¹Nogen tid derefter satte Gud Abraham på prøve, og han sa til ham: Abraham! Og han svarte: Ja, her er jeg.

¹Zgodi se pa po teh dogodkih, da je Bog izkušal Abrahama, in mu reče: Abraham! On pa odgovori: Glej, tu sem.

²Da sa han: Ta din sønn, din eneste, ham som du har så kjær, Isak, og gå til Moria land og ofre ham der til brennoffer på et av fjellene, som jeg skal si dig!

²In mu veli: Vzemi sedaj sina svojega, edinca svojega, ki ga ljubiš, Izaka, in pojdi v deželo Morijo, ter daruj mi ga tam v žgalno daritev vrhu ene onih gor, ki ti jo bom povedal.

³Så stod Abraham tidlig op om morgenen og lesste på sitt asen og tok to av sine drenger med sig og Isak, sin sønn; han kløvde ved til brennofferet og gav sig på veien til det sted Gud hadde sagt ham.

³Vstane torej Abraham zgodaj tisto jutro, osedla osla svojega ter vzame dva hlapcev svojih s seboj in Izaka, sinu svojega. In nakolje drv za žgalno daritev, vstane ter odrine v kraj, o katerem mu je bil Bog povedal.

⁴På den tredje dag, da Abraham så sig omkring, fikk han øie på stedet langt borte.

⁴Tretji dan povzdigne Abraham oči in ugleda tisti kraj oddaleč.

⁵Da sa Abraham til sine drenger: Bli I her med asenet! Jeg og gutten, vi vil gå dit bort og bede og så komme tilbake til eder.

⁵In Abraham zapove hlapcema: Ostanita tukaj z oslom, jaz pa in deček pojdeva do tja, in ko odmoliva, se vrneva k vama.

⁶Så tok Abraham veden til brennofferet og la den på Isak, sin sønn, og selv tok han ilden og kniven i sin hånd; og så gikk de begge sammen.

⁶In Abraham vzame drva za žgalno daritev, jih naloži Izaku, sinu svojemu, v roko svojo pa vzame ogenj in nož; tako sta šla oba skupaj.

⁷Da talte Isak til Abraham, sin far, og sa: Du far! Han svarte: Ja, min sønn! Han sa: Se, her er ilden og veden, men hvor er lammet til brennofferet?

⁷Ogovori pa Izak Abrahama, očeta svojega, in reče: Oče moj! On veli: Tu sem, sin moj! In reče: Glej, ogenj in drva, a kje je jagnje za žgalno daritev?

⁸Abraham svarte: Gud skal selv utse sig lammet til brennofferet, min sønn! Så gikk de begge sammen.

⁸Abraham pa reče: Bog si preskrbi jagnje za žgalno daritev, sin moj. In tako sta šla oba skupaj.

⁹Og da de kom til det sted Gud hadde sagt ham, bygget Abraham et alter der og la veden til rette; så bandt han Isak, sin sønn, og la ham på alteret ovenpå veden.

⁹Ko sta pa prišla na tisti kraj, ki mu ga je bil povedal Bog, postavi ondi Abraham oltar ter razloži drva, in zveže Izaka, sina svojega ter ga položi na oltar nad drva.

¹⁰Og Abraham rakte ut hånden og tok kniven for å ofre sin sønn.

¹⁰In iztegne Abraham roko svojo in prime za nož, da bi zaklal sina svojega.

¹¹Da ropte Herrens engel til ham fra himmelen og sa: Abraham, Abraham! - Han svarte: Ja, her er jeg.

¹¹Ali angel GOSPODOV mu zakliče z neba ter reče: Abraham, Abraham! On pa reče: Tu sem!

¹²Da sa han: Legg ikke hånd på gutten og gjør ham ikke noget! For nu vet jeg at du frykter Gud, siden du ikke har spart din eneste sønn for min skyld.

¹²In veli: Ne iztezaj roke svoje na dečka in nič mu ne stori: kajti sedaj sem spoznal, da se bojiš Boga, ker mi nisi odrekel sinú svojega, edinca svojega.

¹³Da nu Abraham så op, fikk han se en vær bakenfor sig, som hang fast i buskene med sine horn; og Abraham gikk bort og tok væren og ofret den til brennoffer istedenfor sin sønn.

¹³In Abraham povzdigne oči in pogleda, in glej, oven je za njim, z rogovi zapleten v trnje. Šel je torej Abraham ter vzel ovna in ga daroval v žgalno daritev namesto sina svojega.

¹⁴Og Abraham kalte dette sted: Herren ser. Derfor sier folk den dag idag: På Herrens berg skal han la sig se.

¹⁴Zato je imenoval Abraham tisti kraj Jehova jire [T. j. GOSPOD preskrbi.], odtod se govori do dandanes: Na gori GOSPODOVI se preskrbi.

¹⁵Og Herrens engel ropte ennu en gang til Abraham fra himmelen

¹⁵In zakliče angel GOSPODOV Abrahamu vdrugič z neba

¹⁶og sa: Ved mig selv sverger jeg, sier Herren: Fordi du gjorde dette og ikke sparte din eneste sønn,

¹⁶in reče: Pri sebi samem prisegam, govori GOSPOD: Ker si to storil in mi nisi odrekel sinu svojega, edinca svojega,

¹⁷så vil jeg storlig velsigne dig og gjøre din ætt såre tallrik, som stjernene på himmelen og som sanden på havets bredd, og din ætt skal ta sine fienders porter i eie;

¹⁷te bom obiloma blagoslovil in silno pomnožil seme tvoje, kakor zvezde na nebu in kakor pesek ob morskem obrežju, in seme tvoje bo v last imelo vrata sovražnikov svojih;

¹⁸og i din ætt skal alle jordens folk velsignes, fordi du lød mitt ord.

¹⁸in blagoslovljeni bodo vsi narodi zemlje v semenu tvojem, ker si poslušal moj glas.

¹⁹Så gikk Abraham tilbake til sine drenger, og de brøt op og drog sammen til Be'erseba; og Abraham blev boende i Be'erseba.

¹⁹In Abraham se vrne k hlapcema, in vstanejo ter gredo skupaj v Bersebo. In bival je Abraham v Bersebi.

²⁰Nogen tid derefter kom det nogen og sa til Abraham: Din bror Nakor og Milka har også fått sønner:

²⁰In zgodi se po teh dogodkih, da so sporočili Abrahamu: Glej, porodila je tudi Milka sinove Nahorju, bratu tvojemu:

²¹Us, den eldste, og Bus, hans bror, og Kemuel, far til Aram,

²¹Uza, prvenca njegovega, in Buza, brata njegovega, in Kemuela, očeta Aramovega,

²²og Kesed og Haso og Pildas og Jidlaf og Betuel.

²²in Keseda in Hazona in Pildasa in Jidlafa in Betuela.

²³Og Betuel var far til Rebekka. Disse åtte barn fikk Nakor, Abrahams bror, med Milka.

²³Betuel pa je rodil Rebeko; teh osem je porodila Milka Nahorju, Abrahamovemu bratu.Priležnica pa njegova, ki ji je ime Reuma, je tudi rodila Tebaha in Gahama in Tahasa in Maaka.

²⁴Også hans medhustru, som hette Re'uma, fikk barn: Tebah og Gaham og Tahas og Ma'aka.

²⁴Priležnica pa njegova, ki ji je ime Reuma, je tudi rodila Tebaha in Gahama in Tahasa in Maaka.