¹Da Rakel så at hun og Jakob ikke fikk barn, blev hun misunnelig på sin søster og sa til Jakob: La mig få barn! Ellers dør jeg.

¹Ko je pa videla Rahela, da ona ne rodi Jakobu, je zavidala sestri svoji, in reče Jakobu: Daj mi otrók, če ne, umrem.

²Da optendtes Jakobs vrede mot Rakel, og han sa: Er jeg i Guds sted, som har nektet dig livsfrukt?

²In Jakob se raztogoti proti Raheli in reče: Ali sem jaz namesto Boga, ki ti je odrekel sad telesa?

³Da sa hun: Se, der er min trælkvinne Bilha; gå inn til henne, forat hun kan føde på mine knær*, så også jeg kan få barn ved henne! / {* d.e. føde barn som jeg kan ta til mig som mine.}

³Ona pa reče: Glej, deklo mojo Bilho, pojdi k njej, da porodi na kolenih mojih, in dobim tudi jaz otrók iz nje.

⁴Så gav hun sin trælkvinne Bilha til hustru, og Jakob gikk inn til henne.

⁴In dá mu Bilho, deklo svojo, za ženo; in združi se ž njo Jakob.

⁵Og Bilha blev fruktsommelig og fødte Jakob en sønn.

⁵Tako spočne Bilha in porodi Jakobu sina.

⁶Da sa Rakel: Gud har dømt i min sak; han har hørt min bønn og gitt mig en sønn. Derfor kalte hun ham Dan*. / {* dommer.}

⁶Tedaj reče Rahela: Bog mi je storil pravico in tudi uslišal glas moj ter mi dal sina, in ga je imenovala Dana.

⁷Og Bilha, Rakels trælkvinne, blev atter fruktsommelig og fødte Jakob ennu en sønn.

⁷Nato spočne Bilha, Rahelina dekla, vdrugič in porodi sina drugega Jakobu.

⁸Da sa Rakel: Jeg har kjempet Guds kamper med min søster, og nu har jeg vunnet. Og hun kalte ham Naftali*. / {* den jeg har vunnet med kamp.}

⁸In Rahela reče: V bojih Božjih sem se borila s sestro svojo in zmogla sem, zato ga je imenovala Neftalija.

⁹Da Lea så at hun ikke fikk flere barn, tok hun sin trælkvinne Silpa og gav Jakob til hustru.

⁹Ko je pa videla Leja, da je nehala roditi, vzame Zilpo, deklo svojo, in jo da Jakobu za ženo.

¹⁰Og Silpa, Leas trælkvinne, fødte Jakob en sønn.

¹⁰In Zilpa, Lejina dekla, porodi Jakobu sina.

¹¹Da sa Lea: Til lykke! Og hun kalte ham Gad*. / {* lykke.}

¹¹In Leja reče: Na srečo! in imenovala ga je Gada.

¹²Og Silpa, Leas trælkvinne, fødte Jakob ennu en sønn.

¹²In Zilpa, Lejina dekla, porodi Jakobu drugega sina.

¹³Da sa Lea: Hvor lykkelig jeg er! For alle kvinner vil prise mig lykkelig. Og hun kalte ham Aser*. / {* lykkelig.}

¹³In Leja reče: Blagor meni! kajti blagrovale me bodo žene, zato ga je imenovala Aserja.

¹⁴En dag i hvetehøstens tid gikk Ruben ut og fant alruner* på marken og bar dem hjem til Lea, sin mor; da sa Rakel til Lea: Kjære, gi mig nogen av din sønns alruner! / {* d.e. et slags plante som mentes å kunne vekke elskov og fremkalle svangerskap.}

¹⁴In šel je Ruben ob času pšenične žetve in našel ljubezenska jabolčka na polju in jih prinesel Leji, materi svoji; in reče Rahela Leji: Daj mi, prosim, od ljubezenskih jabolčk svojega sina.

¹⁵Men hun svarte henne: Er det ikke nok at du har tatt min mann? Vil du nu også ta min sønns alruner? Da sa Rakel: Nu vel, han kan sove hos dig inatt, hvis jeg får din sønns alruner!

¹⁵Ona pa ji reče: Ali se ti zdi premalo, da si vzela moža mojega, hočeš li tudi vzeti ljubezenskih jabolčk sina mojega? Njej pa reče Rahela: Zato naj on s teboj leži nocoj za ljubezenska jabolčka sina tvojega.

