¹Efterat Gud fordum hadde talt mange ganger og på mange måter til fedrene ved profetene, så har han i disse siste dager talt til oss ved Sønnen,

¹Potem ko je Bog nekdaj mnogokrat in na razne načine govoril očetom po prorokih,

²som han har satt til arving over alle ting, ved hvem han og har gjort verden,

²nam je v teh zadnjih dneh govoril po Sinu, ki ga je postavil za dediča vseh stvari, ki je po njem naredil tudi svetove,

³han som er avglansen av hans herlighet og avbilledet av hans vesen og bærer alle ting ved sin krafts ord, og som derfor, da han hadde gjort renselse for våre synder, satte sig ved Majestetens høire hånd i det høie,

³ki je odsvit slave in podoba bitja njegovega in vzdržuje vse z besedo moči svoje; ki je, potem ko je po sebi izvršil očiščenje grehov naših, sedel na desnico veličastva v višavah

⁴og er blitt så meget større enn englene som han har arvet et herligere navn fremfor dem.

⁴in je tolikanj višji postal od angelov, kolikor odličnejše ime je podedoval mimo njih.

⁵For til hvem av englene har han nogen tid sagt: Du er min sønn, jeg har født dig idag, og atter: Jeg vil være ham en far, og han skal være mig en sønn?

⁵Kajti kateremu izmed angelov je kdaj rekel: „Sin moj si ti, jaz sem te danes rodil“, in zopet: „Jaz mu bodem za očeta in on mi bode za sina“?

⁶Men når han atter fører den førstefødte inn i verden, sier han: Og alle Guds engler skal tilbede ham.

⁶In ko bo prvorojenca zopet vpeljal v svet, pravi: „In molijo naj ga vsi angeli Božji“.

⁷Og om englene sier han: Han som gjør sine engler til vinder og sine tjenere til ildslue,

⁷In o angelih sicer pravi: „On dela angele svoje za vetrove in služabnike svoje za ognja plamen“,

⁸men om Sønnen: Din trone, Gud, står i all evighet, og rettvishets kongestav er ditt rikes kongestav;

⁸o Sinu pa: „Prestol tvoj, o Bog, na veka vek. Pravičnosti žezlo je kraljestva tvojega žezlo.

⁹du elsket rettferd og hatet urett; derfor har, Gud, din Gud salvet dig med gledens olje fremfor dine medbrødre.

⁹Ljubil si pravico in sovražil krivico. Zato te je pomazilil Bog, Bog tvoj, z oljem veselja bolj nego sodeležnike tvoje“.

¹⁰Og: Du, Herre, grunnfestet i begynnelsen jorden, og himlene er dine henders verk;

¹⁰In: „Ti si v začetku, Gospod, ustanovil zemljo, in rok tvojih dela so nebesa;

¹¹de skal forgå, men du blir, og de skal alle eldes som et klædebon,

¹¹njih bode konec, ti pa ostaneš; in vsa se bodo postarala kakor obleka,

¹²og som en kåpe skal du rulle dem sammen, og de skal omskiftes; men du er den samme, og dine år skal ikke få ende.

¹²in kakor plašč jih boš zvil, in izpremenila se bodo; ti pa si isti, in let tvojih ne bode konec“.

¹³Men til hvem av englene har han nogen tid sagt: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender til skammel for dine føtter?

¹³Kateremu izmed angelov pa je kdaj rekel: „Sedi na desnico mojo, dokler ne položim sovražnikov tvojih za podnožje nogam tvojim“?Niso li vsi služabni duhovi, v službo pošiljani zaradi njih, ki imajo podedovati zveličanje?

¹⁴Er de ikke alle tjenende ånder, som sendes ut til tjeneste for deres skyld som skal arve frelse?

¹⁴Niso li vsi služabni duhovi, v službo pošiljani zaradi njih, ki imajo podedovati zveličanje?