¹Si da til eders brødre: Ammi*! Og til eders søstre: Ruhama**! / [HSE 2, 1 er i trykte bøker plassert på slutten av kapittel 1.] {* Du mitt folk!.} {** Du som har fÃ¥tt miskunn! 1PE 2, 10.}

¹Recite bratom svojim: Ami [T. j. Ljudstvo moje.], in sestram svojim: Ruhama [T. j. Pomiloščena.].

²Gå i rette med eders mor, gå i rette med henne! For hun er ikke min hustru, og jeg er ikke hennes mann. Få henne til å ta sine horeminer bort fra sitt ansikt og sine utuktige fakter fra sine bryster,

²Pravdajte se z materjo svojo, pravdajte! Kajti ona ni moja žena in jaz nisem njen mož; in naj odpravi nečistovanje svoje izpred svojega obličja in prešeštvovanje svoje izmed svojih prsi:

³forat jeg ikke skal klæ henne naken og stille henne frem som hun var den dag hun blev født, og gjøre henne lik en ørken, et tørt land, og la henne dø av tørst!

³da je ne slečem do nagega in je ne postavim, kakor je bila v dan svojega rojstva, in je ne naredim kakor puščavo in kakor suho zemljo ter je ne dam v smrt od žeje.

⁴Og hennes barn vil jeg ikke miskunne mig over; for de er horebarn.

⁴In njenih otrok se ne usmilim, ker so otroci nečistosti.

⁵For deres mor har drevet hor, hun som fødte dem, har båret sig skammelig at - hun sa: Jeg vil gå efter mine elskere, de som gir mig mitt brød og mitt vann, min ull og mitt lin, min olje og min vin.

⁵Kajti njih mati je nečistovala, sramotno se je vedla njih roditeljica; zakaj dejala je: Hodila bom za ljubovniki svojimi, ki mi dajo kruh moj in vodo mojo, volno mojo in predivo moje, olje moje in pijačo mojo.

⁶Se, derfor stenger jeg din vei med torner; jeg reiser en mur foran henne, så hun ikke finner sine stier;

⁶Zato, glej, zagradim pot tvojo s trnjem in postavim zid zoper njo, da ne najde svojih stezá.

⁷når hun løper efter sine elskere, skal hun ikke nå dem, når hun søker dem, skal hun ikke finne dem. Da skal hun si: Jeg vil vende tilbake til min første mann; for dengang hadde jeg det bedre enn nu.

⁷In tekla bo za svojimi ljubovniki, a ne dohiti jih, ter jih bo iskala, pa jih ne najde; tedaj poreče: Pojdem in se povrnem k prvemu možu svojemu, ker se mi je bolje godilo takrat nego sedaj!

⁸Hun skjønte ikke at det var jeg som gav henne kornet og mosten og oljen, og som gav henne sølv og gull i mengdevis, som de brukte til Ba'al.

⁸A ona ni spoznala, da sem jaz ji dajal žito in vino in olje ter ji množil srebro in zlato, kar so vse trošili za Baala.

⁹Derfor vil jeg ta mitt korn tilbake, når dets tid kommer, og min most, når tiden er inne, og jeg vil ta bort min ull og mitt lin, som tjener til å skjule hennes blusel.

⁹Zato vzamem nazaj žito svoje ob svojem času in vino svoje ob določenem času in ji iztrgam volno svojo in predivo svoje, ki naj bi bilo pokrilo njeno nagoto.

¹⁰Ja, nu vil jeg avdekke hennes visne kropp for hennes elskeres øine, og ingen skal rive henne ut av min hånd.

¹⁰In sedaj odkrijem njeno sramoto vpričo ljubovnikov njenih, in nihče je ne otme iz moje roke.

¹¹Og jeg vil gjøre ende på all hennes glede, hennes fester, hennes nymåner og hennes sabbater og alle hennes høitider.

¹¹Storim tudi konec vsej njeni veselosti, njenim praznikom, njenim mlajem in sobotam in vsem prazničnim časom njenim.

¹²Og jeg vil ødelegge hennes vintre og hennes fikentre, hvorom hun har sagt: De er min horelønn, som mine elskere har gitt mig. Og jeg vil gjøre dem til skog, og markens dyr skal ete dem.

