¹Og Herren så til Sara som han hadde sagt, og Herren gjorde med Sara som han hadde lovt.

¹In GOSPOD je obiskal Saro, kakor je bil rekel, in storil je GOSPOD Sari, kakor je bil govoril.

²Sara blev fruktsommelig og fødte Abraham en sønn i hans alderdom på den fastsatte tid som Gud hadde talt til ham om.

²Spočne namreč in porodi Sara Abrahamu sina, v starosti njegovi, v določeni čas, ki ga je bil povedal Bog.

³Og Abraham kalte den sønn han hadde fått, den som Sara hadde født ham, Isak.

³In Abraham je imenoval sina svojega, ki se mu je rodil, ki mu ga je porodila Sara, Izaka [T. j. smeh.]

⁴Og Abraham omskar Isak, sin sønn, da han var åtte dager gammel, således som Gud hadde befalt ham.

⁴In obreže Abraham Izaka, sina svojega, ko je imel osem dni, kakor mu je bil zapovedal Bog.

⁵Abraham var hundre år gammel da han fikk sin sønn Isak.

⁵Imel je pa Abraham sto let, ko se mu je rodil Izak, sin njegov.

⁶Da sa Sara: Gud har gjort det så at jeg må le; alle som hører dette, vil le av mig.

⁶In Sara reče: Smeh mi je napravil Bog; kdorkoli bo slišal, smejal se bo z menoj vred.

⁷Og hun sa: Hvem skulde vel ha sagt til Abraham at Sara gir barn å die? Og nu har jeg født ham en sønn i hans alderdom.

⁷Še reče: Kdo bi bil rekel Abrahamu: Dojila bo otroke Sara! in vendar sem porodila sina v starosti njegovi!

⁸Og gutten vokste op og blev avvent; og Abraham gjorde et stort gjestebud den dag Isak blev avvent.

⁸In dete je raslo in je bilo odstavljeno; in Abraham napravi pojedino veliko v dan, ko je bil Izak odstavljen.

⁹Og Sara så at egypterkvinnen Hagars sønn, som hun hadde født Abraham, spottet,

⁹In Sara je videla sina Agare Egipčanke, ki ga je bila rodila Abrahamu, da se posmehuje,

¹⁰og hun sa til Abraham: Driv ut denne trælkvinne og hennes sønn! For denne trælkvinnes sønn skal ikke arve med min sønn, med Isak.

¹⁰in reče Abrahamu: Spódi to deklo in njenega sina; kajti sin te dekle ne bode dedič s sinom mojim, z Izakom.

¹¹Dette gjorde Abraham meget ondt for hans sønns skyld.

¹¹To pa se je silno hudo videlo Abrahamu zaradi sina njegovega.

¹²Men Gud sa til Abraham: La det ikke gjøre dig ondt for guttens og for din trælkvinnes skyld! Lyd Sara i alt det hun sier til dig! For i Isak skal det nevnes dig en ætt.

¹²A Bog veli Abrahamu: Ne zdi naj se ti hudo zaradi dečka in zaradi dekle tvoje; karkoli ti poreče Sara, poslušaj glas njen; zakaj v Izaku se ti bo imenovalo seme.

¹³Men også trælkvinnens sønn vil jeg gjøre til et folk, fordi han er din sønn.

¹³Pa tudi sina te dekle razmnožim v narod, ker je seme tvoje.

¹⁴Da stod Abraham tidlig op om morgenen og tok brød og en skinnsekk med vann og gav Hagar og la det på hennes skulder; han gav henne også gutten med og lot henne fare. Og hun gikk avsted og for vill i Be'erseba-ørkenen.

¹⁴Abraham torej vstane zgodaj tisto jutro, vzame kruha in meh vode ter izroči Agari in naloži na njeno ramo, in tudi dečka, pa jo odpravi. Šla je torej in tavala po puščavi Bersabejski.

¹⁵Da det var forbi med vannet i sekken, kastet hun gutten fra sig under en busk

¹⁵Ko pa ji je pošla voda iz meha, odloži dečka pod grmovje.

¹⁶og gikk bort og satte sig et stykke ifra, sa langt som et bueskudd; for hun tenkte: Jeg vil ikke se på at gutten dør. Så satt hun et stykke ifra og brast i gråt.

¹⁶In umakne se strani ter mu sede nasproti, tako daleč, kakor nese lok; dejala je namreč: Naj ne vidim, ko bo umiral deček. In njemu nasproti sedeč, je jokala naglas.

¹⁷Men Gud hørte gutten ynke sig, og Guds engel ropte til Hagar fra himmelen og sa til henne: Hvad fattes dig, Hagar? Frykt ikke! For Gud har hørt gutten ynke sig der han ligger.

