¹Og hele jorden hadde ett tungemål og ens tale.

¹Bila pa je po vsej zemlji ena govorica, iste besede.

²Og da de drog frem mot øst, fant de en slette i landet Sinear, og de bosatte sig der.

²Zgodi se pa, ko so potovali od jutra, da so našli ravnino v deželi Sinearski, ter so se nastanili tam.

³Og de sa til hverandre: Kom, la oss gjøre teglsten og brenne dem vel! Og de brukte tegl istedenfor sten, og jordbek istedenfor kalk.

³In rekli so drug drugemu: Dejte, naredimo opeko in jo izžgimo z ognjem! In bila jim je opeka za kamenje in zemeljska smola namesto malte.

⁴Så sa de: Kom, la oss bygge oss en by med et tårn som når op til himmelen, og gjøre oss et navn, så vi ikke skal spres over hele jorden!

⁴In rekli so: Dejte, zgradimo si mesto in stolp, ki mu vrh bodi do neba, in naredimo si ime, da se morda ne razkropimo po vsej zemlji.

⁵Da steg Herren ned for å se byen og tårnet som menneskenes barn hadde begynt å bygge.

⁵Ali GOSPOD pride doli pogledat mesto in stolp, ki so ga gradili otroci človeški.

⁶Og Herren sa: Se, de er ett folk, og ett tungemål har de alle; dette er det første de tar sig fore, og nu vil intet være umulig for dem, hvad de så får i sinne å gjøre.

⁶In reče GOSPOD: Glej, ljudstvo je eno in vsem je edina gvorica, in to je samo začetek njih dela; sedaj pa se jim ne zabrani nič, kar so sklenili storiti.

⁷La oss da stige ned der og forvirre deres tungemål, så den ene ikke forstår den andres tungemål!

⁷Dejte, pojdimo doli in zmešajmo jim tam njih govorico, da ne bodo umeli drug drugega govorice.

⁸Så spredte Herren dem derfra over hele jorden, og de holdt op med å bygge på byen.

⁸Tako jih je razkropil GOSPOD odtod po vsej zemlji, in nehali so graditi tisto mesto.

⁹Derfor kalte de den Babel; for der forvirret Herren hele jordens tungemål, og derfra spredte Herren dem ut over hele jorden.

⁹Zato so imenovali ime njegovo Babel, ker je bil tam GOSPOD zmedel vse zemlje govorico, in odtod jih je GOSPOD razkropil po vsej zemlji.

¹⁰Dette er historien om Sems ætt: Da Sem var hundre år gammel, fikk han sønnen Arpaksad to år efter vannflommen.

¹⁰To so rodovi Semovi. Sem je imel sto let, ko je rodil Arpaksada, dve leti po potopu;

¹¹Og efterat Sem hadde fått Arpaksad, levde han ennu fem hundre år og fikk sønner og døtre.

¹¹in Sem je živel, rodivši Arpaksada, še petsto let in rodil sinove in hčere.

¹²Da Arpaksad var fem og tretti år gammel, fikk han sønnen Salah.

¹²Arpaksad pa je živel petintrideset let, ko je rodil Šelaha;

¹³Og efterat Arpaksad hadde fått Salah, levde han ennu fire hundre og tre år og fikk sønner og døtre.

¹³in živel je Arpaksad, rodivši Šelaha, štiristo in tri leta in rodil sine in hčere.

¹⁴Da Salah var tretti år gammel, fikk han sønnen Eber.

¹⁴Šelah pa je živel trideset let, ko je rodil Heberja;

¹⁵Og efterat Salah hadde fått Eber, levde han ennu fire hundre og tre år og fikk sønner og døtre.

¹⁵in živel je Šelah, rodivši Heberja, še štiristo in tri leta in rodil sinove in hčere.

¹⁶Da Eber var fire og tretti år gammel, fikk han sønnen Peleg.

