¹Så gav Jakob sig atter på veien og drog til Østens barns land.

¹Potem odrine Jakob ter pride v deželo Jutrovcev.

²Og da han så sig omkring, fikk han se en brønn på marken, og ved den lå det tre flokker småfe. for av denne brønn vannet de feet; men stenen som lå over brønnens åpning, var stor.

²Ko se pa ozira, glej, vodnjak na polju, in glej, tri črede ovac tam, ležečih poleg njega, ker so se iz tistega vodnjaka napajale črede, in kamen velik na vodnjakovi odprtini.

³Der samlet alle feflokkene sig, og gjæterne veltet stenen fra brønnens åpning og vannet småfeet, og så la de stenen tilbake på sitt sted, over brønnens åpning.

³Sem namreč so navadno gonili vse črede, in odvalili so kamen z vodnjakove odprtine in napajali ovce, nato so kamen zopet položili na vodnjakovo odprtino na svoje mesto.

⁴Jakob spurte dem: Mine brødre, hvor er I fra? De svarte: Vi er fra Karan.

⁴In Jakob jim reče: Bratje moji, odkod ste? Odgovoré: Iz Harana smo.

⁵Så spurte han dem: Kjenner I Laban, sønn til Nakor? De svarte: Ja, vi kjenner ham.

⁵In jih vpraša: Poznate li Labana, sina Nahorjevega? Oni reko: Poznamo.

⁶Da spurte han dem: Står det vel til med ham? De svarte: Ja, det gjør det, og se, der kommer hans datter Rakel med småfeet.

⁶Nato jim reče: Ali se mu dobro godi? Oni reko: Dobro; in glej Rahelo, hčer njegovo, ki gre z ovcami.

⁷Da sa han: Det er jo ennu høi dag, det er ennu ikke tid til å samle buskapen; vann småfeet og gå avsted igjen og gjæt!

⁷Tedaj reče: Glejte, še je dneva veliko; prezgodaj je zbirati živino: napojite te ovce ter pojdite in pasite.

⁸Men de sa: Det kan vi ikke før alle feflokkene er samlet, og stenen blir veltet fra brønnens åpning; da vanner vi småfeet.

⁸Oni pa reko: Ne moremo, dokler se niso zbrale vse črede, tedaj šele odvalimo kamen z vodnjakove odprtine in napojimo ovce.

⁹Mens han ennu talte med dem, kom Rakel med sin fars småfe; for det var hun som gjætte.

⁹Ko je še govoril ž njimi, pride Rahela z ovcami svojega očeta; kajti pasla jih je.

¹⁰Og da Jakob så Rakel, sin morbror Labans datter, og så småfeet som hørte hans morbror til, gikk han frem og veltet stenen fra brønnens åpning og vannet sin morbror Labans småfe.

¹⁰In zgodi se, ko vidi Jakob Rahelo, hčer Labana, brata matere svoje, in ovce Labana, brata matere svoje, da pristopi Jakob ter odvali kamen z vodnjakove odprtine in napoji ovce Labana, brata matere svoje.

¹¹Og Jakob kysset Rakel og brast i gråt.

¹¹In Jakob poljubi Rahelo in glasno zajoka.

¹²Og Jakob fortalte Rakel at han var hennes fars frende, og at han var sønn til Rebekka; da sprang hun avsted og fortalte det til sin far.

¹²In pove Jakob Raheli, da je sorodnik očeta njenega in da je sin Rebekin; ona pa poteče in sporoči očetu svojemu.

¹³Da nu Laban fikk høre om Jakob, sin søstersønn, løp han ham i møte og omfavnet ham og kysset ham og førte ham inn i sitt hus; og han fortalte Laban alt det som hadde hendt.

¹³In zgodi se, ko začuje Laban sporočilo o Jakobu, sinu sestre svoje, da mu priteče naproti ter ga objame in poljubi in ga pelje v hišo svojo. In pripoveduje Labanu vse te dogodke.

¹⁴Da sa Laban til ham: Sannelig, vi er av samme kjød og blod. Og han blev hos ham en måneds tid.

¹⁴In Laban mu reče: V istini, kost si moja in meso moje. In ostal je pri njem cel mesec.

¹⁵Så sa Laban til Jakob: Skulde du tjene mig for intet, fordi om du er min frende? Si mig hvad du vil ha i lønn!

¹⁵Potem reče Laban Jakobu: Ali naj bi mi, ker si brat moj, služil brezplačno? Povej mi, kaj bodi plačilo tvoje.

¹⁶Nu hadde Laban to døtre, den eldste hette Lea, og den yngste hette Rakel.

¹⁶Imel je pa Laban dve hčeri: ime starejši Leja in mlajši ime Rahela.

¹⁷Lea hadde matte øine; men Rakel var vakker av skapning og vakker å se til.

¹⁷Imela je pa Leja oči slabotne, ali Rahela je bila lepe postave in zalega obličja.

¹⁸Og Jakob hadde Rakel kjær; derfor sa han: Jeg vil tjene dig syv år for Rakel, din yngste datter.

¹⁸In Jakob je ljubil Rahelo; in reče: Služil ti bom sedem let za Rahelo, mlajšo hčer tvojo.