¹²In opustošim njene vinske trte in njeno smokovo drevje, o čemer je govorila: To je plačilo moje, ki so mi ga dajali ljubovniki moji. In naredim iz tega gozd, in poljske zveri bodo objedale vse.

¹³Og jeg vil hjemsøke henne for de dager da hun brente røkelse for Ba'alene og prydet sig med nesering og halssmykke og gikk efter sine elskere, men glemte mig, sier Herren.

¹³In kaznoval jo bom za dneve, posvečene Baalom, ob katerih jim je zažigala kadilo, ko se je lišpala s svojimi obročki in z drago ovratnino in hodila za svojimi ljubovniki, mene pa je pozabila, govori GOSPOD.

¹⁴Se, derfor vil jeg lokke henne og føre henne ut i ørkenen og tale vennlig til henne,

¹⁴Zato, glej, jaz jo izvabim in popeljem v puščavo in govoril ji bom na srce;

¹⁵og så snart hun kommer derfra, vil jeg gi henne hennes vingårder igjen og gjøre Akors dal* til en håpets dør for henne; og hun skal takke der**, som i sin ungdoms dager, som den dag hun drog op fra Egyptens land. / {* JOS 7, 24. 26.} {** hun skal takke Herren for de velgjerninger hvormed han i Kana'an mottar henne.}

¹⁵in dam ji odondod njene vinograde in dolino Ahor, da ji bode vrata upanja; in zapoje tam, kakor je pela v dneh mladosti svoje in kakor v dan, ko je šla gori iz dežele Egiptovske.

¹⁶Og det skal skje på den dag, sier Herren, at du skal rope: Min mann! Og du skal ikke mere rope til mig: Min Ba'al!

¹⁶In zgodi se tisti dan, govori GOSPOD, da me boš imenovala: moj mož, in ne boš me več imenovala: moj Baal.

¹⁷Og jeg vil ta Ba'alenes navn bort fra hennes munn, og de skal ikke mere nevnes ved navn.

¹⁷Kajti vzamem imena Baalov iz njenih ust, da se nikoli več ne omenijo njih imena.

¹⁸Og jeg vil den dag gjøre en pakt for dem med markens dyr og himmelens fugler og jordens kryp; og bue og sverd og krig vil jeg sønderbryte og utrydde av landet, og jeg vil la dem bo i trygghet.

¹⁸In tisti dan sklenem zanje zavezo z zvermi na polju in s pticami nebeškimi in z laznino po zemlji ter starem lok, meč in vojno orožje v deželi in storim, da bodo varno počivali.

¹⁹Og jeg vil trolove mig med dig for evig tid; jeg vil trolove mig med dig i rettferdighet og rett, i miskunhet og barmhjertighet,

¹⁹In zaročim se s teboj na vekomaj; in zaročim se s teboj v pravičnosti in v sodbi in v milosti in v usmiljenju,

²⁰og jeg vil trolove mig med dig i trofasthet, og du skal kjenne Herren.

²⁰zaročim se, pravim, s teboj v zvestobi, in spoznaš GOSPODA.

²¹Og det skal skje på den dag at jeg vil bønnhøre, sier Herren, jeg vil bønnhøre himmelen, og den skal bønnhøre jorden,

²¹In zgodi se tisti dan, da odgovorim, pravi GOSPOD: odgovorim nebu, in to odgovori zemlji,

²²og jorden skal bønnhøre kornet og mosten og oljen, og de skal bønnhøre Jisre'el.

²²in zemlja odgovori žitu in vinu in olju, in ta odgovore Jezreelu [T. j. ki ga seje Bog.].In zasejem si jo po deželi, in usmilim se Lo-ruhame; in porečem njim, ki niso bili moje ljudstvo: Moje si ljudstvo, in ono poreče: Ti si Bog moj!

²³Og jeg vil plante henne* for mig i landet og miskunne mig over Lo-Ruhama, og jeg vil si til Lo-Ammi: Du er mitt folk, og det skal svare: Min Gud! / {* Israel}

²³In zasejem si jo po deželi, in usmilim se Lo-ruhame; in porečem njim, ki niso bili moje ljudstvo: Moje si ljudstvo, in ono poreče: Ti si Bog moj!