¹Og Jakob kalte sine sønner til sig og sa: samle eder, så vil jeg forkynne eder hvad som skal hende eder i de siste dager*. / {* den tid da spådommene blir opfylt.}

¹In Jakob skliče sinove svoje ter reče: Zberite se, da vam oznanim, kar se vam bo godilo v poznejših dnevih.

²Kom sammen og hør, I Jakobs sønner, hør på Israel, eders far!

²Zberite se in čujte, sinovi Jakobovi, poslušajte, pravim, Izraela, očeta svojega!

³Ruben, min førstefødte er du, min kraft og min styrkes første frukt, høiest i ære og størst i makt.

³Ruben, ti si prvenec moj, moč moja in začetek mogočnosti moje, prednji v visokosti in prednji v krepkosti!

⁴Du bruser over som vannet, du skal intet fortrin ha; for du steg op på din fars leie; da vanhelliget du det - i min seng steg han op!

⁴Vzkipel si kakor voda, ne boš imel prednosti, kajti vzpel si se na očeta svojega ležišče; tedaj si je onečastil. Šel je na postelj mojo!

⁵Simeon og Levi er brødre, voldsvåben er deres sverd.

⁵Simeon in Levi sta brata: silovitosti orodje njiju meča.

⁶Møt ikke i deres hemmelige råd, min sjel, ta ikke del i deres sammenkomster, min ære*! For i sin vrede slo de menn ihjel, og i sin selvrådighet skamskar de okser. / {* sjel.}

⁶V skrivni njun posvet ne pridi duša moja, v njiju shod se ne druži slava moja; zakaj v jezi svoji sta ubila moža, in v razuzdanosti svoji sta ohromila junca.

⁷Forbannet være deres vrede, for den var vill, og deres grumhet, for den var hård! Jeg vil kaste dem omkring i Jakob og sprede dem i Israel.

⁷Prokleta njiju jeza, ker silna je bila, in njiju togota, ker neusmiljena je bila: razdelim ju v Jakobu in ju razkropim v Izraelu.

⁸Juda - dig skal dine brødre prise, din hånd skal være på dine fienders nakke, for dig skal din fars sønner bøie sig.

⁸Juda, tebe, da, tebe bodo slavili bratje tvoji; roka tvoja bode sovražnikom tvojim na tilniku, priklanjali se ti bodo očeta tvojega sinovi.

⁹En ung løve er Juda; fra rov er du steget op, min sønn! Han legger sig ned, han hviler som en løve, som en løvinne; hvem våger å vekke ham?

⁹Levov mladič je Juda; od plena, sin moj, si prišel kvišku. Počivajoč leži kakor lev in kakor levinja, kdo se ga drzne zbuditi?

¹⁰Ikke skal kongespir vike fra Juda, ikke herskerstav fra hans føtter, inntil fredsfyrsten kommer, og folkene blir ham lydige.

¹⁰Ne vzame se žezlo od Jude, niti vladarska palica izmed nog njegovih, dokler ne pride Šilo [T. j. pokoj; drugi tolmačijo: dokler ne pride v Silo.], in njemu bode pokorščina narodov.

¹¹Han binder til vintreet sitt unge asen og til den edle ranke sin aseninnes fole; han tvetter i vin sitt klædebon og i druers blod sin kjortel.

¹¹Priveže za trto osliča svojega in za plemenito trto oslice svoje mladiča ter pere v vinu obleko svojo in v krvi grozdja plašč svoj;

¹²Dunkle er hans øine av vin, og hvite hans tenner av melk.

¹²oči so mu žareče od vina in zobje beli od mleka.

¹³Sebulon - ved havets strand skal han bo, ved stranden hvor skibene lander; hans side er vendt mot Sidon.

¹³Zebulon bo prebival ob pristanišču morskem in pristanišče bo ladjam in stran njegova proti Sidonu.

¹⁴Issakar er et sterktbygget asen, som hviler mellem sine hegn.

¹⁴Isahar je osel močnih kosti, ležeč med ograjami.

¹⁵Og han så at hvilen var god, og at landet var fagert; da bøide han sin rygg under byrden og blev en ufri træl.

¹⁵Ko bo videl, da je pokoj dober in da je prijetna dežela njegova, podstavi ramo svojo, da nosi tovor, in postane davku podvržen tlačan.

¹⁶Dan skal dømme sitt folk, han som de andre Israels stammer.

¹⁶Dan bo sodil ljudstvo svoje kakor eden rodov Izraelovih.

¹⁷Dan skal være en slange på veien, en huggorm på stien, som biter hesten i hælene, så rytteren faller bakover.

