¹På denne tid drog Juda ned fra det sted hvor hans brødre bodde, og han tok inn til en mann i Adullam, som hette Hira.

¹Zgodi se pa v tistem času, da je šel Juda od bratov svojih doli, in ustavi se pri nekem Adulamljanu, ki mu je bilo ime Hira.

²Der så Juda datteren til en kana'anittisk mann som hette Sua; og han tok henne til hustru og gikk inn til henne.

²In ko je Juda videl tam hčer nekega Kanaanca, ki mu je bilo ime Šuva, jo vzame ter se združi ž njo.

³Og hun blev fruktsommelig og fødte en sønn og kalte ham Er.

³In ona spočne ter rodi sina, ki ga je imenoval Gera.

⁴Så blev hun atter fruktsommelig og fødte en sønn, og hun kalte ham Onan.

⁴Nato spočne v drugo ter rodi sina, ki ga je imenovala Onana.

⁵Siden fødte hun ennu en sønn og kalte ham Sela; da han blev født, var Juda i Kesib.

⁵Potem zopet rodi še sina in ga je imenovala Šela; bil je pa Juda v Kezibu, ko je tega rodila.

⁶Og Juda tok en hustru til Er, sin førstefødte sønn; hun hette Tamar.

⁶Juda pa vzame Geru, prvencu svojemu, ženo, ki ji je bilo ime Tamara.

⁷Men Er, Judas førstefødte, mishaget Herren, og Herren lot ham dø.

⁷A bil je Ger, prvenec Judov, hudoben v očeh GOSPODOVIH; in GOSPOD ga je usmrtil.

⁸Da sa Juda til Onan: Gå inn til din brors hustru, og ta henne til ekte i din brors sted og opreis din bror avkom.

⁸Tedaj reče Juda Onanu: Združi se z ženo brata svojega in na ime bratovo jo vzemi in zbúdi seme svojemu bratu.

⁹Men Onan visste at avkommet ikke skulde høre ham til; når han derfor gikk inn til sin brors hustru, spilte han sæden på jorden for ikke å gi sin bror avkom.

⁹Vedel je pa Onan, da tisto seme ne bode njegovo, zato ga je, kadar je šel k ženi brata svojega, iztresel na tla, da bi ne dal semena svojemu bratu.

¹⁰Men det var ondt i Herrens øine det han gjorde, og han lot også ham dø.

¹⁰Ali hudobno je bilo v očeh GOSPODOVIH, kar je počenjal; in usmrtil je tudi njega.

¹¹Da sa Juda til Tamar, sin sønnekone: Bo som enke i din fars hus, til Sela, min sønn, er blitt voksen! For han tenkte: Ellers kommer også han til å dø, som hans brødre. Så drog Tamar hjem og bodde i sin fars hus.

¹¹Zatorej reče Juda Tamari, snahi svoji: Ostani vdova v hiši svojega očeta, dokler ne doraste Šela, sin moj. Dejal je namreč: Da bi ne umrl tudi ta kakor bratje njegovi. In odide Tamara in ostane v hiši svojega očeta.

¹²Da nu en lengere tid var gått, døde Suas datter, Judas hustru, og da sørgetiden var over, gikk Juda op til Timna, til dem som klippet hans får, og hans venn Hira fra Adullam var med ham.

¹²Ko pa je preteklo mnogo dni, umre hči Šuvova, Judova žena. In Juda, ko se je bil potolažil, je šel gori k strižcem črede svoje v Timno, on in Hira Adulamljan, prijatelj njegov.

¹³Da det nu blev fortalt Tamar at hennes svigerfar var på vei op til Timna for å klippe sine får,

¹³In sporoče Tamari, govoreč: Glej, tast tvoj gre gori v Timno strič ovce svoje.

¹⁴tok hun sine enkeklær av og la et slør om sig og hyllet sig inn i det og satte sig ved inngangen til Ena'im, på veien til Timna; for hun så at Sela var blitt voksen, og at hun allikevel ikke var gitt ham til hustru.

¹⁴In ona sleče oblačila vdovstva svojega, se odene z zagrinjačo ter sede pri vhodu v Enaim, ob potu proti Timni. Videla je namreč, da je Šela odrastel, ona pa da mu ni bila dana za ženo.

¹⁵Da Juda så henne, tenkte han det var en skjøge; for hun hadde tilhyllet sitt ansikt.

¹⁵Ko jo pa vidi Juda, meni, da je nečistnica, kajti zagrnila si je obličje.

¹⁶Så bøide han av fra veien og gikk bort til henne og sa: Kom, la mig gå inn til dig! For han visste ikke at det var hans sønnekone. Da sa hun: Hvad vil du gi mig for å gå inn til mig?

¹⁶Ustavi se torej pri njej ob potu ter reče: Dovoli mi, da se združim s teboj. Ni vedel namreč, da je snaha njegova. Ona pa reče: Kaj mi daš, da se združiš z menoj?