¹⁶Da Jakob om aftenen kom hjem fra marken, gikk Lea ham i møte og sa: Det er hos mig du skal være inatt; jeg har tinget dig for min sønns alruner. Så lå han hos henne den natt.

¹⁶In ko se je Jakob zvečer vračal s polja, mu pride Leja naproti ter reče: K meni prideš, zakaj prav za plačilo sem te najela za ljubezenska jabolčka svojega sina. In ležal je ž njo tisto noč.

¹⁷Og Gud hørte Lea, og hun blev fruktsommelig og fødte Jakob en femte sønn.

¹⁷Bog pa je uslišal Lejo: spočne namreč ter porodi Jakobu sina petega.

¹⁸Da sa Lea: Gud har gitt mig min lønn, fordi jeg lot min mann få min trælkvinne. Og hun kalte ham Issakar*. / {* han kommer med lønn.}

¹⁸In Leja reče: Bog mi je povrnil plačilo moje, zato ker sem dala deklo svojo možu svojemu, in ga je imenoval Isaharja.

¹⁹Og Lea blev atter fruktsommelig og fødte Jakob en sjette sønn.

¹⁹In zopet spočne Leja in porodi sina šestega Jakobu.

²⁰Da sa Lea: Gud har gitt mig en god gave; nu kommer min mann til å bo hos mig, for jeg har født ham seks sønner. Og hun kalte ham Sebulon*. / {* boende mann.}

²⁰In reče Leja: Oblagodaril me je Bog z blagodarom dobrim; zdaj vendar bo prebival moj mož z menoj, ker sem mu porodila šest sinov; zato ga je imenovala Zebulona.

²¹Siden fødte hun en datter og kalte henne Dina.

²¹pozneje pa porodi hčer, in imenovala jo je Dino.

²²Da kom Gud Rakel i hu, og Gud hørte henne og åpnet hennes morsliv.

²²Spomni se pa Bog Rahele, usliši jo Bog ter ji odpre maternico.

²³Hun blev fruktsommelig og fødte en sønn. Da sa hun: Gud har tatt bort min skam.

²³In spočne in rodi sina ter reče: Odvzel je Bog sramoto mojo.

²⁴Og hun kalte ham Josef* og sa: Herren gi mig ennu en sønn! / {* han legger til.}

²⁴In imenovala ga je Jožefa, rekoč: Pridaj mi GOSPOD še drugega sina!

²⁵Da nu Rakel hadde født Josef, sa Jakob til Laban: La mig fare, så jeg kan dra hjem til mitt eget land!

²⁵Zgodi se pa, ko je rodila Rahela Jožefa, da reče Jakob Labanu: Odpústi me, da odidem v svoj kraj in v deželo svojo.

²⁶Gi mig mine hustruer og mine barn, som jeg har tjent dig for, så vil jeg dra bort; du vet jo selv hvorledes jeg har tjent dig.

²⁶Daj mi ženi moji in otroke moje, za katere sem ti služil, da odidem; ti namreč znaš službo mojo, s katero sem ti služil.

²⁷Da sa Laban til ham: Om du bare hadde nogen godhet for mig! Jeg er blitt varslet om at det er for din skyld Herren har velsignet mig.

²⁷Laban pa mu reče: O da bi našel milost v tvojih očeh! zaznal sem, da me je GOSPOD blagoslovil zaradi tebe.

²⁸Så sa han: Si selv hvad du vil ha i lønn, så skal jeg gi dig det.

²⁸Reče torej: Določi mi plačilo svoje, in ti ga dam.

²⁹Og Jakob sa til ham: Du vet selv hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din buskap er blitt til under mine hender.

²⁹Jakob mu reče: Ti veš, kako sem ti služil in kako se je godilo živini tvoji pri meni.

³⁰For det var lite det du hadde før jeg kom, men nu har det øket til en stor mengde, og Herren har velsignet dig hvor jeg satte min fot. Men når skal jeg nu også få gjøre noget for mitt eget hus?

³⁰Zakaj kar si malega imel pred prihodom mojim, to se je pomnožilo, in GOSPOD ter je blagoslovil, kamorkoli sem krenil. Sedaj pa, kdaj naj skrbim tudi jaz za hišo svojo?

³¹Da sa Laban: Hvad skal jeg gi dig? Jakob svarte: Du skal ikke gi mig noget; dersom du vil gjøre som jeg nu sier, så skal jeg gjæte din buskap og vokte den, som jeg har gjort.