¹⁷Dan bode kakor kača ob potu, gad ob stezi, ki pika konja v kopita, da se jezdec zvrne znak.

¹⁸Efter din frelse bier jeg, Herre!

¹⁸Rešenje tvoje čakam, o GOSPOD!

¹⁹Gad - en fiendeflokk hugger inn på ham, men han hugger dem i hælene.

¹⁹Gad, bojna gneča bo pritiskala nanj, on pa jim bo pritiskal na pete.

²⁰Fra Aser kommer fedmen, hans mat, og lekre retter som for konger har han å gi.

²⁰Od Aserja pride maščoba, kruh njegov, in on bo dajal slaščice kraljeve.

²¹Naftali er en lekende hind; liflig er ordet han taler.

²¹Neftali je košuta izpuščena, on govori besede lepe.

²²Et ungt frukttre er Josef, et ungt frukttre ved kilden; grenene skyter ut over muren.

²²Sin rodovitnega drevesa je Jožef, sin rodovitnega drevesa ob studencu, mladike njegove se vzpenjajo čez zidovje.

²³Og de egger ham og skyter på ham, de forfølger ham - de pileskyttere.

²³Hudo so ga užalili in nanj streljali in ga preganjali lokostrelci:

²⁴Men fast står han der med sin bue, og hans hender og armer er raske - ved Jakobs Veldiges hender, fra ham, fra hyrden, Israels klippe,

²⁴vendar nepremičen ostane lok njegov in gibčni lahti rok njegovih, po rokah Mogočnega Jakobovega. Odtod je pastir, kamen Izraelov:

²⁵fra din fars Gud, og han hjelpe dig, fra den Allmektige, og han velsigne dig med velsignelser fra himmelen der oppe, med velsignelser fra dypet der nede, med brysters og morslivs velsignelser!

²⁵od mogočnega Boga očeta tvojega, ki ti bo pomagal, in od Vsegamogočnega, ki te bo blagoslovil z blagoslovi nebes odzgoraj, z blagoslovi globine odspodaj, z blagoslovi prsi in maternice.

²⁶Din fars velsignelser stiger høit op over mine forfedres velsignelser, de når op til de evige høiders grense; de skal komme over Josefs hode, over hans isse, han som er høvding blandt sine brødre.

²⁶Blagoslovi očeta tvojega presegajo blagoslove prednikov mojih do meje hribov večnih; bivajo naj na glavi Jožefovi in na temenu Odličnega med svojimi brati.

²⁷Benjamin er en glupende ulv; om morgenen eter han op rov, og om aftenen deler han ut hærfang.

²⁷Benjamin je volk, ki trga; zgodaj uživa rop in na večer deli plen.

²⁸Alle disse er Israels stammer, tolv i tallet, og således var det deres far talte til dem; han velsignet dem, hver av dem velsignet han med den velsignelse som tilkom ham.

²⁸Vsi ti so dvanajsteri rodovi Izraelovi; in to jim je govoril njih oče, ko jih je blagoslavljal; vsakega izmed njih je blagoslovil, kakor mu je bil določen blagoslov.

²⁹Og han bød dem og sa til dem: Jeg samles nu til mitt folk; begrav mig hos mine fedre i hulen på hetitten Efrons mark,

²⁹In zapove jim in jim reče: Ko bom zbran k ljudstvu svojemu, pokopljite me pri mojih očetih, v jamo, ki je na njivi Efrona Hetejca,

³⁰i hulen på Makpela-marken, østenfor Mamre i Kana'ans land, den mark som Abraham kjøpte av hetitten Efron til eiendoms-gravsted.

³⁰v jamo, ki je na njivi Makpeli, nasproti Mamri v deželi Kanaanski, ki jo je kupil Abraham ž njivo vred od Efrona Hetejca v groba posest:

³¹Der begravde de Abraham og Sara, hans hustru, der begravde de Isak og Rebekka, hans hustru, og der begravde jeg Lea,

³¹tam so pokopali Abrahama in Saro, ženo njegovo, tam so pokopali Izaka in Rebeko, ženo njegovo, in tam sem pokopal Lejo.

³²på den mark og i den hule der som blev kjøpt av Hets barn.

³²Kupljena je ona njiva in jama, ki je na njej, od Hetovih sinov.In ko je Jakob nehal zapovedovati sinom svojim, potegne noge svoje v posteljo in umrje, in zbran je bil k svojim ljudstvom.

³³Da Jakob var ferdig med de pålegg han vilde gi sine sønner, trakk han føttene op i sengen; og han opgav sin ånd og blev samlet til sine fedre.

³³In ko je Jakob nehal zapovedovati sinom svojim, potegne noge svoje v posteljo in umrje, in zbran je bil k svojim ljudstvom.