¹⁷Han svarte: Jeg vil sende dig et kje av min buskap. Da sa hun: Ja, dersom du vil gi mig et pant, til du sender mig det.

¹⁷In on reče: Poslati ti hočem kozliča od črede. Ona pa reče: Daj mi zastavo, dokler mi ga ne pošlješ!

¹⁸Han sa: Hvad skal jeg gi dig til pant? Hun svarte: Ditt signet og din snor og staven som du har i hånden. Det gav han henne og gikk så inn til henne, og hun blev fruktsommelig med ham.

¹⁸Tedaj vpraša: Kakšno naj ti dam zastavo? In ona veli: Pečatnik svoj s trakom svojim in palico svojo, ki je v roki tvoji. In da ji to ter se združi ž njo, in spočela je od njega.

¹⁹Og hun stod op og gikk sin vei, og hun la sitt slør av sig og tok på sig sine enkeklær.

¹⁹Nato vstane Tamara in odide ter sleče zagrinjačo svojo in obleče svojega vdovstva oblačila.

²⁰Og Juda sendte kjeet med sin venn fra Adullam for å få pantet tilbake av kvinnen; men han fant henne ikke.

²⁰Juda pa pošlje tistega kozliča po prijatelju svojem, onem Adulamljanu, da dobi nazaj zastavo od ženske; ali ne najde je.

²¹Og han spurte folkene der på stedet og sa: Hvor er skjøgen, hun i Ena'im, ved veien? De sa: Det har ikke vært nogen skjøge her.

²¹In popraševal je može v njenem kraju, govoreč: Kje je tista ljubovnica [Hebrejski kedeša, t. j. ženska, posvečena nečistosti v čast maliku.], ki je bila v Enaimu pri potu? Reko: Ni bilo tu ljubovnice.

²²Så kom han tilbake til Juda og sa: Jeg fant henne ikke, og tilmed sa folkene der på stedet: Det har ikke vært nogen skjøge her.

²²Zato se vrne k Judi in reče: Nisem je našel; pa so tudi rekli ljudje tistega kraja: Ni bilo tu ljubovnice.

²³Da sa Juda: La henne ha det, så vi ikke skal få skam av denne sak! Kjeet har jeg jo sendt henne, men du fant henne ikke.

²³In Juda reče: Naj si obdrži tisto! Da le ne prideva v zasmeh. Glej, poslal sem tega kozliča, ti pa je nisi našel.

²⁴Så gikk det omkring tre måneder; da kom folk og sa til Juda: Tamar, din sønnekone, har drevet hor, og nu er hun også blitt fruktsommelig i hor. Og Juda sa: Før henne ut, hun skal brennes!

²⁴Prigodi se pa blizu po treh mesecih, da so sporočili Judi, govoreč: Nečistovala je Tamara, snaha tvoja, in glej, tudi noseča je iz nečistovanja. In Juda reče: Peljite jo ven, da jo sežgo!

²⁵Men da hun blev ført ut, sendte hun bud til sin svigerfar og lot si: Det er med den mann som eier disse ting, jeg er blitt fruktsommelig. Og hun sa: Se efter hvem som eier dette signet og disse snorer og denne stav!

²⁵Ko so jo peljali ven, je poslala k tastu svojemu povedat: Od moža, čigaver je to, sem noseča. In reče: Spoznaj, prosim, čigavo je to: pečatnik in trak in palica ta.

²⁶Og Juda kjente dem igjen og sa: Hun er i sin gode rett mot mig fordi jeg ikke har gitt henne til min sønn Sela. Og han hadde ikke siden omgang med henne.

²⁶In Juda je to spoznal in reče: Pravičnejša je od mene, zato ker je nisem dal Šelu, sinu svojemu. In ni je nikoli več spoznal.

²⁷Da den tid kom at hun skulde føde, se, da var det tvillinger i hennes liv.

²⁷In ko pride čas njenega poroda, glej, dvojčka v njenem telesu.

²⁸Og i det samme hun fødte, stakk den ene hånden frem; da tok jordmoren og bandt en rød tråd om hans hånd og sa: Denne kom først frem.

²⁸In zgodi se, ko je rodila, da njiju eden pomoli roko, in babica vzame rdečo nit ter jo priveže na roko njegovo, rekoč: Ta je prišel prvi na svet.

²⁹Men så drog han sin hånd tilbake, og da kom hans bror frem, og hun sa: Hvor du har brutt dig frem! Og de kalte ham Peres*. / {* brudd.}

²⁹In ko ta nazaj potegne roko svojo, glej, brat njegov pride na svet, in ona reče: Kako si ti predrl! tvoj je predor. Zato so ga imenovali Pereza [T. j. predor.].Potem pa izide brat njegov, na čigar roki je bila tista rdeča nit; in imenovali so ga Zeraha.

³⁰Så kom hans bror frem, han som hadde den røde tråd om hånden; ham kalte de Serah*. / {* opgang.}

³⁰Potem pa izide brat njegov, na čigar roki je bila tista rdeča nit; in imenovali so ga Zeraha.