¹⁷Slišal pa je Bog dečkov jok, in zakliče angel Božji Agari z neba ter ji reče: Kaj ti je, Agara? Ne boj se; zakaj Bog je čul dečkov glas tam, kjer je.

¹⁸Reis dig, løft gutten op og hold ham ved hånden! For jeg vil gjøre ham til et stort folk.

¹⁸Vstani, dvigni dečka in ga primi z roko svojo; kajti naredim ga za očeta naroda velikega.

¹⁹Og Gud åpnet hennes øine, så hun så en brønn; da gikk hun dit og fylte sekken med vann og gav gutten å drikke.

¹⁹Tedaj odpre Bog oči njene, da vidi studenec; in gre in napolni meh svoj z vodo in da dečku piti.

²⁰Og Gud var med gutten; han blev stor og bodde i ørkenen, og da han vokste til, blev han bueskytter.

²⁰In Bog je bil z dečkom, da je odrastel; bival pa je v puščavi in bil strelec z lokom.

²¹Han bosatte sig i ørkenen Paran, og hans mor tok en hustru til ham fra Egypten.

²¹In živel je v puščavi Paranski, in mati mu je dobila ženo iz Egiptovske dežele.

²²Ved denne tid kom Abimelek og Pikol, hans hærfører, og sa til Abraham: Gud er med dig i alt det du gjør.

²²Zgodi se pa v tistem času, da ogovori Abimelek in Pikol, poveljnik vojske njegove, Abrahama, rekoč: Bog je s teboj v vsem, kar počenjaš.

²³Så tilsverg mig nu her ved Gud at du ikke vil fare med svik mot mig og mine barn og min ætt! Likesom jeg har vist godhet mot dig, så skal du gjøre det samme mot mig og mot det land du bor i som fremmed.

²³Zdaj torej mi prisezi pri Bogu tukaj, da se mi ne bodeš lagal, ne sinu mojemu, ne vnuku mojemu, temuč da boš izkazoval enako prijaznost, kakršno sem izkazal jaz tebi, meni in deželi, v kateri gostuješ.

²⁴Da sa Abraham: Ja, det skal jeg tilsverge dig.

²⁴In Abraham reče: Jaz prisežem.

²⁵Men Abraham gikk i rette med Abimelek for en brønn som Abimeleks tjenere hadde tatt med vold.

²⁵Grajal pa je Abraham Abimeleka zaradi vodnjaka, ki so se ga bili siloma polastili hlapci Abimelekovi.

²⁶Da sa Abimelek: Jeg vet ikke hvem som har gjort dette; hverken har du sagt mig det, eller har jeg hørt det før idag.

²⁶Abimelek pa reče: Ne vem, kdo je to storil, dá, tudi ti mi nisi povedal, niti jaz nisem slišal o tem, razen danes.

²⁷Da tok Abraham småfe og storfe og gav Abimelek, og de gjorde en pakt med hverandre.

²⁷In Abraham vzame čred in goved ter jih da Abimeleku; in obadva skleneta zavezo.

²⁸Og Abraham stilte syv får av småfeet for sig selv.

²⁸Postavil pa je bil Abraham sedem mladih ovac od črede posebe.

²⁹Da sa Abimelek til Abraham Hvad skal disse syv får her som du har stilt for sig selv?

²⁹Zato reče Abimelek Abrahamu: Čemu tistih sedem mladih ovac, ki si jih postavil posebe?

³⁰Han svarte: Disse syv får skal du ta imot av mig; det skal være til et vidnesbyrd for mig at jeg har gravd denne brønn.

³⁰In on reče: Teh sedem mladih ovac prejmeš iz roke moje, in to mi bodi za pričevalo, da sem jaz izkopal ta vodnjak.

³¹Derfor kalte de dette sted Be'erseba*; for der gjorde de begge sin ed. / {* Edsbrønnen.}

³¹Zato je imenoval tisti kraj Bersebo [T. j. Studenec prisege.], ker sta tam prisegla oba.

³²Så gjorde de da en pakt i Be'erseba; og Abimelek og Pikol, hans hærfører, brøt op og vendte tilbake til filistrenes land.

³²In tako sta sklenila zavezo pri Bersebi; in vstane Abimelek in Pikol, poveljnik vojske njegove, ter se vrneta v pokrajino Filistejsko.

³³Og Abraham plantet en tamarisk i Be'erseba, og der påkalte han Herrens, den evige Guds navn.

³³Abraham pa zasadi tamarisko pri Bersebi, in klical je tam ime GOSPODA, večnega Boga mogočnega.In bival je kot tujec v deželi Filistejcev mnogo dni.

³⁴Og Abraham bodde som fremmed i filistrenes land en lang tid.

³⁴In bival je kot tujec v deželi Filistejcev mnogo dni.