¹Og Herren sa til Abram: Dra bort fra ditt land og fra din slekt og fra din fars hus til det land som jeg vil vise dig!

¹In GOSPOD je rekel Abramu: Pojdi iz dežele svoje in od sorodovine svoje in iz očeta svojega hiše v deželo, ki ti jo pokažem;

²Og jeg vil gjøre dig til et stort folk; jeg vil velsigne dig og gjøre ditt navn stort, og du skal bli en velsignelse!

²in storil te bom v narod velik in te blagoslovil, in poveličam ime tvoje, in v blagoslov bodi!

³Og jeg vil velsigne dem som velsigner dig, og den som forbanner dig, vil jeg forbanne; og i dig skal alle jordens slekter velsignes

³In blagoslovil bom nje, ki blagoslavljajo tebe, in kdor te proklinja, njega bom proklel, in blagoslovljene bodo v tebi vse rodovine zemlje.

⁴Så drog Abram bort som Herren hadde sagt til ham, og Lot drog med ham. Og Abram var fem og sytti år gammel da han drog ut fra Karan.

⁴In Abram se napoti, kakor mu je bil zapovedal GOSPOD, in Lot je šel ž njim; imel pa je Abram petinsedemdeset let, ko je potoval iz Harana.

⁵Og Abram tok med sig Sarai, sin hustru, og Lot, sin brorsønn, og all deres eiendom som de hadde vunnet, og de folk som de hadde fått i Karan; og de drog ut for å reise til Kana'ans land, og de kom til Kana'ans land.

⁵Vzame namreč Abram Sarajo, ženo svojo, in Lota, sina brata svojega, z vsem premoženjem svojim, katero so pridelali, in z dušami, ki so jih pridobili v Haranu, in odpotujejo, da bi šli v pokrajino Kanaansko. In prišli so v deželo Kanaansko.

⁶Og Abram drog gjennem landet til Sikem-bygden, til Mores terebintelund; og kana'anittene bodde dengang der i landet.

⁶In Abram preide deželo do kraja Sihema, do hrasta Morejevega. Bival je pa tedaj Kanaanec v deželi.

⁷Da åpenbarte Herren sig for Abram og sa: Din ætt vil jeg gi dette land. Og han bygget der et alter for Herren, som hadde åpenbaret sig for ham.

⁷In GOSPOD se prikaže Abramu ter reče: Semenu tvojemu hočem dati to deželo. Abram pa postavi tam oltar GOSPODU, ki se mu je bil prikazal.

⁸Derfra flyttet han til fjellene østenfor Betel og slo op sitt telt med Betel i vest og Ai i øst; og han bygget der et alter for Herren og påkalte Herrens navn.

⁸In napoti se odtod v gorovje proti jutranji strani Betela in postavi šator svoj: Betel mu je bil od zahoda in Aj od vzhoda; in postavi tam oltar GOSPODU, in klical je ime GOSPODOVO.

⁹Og Abram drog efter hvert videre til sydlandet*. / {* d.e. den sydligste del av Kana'an.}

⁹Potem je potoval Abram dalje v južno stran.

¹⁰Så blev det hungersnød i landet; og Abram drog ned til Egypten for å opholde sig der, for hungersnøden var stor i landet.

¹⁰Bila pa je lakota v deželi, zatorej gre Abram doli v Egipt, da bi tujčeval ondi, ker huda lakota je bila v deželi.

¹¹Og da han ikke hadde langt igjen til Egypten, sa han til Sarai, sin hustru: Jeg vet jo at du er en vakker kvinne.

¹¹In ko je bil že blizu, da pride v Egipt, reče Saraji, ženi svoji: Glej, znam, da si žena lepe postave.

¹²Når nu egypterne får se dig, vil de si: Dette er hans hustru, og så slår de mig ihjel og lar dig leve.

¹²Lahko se zgodi, ko te zagledajo Egipčani in reko: Ta je žena njegova, da me ubijejo, tebe pa ohranijo živo.

¹³Kjære, si at du er min søster, så det kan gå mig vel, og mitt liv kan bli spart for din skyld!

¹³Reci, prosim, da si sestra moja, da mi bo dobro zaradi tebe in da bom živel zavoljo tebe.

¹⁴Da nu Abram kom til Egypten, så egypterne at kvinnen var meget vakker.

¹⁴In zgodi se, ko je prišel Abram v Egipt, da so videli Egipčani ženo, da je silno lepa.

¹⁵Også Faraos høvdinger så henne og roste henne for Farao, og så blev kvinnen hentet til Faraos hus.

¹⁵In videli so jo knezi Faraonovi in so jo hvalili pred Faraonom, in žena je bila vzeta v hišo Faraonovo.

¹⁶Og han gjorde vel imot Abram for hennes skyld, og han fikk både småfe og storfe og asener og træler og trælkvinner og aseninner og kameler.

¹⁶Ta je Abramu dobro storil zaradi nje, tako da je imel ovac ter volov in oslov ter hlapcev in dekel in velblodov.

¹⁷Men Herren hjemsøkte Farao og hans hus med store plager for Abrams hustru Sarais skyld.

¹⁷Ali udari GOSPOD z velikimi stiskami Faraona in hišo njegovo zaradi Saraje, žene Abramove.

¹⁸Da kalte Farao Abram til sig og sa: Hvad er det du har gjort imot mig? Hvorfor lot du mig ikke vite at hun er din hustru?

¹⁸In pokliče Faraon Abrama ter reče: Kaj si mi to storil? Zakaj mi nisi povedal, da je tá žena tvoja?

¹⁹Hvorfor sa du: Hun er min søster, så jeg tok henne til hustru? Se, her har du din hustru, ta henne og gå!

¹⁹Zakaj si rekel: Sestra je moja? In vzel sem jo, da mi bodi žena. In sedaj, glej, tu imaš ženo svojo, vzemi jo in odidi!Tedaj ukaže Faraon zanj možem, ki so ga spremili in ženo njegovo in vse, kar je imel.

²⁰Og Farao gav nogen menn befaling til å følge ham på veien med hans hustru og alt det han eide.

²⁰Tedaj ukaže Faraon zanj možem, ki so ga spremili in ženo njegovo in vse, kar je imel.