¹Det ord som Esaias, sønn av Amos, mottok i et syn om Juda og Jerusalem.

¹Beseda, ki jo je v prikazni slišal za Judo in Jeruzalem Izaija, sin Amozov.

²Og det skal skje i de siste dager*, da skal fjellet der Herrens hus står, være grunnfestet på toppen av fjellene og høit hevet over alle høider, og alle hedningefolk skal strømme til det. / {* 1MO 49, 1. JER 3, 17. MIK 4, 1 fg. SKR 8, 20 fg.}

²In zgodi se v poslednjih dneh, da bo gora hiše GOSPODOVE trdno postavljena na vrhu drugih gorá in povišana nad hribe, in vsi narodi se bodo stekali k njej.

³Og mange folkeslag skal gå avsted og si: Kom, la oss gå op til Herrens berg, til Jakobs Guds hus, så han kan lære oss sine veier, og vi ferdes på hans stier! For fra Sion skal lov utgå, og Herrens ord fra Jerusalem.

³In mnoga ljudstva pojdejo, govoreč: Pridite, da gremo na goro GOSPODOVO, v hišo Boga Jakobovega, da bi nas učil o potih svojih in da bomo hodili po stezah njegovih! Zakaj s Siona izide nauk in beseda GOSPODOVA iz Jeruzalema;

⁴Og han skal dømme mellem hedningefolkene og skifte rett for mange folkeslag, og de skal smi sine sverd om til hakker og sine spyd til vingårdskniver; et folk skal ikke lenger løfte sverd mot et annet, og de skal ikke mere lære å føre krig.

⁴in on bo sodil med narodi in pravico izvršil mnogim ljudstvom. In pokujejo meče svoje v lemeže in sulice svoje v srpe; narod ne dvigne meča nad narod, in več se ne bodo učili bojevati.

⁵Jakobs hus! Kom, la oss vandre i Herrens lys!

⁵O hiša Jakobova, pridite in hodimo v svetlobi GOSPODOVI!

⁶For du har forkastet ditt folk, Jakobs hus, fordi de er fulle av Østerlands kunster og spår av skyene som filistrene, og mennesker av fremmed ætt drar de inn i landet i mengde.

⁶Kajti zavrgel si, Bog, ljudstvo svoje, hišo Jakobovo, ker so polni razvad z Jutrovega in so vedeži kakor Filistejci in se družijo z otroki tujcev.

⁷Deres land blev fullt av sølv og gull, og det er ingen ende på dets skatter; deres land blev fullt av hester, og det er ingen ende på dets vogner;

⁷In njih dežela je polna srebra in zlata in njih zakladom ni konca; polna je tudi njih dežela konj in njih vozom ni konca.

⁸deres land blev fullt av avguder; de tilbeder sine henders verk, det deres fingrer har gjort.

⁸Polna je tudi njih dežela malikov; klanjajo se rok svojih delu, temu, kar so njih prstje storili.

⁹Og mennesket blir bøiet, og mannen ydmyket - tilgi dem ikke!

⁹A pripognjen bo človek prostak in ponižan bo mož odličnjak, ker jim ne moreš prizanesti.

¹⁰Gå inn i fjellet og skjul dig i støvet for Herrens gru og for hans høihets herlighet!

¹⁰Zlezi v pečino ter skrij se v prahu izpred groze GOSPODOVE in izpred slave veličastva njegovega!

¹¹Menneskets stolte øine blir ydmyket, og mennenes stolthet blir bøiet, og Herren alene er høi på den dag.

¹¹Ponižan bo človek prevzetnih oči in visokost človeška se potlači, in povišan bo GOSPOD sam tisti dan.

¹²For Herren, hærskarenes Gud, har satt en dag til dom over alt stolt og høit og over alt ophøiet, så det blir ydmyket,

¹²Kajti GOSPOD nad vojskami ima določen dan proti vsemu, kar je prevzetno in visoko, in proti vsakemu, ki se povišuje, da se poniža;

¹³både over alle Libanons sedrer, de høie og ophøiede, og over alle Basans eker

¹³in proti vsem cedram na Libanonu, visokim in ponosnim, in proti vsem hrastom v Basanu

¹⁴og over alle de høie fjell og over alle de stolte høider

¹⁴in proti vsem visokim goram in proti vsem vzvišenim gričem

¹⁵og over hvert høit tårn og over hver fast mur

¹⁵in proti vsakemu visokemu stolpu in proti vsakemu trdnemu zidu

¹⁶og over alle Tarsis-skib og over alt som er fagert å skue.

¹⁶in proti vsem ladjam tarsiškim in proti vsem podobam najmilejšim.

¹⁷Og menneskets overmot blir bøiet, og mennenes stolthet blir ydmyket, og Herren alene er høi på den dag.

¹⁷Tedaj se potlači prevzetnost človeška in vzvišenost ljudi se poniža, in povišan bo GOSPOD sam tisti dan.

¹⁸Og avgudene - med dem er det helt forbi.

¹⁸In maliki izginejo dočista.

¹⁹Og folk skal gå inn i fjellhulene og i jordens revner for Herrens gru og for hans høihets herlighet, når han reiser sig for å forferde jorden.

¹⁹In pojdejo v skalne brloge in v razpoke zemlje izpred groze GOSPODOVE in izpred slave veličastva njegovega, kadar se vzdigne, da ostraši zemljo.

²⁰På den dag skal menneskene kaste sine guder av sølv og gull, som de har gjort sig for å tilbede dem, bort til muldvarpene og flaggermusene

²⁰Tisti dan vrže človek krtom in netopirjem malike svoje srebrne in zlate malike svoje, ki so mu jih naredili, da se jim poklanja,

²¹og gå inn i fjellkløftene og i berghulene for Herrens gru og for hans høihets herlighet, når han reiser sig for å forferde jorden.

²¹da bi zlezel v votline pečin in v skalne razpoke izpred groze GOSPODOVE in izpred slave veličastva njegovega, ko se vzdigne, da ostraši zemljo.Opustite up v človeka, ki mu je dihanje v nosu! kajti koliko ga je ceniti?

²²Hold da op med å stole på mennesket, i hvis nese det bare er et pust! Hvad er han å akte for?

²²Opustite up v človeka, ki mu je dihanje v nosu! kajti koliko ga je ceniti?