¹Herrens ord som kom til Hoseas, Be'eris sønn, i de dager da Ussias, Jotam, Akas, Esekias var konger i Juda, og da Jeroboam, Joas' sønn, var konge i Israel.

¹Beseda GOSPODOVA, ki je prišla Ozeu, sinu Beerijevemu, v dneh Uzija, Jotama, Ahaza in Ezekija, kraljev Judovih, in v dneh Jeroboama, sina Joasa, kralja Izraelovega.

²Da Herren begynte å tale til Hoseas, sa Herren til ham: Gå og få dig en horkvinne og horebarn! For landet driver hor og følger ikke mere Herren.

²Ko je GOSPOD vprvič govoril po Ozeu, mu je rekel: Pojdi, vzemi si ženo nečistnico in otroke, rojene iz nečistosti; kajti dežela nesramno nečistuje, ne hoteč hoditi za GOSPODOM.

³Da gikk han og ektet Gomer, Dibla'ims datter, og hun blev fruktsommelig og fødte ham en sønn.

³Šel je torej in vzel Gomero, hči Diblaimovo; in spočela je in mu rodila sina.

⁴Og Herren sa til ham: Kall ham Jisre'el! For om en liten stund vil jeg hjemsøke Jisre'els blodskyld på Jehus hus og gjøre ende på kongedømmet i Israels hus;

⁴In GOSPOD mu veli: Daj mu ime Jezreel; zakaj še malo časa, in maščeval bom kri, prelito v Jezreelu, nad hišo Jehujevo in storim konec kraljestvu Izraelovemu.

⁵og det skal skje på den dag at jeg sønderbryter Israels bue i Jisre'els dal.

⁵In zgodi se tisti dan, da starem lok Izraelov v dolini Jezreelski.

⁶Og hun blev atter fruktsommelig og fødte en datter, og han sa til ham: Kall henne Lo-Ruhama*! For jeg vil ikke mere miskunne mig over Israels hus, så jeg skulde tilgi dem; {* den som ikke fÃ¥r miskunn.}

⁶In zopet je spočela in rodila hčer. In Gospod mu reče: Daj ji ime Lo-ruhama [T. j. Nepomiloščena.]; zakaj ne bom več pomilostil hiše Izraelove, da bi jim kakorkoli odpuščal.

⁷men over Judas hus vil jeg miskunne mig, og jeg vil frelse dem ved Herren deres Gud; jeg vil ikke frelse dem ved bue eller sverd eller krig, ved hester eller ryttere.

⁷Ali hiše Judove se usmilim in jim dam rešitev po GOSPODU, njih Bogu, in jih ne rešim z lokom, ne z mečem, ne z vojsko, ne s konji in ne z jezdeci.

⁸Da hun hadde avvent Lo-Ruhama, blev hun atter fruktsommelig og fødte en sønn.

⁸Ko pa je odstavila Lo-ruhamo, je spočela in rodila sina.

⁹Og han sa: Kall ham Lo-Ammi*! For I er ikke mitt folk, og jeg vil ikke tilhøre eder. {* ikke mitt folk.}

⁹In Gospod reče: Daj mu ime Lo-ami [T. j. Ne ljudstvo moje.]; zakaj vi niste ljudstvo moje in jaz nočem biti Bog vaš.

¹⁰Men allikevel skal tallet på Israels barn bli som havets sand, som ikke lar sig måle eller telle, og det skal skje: På det sted hvor det blev sagt til dem: I er ikke mitt folk, skal det sies til dem: Den levende Guds barn!

¹⁰Vendar bode število sinov Izraelovih enako morskemu pesku, ki se ne more premeriti, ne prešteti; in zgodi se, da se jim na mestu, kjer se jim je reklo: „Niste ljudstvo moje“, poreče: Sinovi ste mogočnega Boga.In zbero se enodušno sinovi Judovi in sinovi Izraelovi in si postavijo edino glavo in pojdejo gori iz dežele; kajti velik bode dan v Jezreelu.

¹¹Og Judas barn og Israels barn skal fylke sig sammen og ta sig en høvding og dra op av landet; for stor er Jisre'els dag.

¹¹In zbero se enodušno sinovi Judovi in sinovi Izraelovi in si postavijo edino glavo in pojdejo gori iz dežele; kajti velik bode dan v Jezreelu.