¹Nogen tid efter kom de og sa til Josef: Din far er syk. Da tok han begge sine sønner med sig, Manasse og Efra'im.

¹In po teh dogodkih so sporočili Jožefu: Glej, oče tvoj je bolan. In vzame dva sina svoja s seboj, Manaseja in Efraima.

²Og de meldte det til Jakob og sa: Din sønn Josef er kommet til dig. Da gjorde Israel sig sterk og satte sig op i sengen.

²In povedali so Jakobu, rekoč: Glej, sin tvoj Jožef prihaja k tebi. In okrepča se Izrael in sede na postelji svoji.

³Og Jakob sa til Josef: Den allmektige Gud åpenbarte sig for mig i Luz i Kana'ans land og velsignet mig

³In Jakob reče Jožefu: Bog silni, Vsegamogočni, se mi je prikazal v Luzu v deželi Kanaanski ter me je blagoslovil

⁴og sa til mig: Se, jeg vil gjøre dig fruktbar og tallrik og gjøre dig til en mengde folkeslag, og jeg vil gi din ætt efter dig dette land til evig eiendom.

⁴in mi rekel: Glej, storim te rodovitnega in pomnožim te in naredim te v množico ljudstev, in dam to deželo semenu tvojemu za teboj v večno posest.

⁵Og dine to sønner som du har fått i Egyptens land, før jeg kom til dig her i Egypten, de skal nu være mine; Efra'im og Manasse skal tilhøre mig likesom Ruben og Simeon.

⁵In sedaj sinova tvoja dva, ki sta se ti rodila v deželi Egiptovski, preden sem prišel k tebi v Egipt, bodeta moja; Efraim in Manase bodita moja kakor Ruben in Simeon.

⁶Men de barn som du har fått efter dem, skal være dine; de skal kalles efter sine brødre i deres arvelodd.

⁶Otroci pa, katere boš rodil za njima, naj bodo tvoji; po imenu dveh bratov svojih naj se imenujejo v dediščini svoji.

⁷For da jeg kom fra Mesopotamia, døde Rakel fra mig i Kana'ans land på reisen, da vi ennu hadde et stykke vei igjen til Efrat; og jeg begravde henne der på veien til Efrat, det er Betlehem.

⁷Jaz pa, ko sem se vračal iz Padana, je umrla meni v žalost Rahela v deželi Kanaanski na potu, ko je bilo še malo hoda do Efrate; in pokopal sem jo na potu v Efrato, to je Betlehem.

⁸Da Israel fikk se Josefs sønner, spurte han: Hvem er det?

⁸Ko pa zagleda Izrael sinova Jožefova, reče: Kdo sta ta dva?

⁹Josef svarte sin far: Det er mine sønner, som Gud har gitt mig her. Da sa han: Kjære, kom hit til mig med dem, så vil jeg velsigne dem.

⁹In Jožef reče očetu svojemu: Sinova sta moja, ki mi ju je dal Bog tukaj. On pa veli: Privedi ju, prosim, k meni, da ju blagoslovim.

¹⁰Men Israels øine var sløve av alderdom, han kunde ikke se; og Josef førte dem bort til ham, og han kysset dem og tok dem i favn.

¹⁰Oči Izraelove namreč so bile otemnele od starosti, ni dobro videl. In privede ju blizu k njemu, in on ju je poljubljal in ju pritiskal k srcu.

¹¹Og Israel sa til Josef: Jeg hadde ikke tenkt å få se ditt ansikt, og nu har Gud endog latt mig få se dine barn.

¹¹In reče Izrael Jožefu: Nisem mislil, da bom videl obličje tvoje, in glej, Bog mi je dal videti tudi seme tvoje.

¹²Så førte Josef dem bort fra hans knær og bøide sig til jorden for ham.

¹²Nato ju pelje Jožef izmed kolen njegovih in se prikloni z obličjem svojim do tal.