³¹In veli: Kaj ti dam? In Jakob reče: Ne dajaj mi ničesar; pasel bom zopet čredo tvojo in stražil, če mi storiš to:

³²Jeg vil idag gå gjennem hele din hjord og skille ut alt som er flekket og spraglet og alt som er sort blandt fårene, og likeså alt som er spraglet og flekket blandt gjetene; og det skal være min lønn.

³²danes pregledam vso čredo tvojo in odločim od nje vsako živinče pisano in marogasto, in vse čadasto med ovcami ter marogasto in pisano med kozami; in to bodi plačilo moje.

³³Og min ærlighet skal vidne for mig, når du siden engang kommer og ser over min lønn. Finnes det hos mig nogen gjet som ikke er flekket og spraglet, og noget får som ikke er sort, så er det stjålet.

³³In pričala bo pravičnost moja zame v prihodnosti, kadar prideš gledat plačilo moje, ki je pred teboj: karkoli ni pisano in marogasto med kozami ali čadasto med ovcami, bodi tatvina pri meni.

³⁴Da sa Laban: Vel, la det være som du har sagt!

³⁴In Laban reče: Glej, bodi, kakor si rekel.

³⁵Og samme dag skilte han ut de stripete og spraglete gjetebukker og alle flekkete og spraglete gjeter, alt det som hadde noget hvitt på sig, og alt sort blandt fårene; og han lot sine sønner ta vare på det,

³⁵In še tisti dan je odločil kozle progaste in marogaste in vse koze pisane in marogaste, vse, na katerih je bila bela lisa, potem vse čadasto med ovcami, in jih izroči v roko sinom svojim;

³⁶og han la tre dagsreiser mellem sig og Jakob. Og Jakob gjætte resten av Labans småfe.

³⁶in določi tri dni hoda razdalja med seboj in Jakobom; in Jakob je pasel ostalo drobnico Labanovo.

³⁷Men Jakob tok sig friske kjepper av poppel-, hassel- og lønnetrær og skavde hvite striper på dem, så det hvite på kjeppene kom frem.

³⁷Vzame si pa Jakob zelene palice z bele topole in z mandeljnovca in platanove in izlupi po njih bele proge, da se je kazala belina, ki je bila na palicah.

³⁸Og han la kjeppene som han hadde skavd, i rennene - i vanntrauene, hvor småfeet kom for å drikke, like foran småfeet; for de parret sig når de kom for å drikke.

³⁸In tiste palice, ki jih je bil olupil, je pokladal v žlebove in v korita, ko so prihajale ovce pit, ovcam nasproti, da bi se mrkale, ko pridejo pit.

³⁹Så parret småfeet sig ved kjeppene og fikk stripete, flekkete og spraglete unger.

³⁹Tako so se ubrejile ovce pri tistih palicah in so rodile progaste, lisaste in marogaste.

⁴⁰Men lammene skilte Jakob ut og lot småfeet vende øinene mot det stripete og alt det sorte blandt Labans småfe; og således fikk han sig hjorder for sig selv og slapp dem ikke sammen med Labans småfe.

⁴⁰In ta jagnjeta je odločeval Jakob, in obličja ovac je obračal proti pisanim in proti vsem čadastim v Labanovi čredi; in sebi je napravljal črede posebe, in jih ni mešal med ovce Labanove.

⁴¹Og hver gang det sterke småfe parret sig, la Jakob kjeppene midt for øinene på dem i rennene, forat de skulde parre sig ved kjeppene;

⁴¹In kadar so se mrkale ovce krepkega života, je pokladal Jakob palice ovcam pred oči v žlebove, da bi se ubrejile pri tistih palicah;

⁴²men når det var svakt småfe, la han ikke kjeppene der; således kom de svake til å tilhøre Laban og de sterke Jakob.

⁴²kadar so se pa družile ovce slabotne, jih ni pokladal: tako so bile slabotne Labanove, krepke pa Jakobove.Tako je ta mož silno obogatel, in imel je veliko drobnice in dekel in hlapcev in velblodov in oslov.

⁴³Og mannen blev rikere og rikere, og han fikk meget småfe og trælkvinner og træler og kameler og asener.

⁴³Tako je ta mož silno obogatel, in imel je veliko drobnice in dekel in hlapcev in velblodov in oslov.