¹⁹Laban svarte: Det er bedre at jeg gir henne til dig, enn at jeg gir henne til en annen mann; bli hos mig!

¹⁹In Laban veli: Bolje bode, da jo dam tebi nego drugemu možu: ostani pri meni.

²⁰Så tjente Jakob i syv år for Rakel; og disse år syntes han var nogen få dager, fordi han hadde henne kjær.

²⁰Tako je služil Jakob za Rahelo sedem let, in so se mu zdela kakor nekoliko dni, zato ker jo je ljubil.

²¹Derefter sa Jakob til Laban: La mig nu få min hustru, for min tid er ute, og jeg vil gå inn til henne.

²¹Tedaj reče Jakob Labanu: Daj mi ženo mojo, ker so izpolnjeni dnevi moji, da grem k njej.

²²Da samlet Laban alle menn der på stedet og gjorde et gjestebud.

²²In Laban zbere vse može tistega kraja in napravi pojedino.

²³Og om aftenen tok han sin datter Lea og førte henne inn til ham, og han gikk inn til henne.

²³Zvečer pa vzame Lejo, hčer svojo, ter jo pripelje k njemu; in on se združi ž njo.

²⁴Og Laban gav sin trælkvinne Silpa til sin datter Lea som trælkvinne.

²⁴In da ji Laban Zilpo, deklo svojo, da bodi Leji, hčeri njegovi, dekla.

²⁵Men om morgenen - se, da var det Lea. Da sa han til Laban: Hvad er det du har gjort mot mig? Var det ikke for Rakel jeg tjente hos dig? Hvorfor har du sveket mig?

²⁵In zjutraj, glej, bila je Leja. In reče Labanu: Kaj si mi to storil? Nisem li služil za Rahelo pri tebi? Zakaj si me torej okanil?

²⁶Laban svarte: Det er ikke skikk her hos oss å gi den yngste bort før den eldste.

²⁶Njemu pa reče Laban: Ni navada tako v našem kraju, da se moži mlajša pred prvenko.

²⁷La nu Leas bryllups-uke gå til ende, så vil vi også gi dig den andre, hvis du vil tjene hos mig i syv år til.

²⁷Izpolni njen teden; potem ti damo tudi ono za službo, ki jo boš opravljal pri meni še drugih sedem let.

²⁸Og Jakob gjorde så, og han lot bryllups-uken gå til ende. Da gav han ham sin datter Rakel til hustru.

²⁸In Jakob stori tako ter izpolni njen teden, in Laban mu da Rahelo, hčer svojo, za ženo.

²⁹Og Laban gav sin trælkvinne Bilha til sin datter Rakel som trælkvinne.

²⁹In Laban da Bilho, deklo svojo hčeri svoji Raheli za deklo.

³⁰Så gikk han også inn til Rakel, og han holdt mere av Rakel enn av Lea. Siden tjente han ennu syv år til hos Laban.

³⁰In šel je tudi k Raheli; in ljubil je tudi Rahelo bolj nego Lejo. In služil je še drugih sedem let pri njem.

³¹Da Herren så at Lea blev tilsidesatt, åpnet han hennes morsliv; men Rakel var barnløs.

³¹Ko je pa videl GOSPOD, da za Lejo ni ljubezni, odpre maternico njeno, Rahelo pa pusti nerodovitno.

³²Og Lea blev fruktsommelig og fødte en sønn, og hun kalte ham Ruben*; for hun sa: Herren har sett til mig i min ulykke; nu vil min mann elske mig. / {* se, en sønn!.}

³²In Leja spočne ter porodi sina in mu da ime Ruben; dejala je namreč: Zato ker se je GOSPOD ozrl na ponižanje moje, kajti sedaj me bo ljubil moj mož.

³³Og hun blev atter fruktsommelig og fødte en sønn og sa: Herren har hørt at jeg var tilsidesatt; derfor har han gitt mig også denne sønn. Så kalte hun ham Simeon*. / {* bønnhørelse.}

³³In spočne zopet in rodi sina ter reče: Ker je čul GOSPOD, da mi ni ljubezni, zato mi je dal tudi tega, in imenovala ga je Simeona.

³⁴Og hun blev atter fruktsommelig og fødte en sønn og sa: Nu må vel endelig min mann holde sig til mig, for jeg har født ham tre sønner. Derfor kalte de ham Levi*. / {* vedhengen.}

³⁴In spočne vnovič ter rodi sina in reče: Sedaj se mi vendar priklene moj mož, ker sem mu rodila tri sinove, in imenovala ga je Levija.Potem spočne zopet in, rodivši sina, reče: Hvalila bom ta krat GOSPODA, in ga je imenovala Juda. Tedaj pa je nehala roditi.

³⁵Og hun blev atter fruktsommelig og fødte en sønn og sa: Nu vil jeg prise Herren. Derfor kalte hun ham Juda*. Så fikk hun ikke flere barn da. / {* den for hvem Herren prises; egentlig: den priste.}

³⁵Potem spočne zopet in, rodivši sina, reče: Hvalila bom ta krat GOSPODA, in ga je imenovala Juda. Tedaj pa je nehala roditi.