¹⁶Heber pa je živel štiriintrideset let, ko je rodil Pelega;

¹⁷Og efterat Eber hadde fått Peleg, levde han ennu fire hundre og tretti år og fikk sønner og døtre.

¹⁷in živel je Heber, rodivši Pelega, še štiristo trideset let in rodil sine in hčere.

¹⁸Da Peleg var tretti år gammel, fikk han sønnen Re'u.

¹⁸Peleg pa je živel trideset let, ko je rodil Reguja;

¹⁹Og efterat Peleg hadde fått Re'u, levde han ennu to hundre og ni år og fikk sønner og døtre.

¹⁹in živel je Peleg, rodivši Reguja, še dvesto devet let in rodil sinove in hčere.

²⁰Da Re'u var to og tretti år gammel, fikk han sønnen Serug.

²⁰Regu pa je živel dvaintrideset let, ko je rodil Seruga;

²¹Og efterat Re'u hadde fått Serug, levde han ennu to hundre og syv år og fikk sønner og døtre.

²¹in živel je Regu, rodivši Seruga, še dvesto sedem let in rodil sinove in hčere.

²²Da Serug var tretti år gammel, fikk han sønnen Nakor.

²²Serug pa je živel trideset let, ko je rodil Nahorja;

²³Og efterat Serug hadde fått Nakor, levde han ennu to hundre år og fikk sønner og døtre.

²³in živel je Serug, rodivši Nahorja, še dvesto let in rodil sinove in hčere.

²⁴Da Nakor var ni og tyve år gammel, fikk han sønnen Tarah.

²⁴Nahor pa je živel devetindvajset let, ko je rodil Teraha;

²⁵Og efterat Nakor hadde fått Tarah, levde han ennu hundre og nitten år og fikk sønner og døtre.

²⁵in živel je Nahor, rodivši Teraha, še sto devetnajst let in rodil sine in hčere.

²⁶Da Tarah var sytti år gammel, fikk han sønnene Abram, Nakor og Haran.

²⁶Terah pa je živel sedemdeset let, ko je rodil Abrama, Nahorja in Harana.

²⁷Dette er historien om Tarah og hans ætt: Tarah fikk sønnene Abram, Nakor og Haran. Og Haran fikk sønnen Lot.

²⁷In to so rodovi Terahovi: Terah rodi Abrama, Nahorja in Harana; Haran pa rodi Lota.

²⁸Og Haran døde hos sin far Tarah i sitt fedreland, i Ur i Kaldea.

²⁸Umrl pa je Haran pred obličjem očeta svojega Teraha v svojem rojstnem kraju, v Uru Kaldejcev.

²⁹Og Abram og Nakor tok sig hustruer; Abrams hustru hette Sarai, og Nakors hustru hette Milka og var en datter av Haran, far til Milka og Jiska.

²⁹In vzameta si Abram in Nahor ženi; ime ženi Abramovi je bilo Saraj, ime ženi Nahorjevi pa Milka, hči Harana, očeta Milke in Jiske.

³⁰Og Sarai var ufruktbar, hun hadde ikke noget barn.

³⁰In Saraj je bila nerodovitna, imela ni otrok.

³¹Og Tarah tok med sig Abram, sin sønn, og Lot, Harans sønn, sin sønnesønn, og Sarai, sin sønnekone, sin sønn Abrams hustru; og de drog ut sammen fra Ur i Kaldea for å reise til Kana'ans land, og de kom til Karan og bosatte sig der.

³¹Vzame pa Terah Abrama, sina svojega, in Lota, sina Haranovega, vnuka svojega, in Sarajo, snaho svojo, ženo Abrama, sina svojega, in odidejo skupaj iz Ura v Kaldejcih popotovat v deželo Kanaansko, ter pridejo do Harana in se nastanijo tam.In bilo je dni Terahovih dvesto pet let; in umrl je Terah v Haranu.

³²Og Tarahs dager blev to hundre og fem år; så døde Tarah i Karan.

³²In bilo je dni Terahovih dvesto pet let; in umrl je Terah v Haranu.