¹³Siden tok Josef dem begge, Efra'im i sin høire hånd mot Israels venstre og Manasse i sin venstre hånd mot Israels høire, og førte dem frem til ham.

¹³In vzame oba, Efraima z desno svojo na levo Izraelu, Manaseja pa z levo svojo na desno Izraelu, in privede ju bliže k njemu.

¹⁴Og Israel rakte ut sin høire hånd og la den på Efra'ims hode, enda han var den yngste, og sin venstre hånd på Manasses hode; han la sine hender således med vilje, for Manasse var den førstefødte.

¹⁴Ali Izrael iztegne desnico svojo, jo položi na glavo Efraimu, dasi je ta bil mlajši, in levo svojo na glavo Manaseju; premišljeno je del križem roke svoje, kajti Manase je bil prvenec.

¹⁵Og han velsignet Josef og sa: Den Gud for hvis åsyn mine fedre Abraham og Isak vandret, den Gud som var min hyrde, fra jeg blev til og til denne dag,

¹⁵In blagoslovi Jožefa, govoreč: Bog, pred čigar obličjem sta vedno hodila očeta moja, Abraham in Izak, Bog, ki mi je bil pastir, odkar živim do tega dne;

¹⁶den engel som forløste mig fra alt ondt, han velsigne guttene, så de må kalles med mitt navn og med mine fedre Abrahams og Isaks navn, og bli meget tallrike i landet.

¹⁶angel, ki me je rešil iz vsakega zla, blagoslovi mladeniča ta; in naj se imenujeta po imenu mojem in po imenu očetov mojih Abrahama in Izaka, in v množice naj zrasteta na zemlji!

¹⁷Da Josef så at hans far la sin høire hånd på Efra'ims hode, syntes han ille om det, og han grep sin fars hånd for å føre den fra Efra'ims hode bort på Manasses hode.

¹⁷Ko je pa videl Jožef, da oče njegov poklada desno roko svojo Efraimu na glavo, ni mu bilo povšeč, zato prime očeta svojega roko, da jo preloži z glave Efraimove Manaseju na glavo.

¹⁸Og Josef sa til sin far: Ikke så, far! For denne er den førstefødte; legg din høire hånd på hans hode!

¹⁸In Jožef reče svojemu očetu: Ne tako, oče moj, ker ta je prvenec, položi desnico svojo na glavo njegovo.

¹⁹Men hans far vilde ikke det, og han sa: Jeg vet det, min sønn, jeg vet det. Han skal og bli et folk, han skal og bli stor; men enda skal hans yngre bror bli større enn han, og hans ætt skal bli en mengde folkeslag.

¹⁹Oče njegov pa se je branil in dejal: Vem, sin moj, vem: v ljudstvo bode tudi ta in tudi velik bode, vendar mlajši brat njegov bode večji od njega in seme njegovo bode množina narodov.

²⁰Så velsignet han dem samme dag og sa: Ved dig skal Israel velsigne og si: Gud gjøre dig som Efra'im og som Manasse! Og han satte Efra'im foran Manasse.

²⁰In blagoslovi ju tisti dan, rekoč: S teboj bodo blagoslavljali Izraelci, govoreč: Stóri ti Bog kakor Efraimu in kakor Manaseju! In postavil je Efraima pred Manaseja.

²¹Og Israel sa til Josef Se, jeg dør, men Gud skal være med eder og føre eder tilbake til eders fedres land.

²¹In reče Izrael Jožefu: Glej, skoraj umrem, a Bog bode z vami in vas pripelje nazaj v deželo očetov vaših.In jaz ti darujem kos zemlje več nego bratom tvojim, ki sem ga dobil iz roke Amorejca s svojim mečem in z lokom svojim.

²²Og jeg gir dig fremfor dine brødre et stykke land som jeg tar fra amorittenes hånd med mitt sverd og min bue.

²²In jaz ti darujem kos zemlje več nego bratom tvojim, ki sem ga dobil iz roke Amorejca s svojim mečem in z lokom svojim.