vende om igjen til den skrøpelige og fattige barnelærdom? vil I da på ny igjen træle under den?

⁹a sedaj, spoznavši Boga, še bolj pa spoznani od Boga, kako da se zopet vračate k prvim naukom, medlim in ubornim, ki jim hočete vnovič sužnjevati?

¹⁰I tar vare på dager og måneder og tider og år;

¹⁰Dneve obhajate in mesece in čase in leta!

¹¹jeg frykter for eder at jeg kanskje forgjeves har gjort mig møie med eder.

¹¹Bojim se za vas, da bi se ne bil morda zastonj trudil za vas.

¹²Vær som jeg! for jeg er jo som I. Brødre! jeg ber eder. I har ingen urett gjort mig;

¹²Bodite kakor sem jaz, ker sem tudi jaz kakor vi, bratje, prosim vas.

¹³men I vet at det var på grunn av skrøpelighet i mitt kjød at jeg første gang kom til å forkynne evangeliet for eder;

¹³Nobene krivice mi niste storili; veste pa, da sem vam v slabosti mesa [Ali: spričo telesne slabosti.] najprvo oznanjeval evangelij,

¹⁴og til tross for den fristelse som voldtes eder ved mitt kjød, ringeaktet og avskydde I mig ikke. I tok imot mig som en Guds engel, ja, som Kristus Jesus.

¹⁴in me niste vzlic svoji izkušnjavi na mesu mojem zaničevali, ne zavrgli, marveč kakor angela Božjega ste me sprejeli, kakor Kristusa Jezusa.

¹⁵Hvor I dengang priste eder salige! for jeg gir eder det vidnesbyrd at hadde det vært mulig, så hadde I revet eders øine ut og gitt mig dem.

¹⁵Kje je torej vaše tedanje blaženstvo? kajti pričam vam, da bi bili, ko bi bilo mogoče, oči svoje izdrli in jih meni dali.

¹⁶Så er jeg da blitt eders fiende ved å si eder sannheten!

¹⁶Tako sem torej postal vaš sovražnik, govoreč vam resnico?

¹⁷De legger sig efter eder med en iver som ikke er god; men de vil stenge eder ute, forat I skal være ivrige for dem.

¹⁷Vnemajo se za vas, pa ne kakor je prav, temuč izkleniti vas hočejo od mene, da bi se vi zanje vnemali.

¹⁸Men det er godt å vise iver i det gode alltid, og ikke bare når jeg er til stede hos eder.

¹⁸Dobro pa je, vnemati se v dobrem vsekdar, in ne samo, kadar sem jaz pri vas.

¹⁹Mine barn, som jeg atter føder med smerte, inntil Kristus vinner skikkelse i eder!

¹⁹Otroci moji, ki jih zopet z bolečinami porajam, dokler se ne upodobi Kristus v vas –

²⁰Jeg skulde ønske å være til stede hos eder nu og omskifte min røst; for jeg er rådvill med eder.

²⁰želel bi pa biti sedaj pri vas in premeniti glas svoj, ker sem v zadregi zastran vas.

²¹Si mig, I som vil være under loven: Hører I ikke loven?

²¹Recite mi, kateri hočete biti pod postavo, ne slišite li postave?

²²Det er jo skrevet at Abraham hadde to sønner, én med trælkvinnen og én med den frie kvinne;

²²Kajti pisano je, da je imel Abraham dva sina, enega od dekle in enega od svobodnice.

²³men trælkvinnens sønn er født efter kjødet, den frie kvinnes derimot ifølge løftet.

²³Toda kateri je bil od sužnje, se je narodil po mesu, a kateri od svobodne, po obljubi.

²⁴I dette ligger en dypere mening under; for disse kvinner er to pakter, den ene fra berget Sinai, og den føder barn til trældom; dette er Hagar.

²⁴To pa je v prispodobi govorjeno: ti dve ženi sta namreč dve zavezi, ena z gore Sinajske, ki rodi za sužnost, in ta je Agara.

²⁵For Hagar er berget Sinai i Arabia, og svarer til det Jerusalem som nu er; for det er i trældom med sine barn.

²⁵Agara pa pomeni goro Sinaj v Arabiji in stoji v eni vrsti s sedanjim Jeruzalemom, ki sužnjuje z otroki svojimi.

²⁶Men det Jerusalem som er der oppe, er fritt, og det er vår mor;

²⁶A gornji Jeruzalem je svobodnica, in ta je naša mati.

²⁷for det er skrevet: Vær glad, du ufruktbare, du som ikke føder! bryt ut og rop, du som ikke har veer! for den enslige kvinnes barn er mange flere enn hennes som har mannen.

²⁷Kajti pisano je: „Razveseli se, nerodovitna, ki ne porajaš; zaukaj in kliči, ki nisi v porodnih bolečinah; zakaj mnogo več je otrok te, ki je osamljena, nego one, ki ima moža“.

²⁸Men vi, brødre, er løftets barn, likesom Isak.

²⁸Mi pa smo, bratje, kakor Izak, otroci obljube.

²⁹Men likesom dengang han som var født efter kjødet, forfulgte ham som var født efter Ånden, således og nu.

²⁹Ali kakor je takrat tisti, ki se je po mesu narodil, preganjal tega, ki je bil po Duhu rojen, tako tudi sedaj.

³⁰Men hvad sier Skriften? Driv ut trælkvinnen og hennes sønn! for trælkvinnens sønn skal ingenlunde arve med den frie kvinnes sønn.

³⁰Toda kaj pravi pismo? „Spodi deklo in nje sina; zakaj ne bo dedoval sin sužnje s sinom svobodnice“.Zato, bratje, nismo otroci sužnje, ampak svobodne.

³¹Derfor, brødre, er vi ikke trælkvinnens barn, men den frie kvinnes.

³¹Zato, bratje, nismo otroci sužnje, ampak svobodne.