¹For se, Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, tar bort fra Jerusalem og Juda støtte og stav, hver støtte av brød og hver støtte av vann,

¹Kajti glej, Gospod, Jehova nad vojskami, vzame iz Jeruzalema in od Jude oporo in podporo, vso podporo kruha in vso podporo vode,

²helt og krigsmann, dommer og profet, spåmann og eldste,

²junaka in vojščaka, sodnika in proroka, vedeža in starca,

³høvedsmann over femti og hver høit aktet mann, rådsherre og håndverksmester og kyndig åndemaner.

³petdesetnika in veljaka, svetovalca in spretnega umetnika in izvedenca v čarovništvu.

⁴Og jeg vil sette barn til styrere over dem, og guttekåthet skal herske over dem.

⁴In dati jim hočem dečke za kneze, in razposajenci jim bodo gospodovali.

⁵Blandt folket skal den ene undertrykke den andre, hver mann sin næste; den unge skal sette sig op mot den gamle, den ringeaktede mot den høit ærede.

⁵In zatirali se bodo v ljudstvu med seboj, vsak svojega bližnjega; prešerno se bo vedel deček proti starcu in nizki proti imenitnemu.

⁶Når en da tar fatt på en annen i hans fars hus og sier: Du har en kappe, du skal være vår fyrste, og denne ruin* skal være under din hånd, / {* staten i dens elendige forfatning.}

⁶Ako zgrabi brat brata v svojega očeta hiši, rekoč: Obleko imaš, vodnik nam bodi in ta razsip bodi pod tvojo roko!

⁷så skal han samme dag svare og si: Jeg vil ikke være læge, og i mitt hus er det intet brød og ingen klær; I skal ikke sette mig til folkets fyrste.

⁷zažene on svoj glas tisti dan in poreče: Ne morem biti ranocelnik, zakaj še kruha ni v hiši moji, ne obleke; nikar me ne stavite za vodnika ljudstvu!

⁸For Jerusalem snubler, og Juda faller, fordi deres tunge og deres gjerninger er mot Herren, de trosser hans herlighets øine.

⁸Kajti Jeruzalem je porušen in Juda je padel, ker njih jezik in njih dejanja so zoper GOSPODA, da dražijo oči slave njegove.

⁹Uttrykket i deres ansikter vidner mot dem, og om sin synd taler de åpent som folket i Sodoma, de dølger den ikke; ve deres sjeler, for de volder sig selv ulykke!

⁹Pogled njih obraza priča zoper nje, in greh svoj razglašajo kakor Sodomljani, ga ne skrivajo. Gorje njih duši, ker pripravljajo hudo sami sebi.

¹⁰Si om den rettferdige at det går ham godt! For han skal ete frukten av sine gjerninger.

¹⁰Recite o pravičnem, da mu bode dobro; kajti uživali bodo dejanja svojega sad.

¹¹Ve den ugudelige! Ham går det ille; for det hans hender har gjort, skal gjøres mot ham selv.

¹¹Gorje krivičnemu! hudo mu bode, ker se mu povrne, kar so zaslužile roke njegove.

¹²Mitt folks herskere er barn, og kvinner råder over det. Mitt folk! Dine førere er forførere, og den vei du skal gå, har de ødelagt.

¹²Oni, ki tlačijo ljudstvo moje, so otroci, in ženske mu gospodujejo. O ljudstvo moje! oni, ki te vodijo, te zapeljujejo ter v zmešnjavo spravljajo stezo potov tvojih.

¹³Herren treder frem for å føre sak, og han står der for å dømme folkene.

¹³GOSPOD je nastopil, da začne pravdo, stoji, da sodi ljudstva.

¹⁴Herren møter i retten sitt folks eldste og dets høvdinger: I har avgnaget vingården! I har rov fra de fattige i husene hos eder!

¹⁴GOSPOD se bliža, da bo sodil ljudstva svojega starejšine in kneze njegove: Vi ste, ki ste popasli ta vinograd, rop siromakov je v hišah vaših.

¹⁵Hvorledes kan I tråkke mitt folk ned og knuse de fattige? sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud.

¹⁵Zakaj tarete ljudstvo moje ter razbijate siromakom obličje? govori Gospod, Jehova nad vojskami.

¹⁶Og Herren sa: Fordi Sions døtre er overmodige og går med kneisende nakke og lar øinene løpe om, går og tripper og klirrer med sine fotringer,

¹⁶Še pravi GOSPOD: Ker so hčere sionske prevzetne ter hodijo z napetim grlom in drzno migajoč z očmi in vedno stopajo z drobnimi stopinjami in rožljajo z obročki na nogah:

¹⁷skal Herren gjøre Sions døtres isse skurvet, og Herren skal avdekke deres blusel.

¹⁷zato udari Gospod hčere sionske s plešo na temenu, in GOSPOD ogolí njih sramoto.

¹⁸På den dag skal Herren ta bort de prektige fotringer og soler* og halvmåner**, / {* smykker som forestiller solen.} / {** DMR 8, 21.}

¹⁸Tisti dan jim pobere Gospod lepotino obročkov na nogah in načelke in lunice,

¹⁹øredobbene og kjedene og slørene,

¹⁹ušesne zvončke, zapestne verižice, zastore,

²⁰hodeprydelsene og fotkjedene og beltene og lukteflaskene og tryllesmykkene,

²⁰oglavnice, drobilke na nogah, pasove, vonjalnice, amulete,

²¹signetringene og neseringene,

²¹prstane in nosne obročke,

²²høitidsklærne og kåpene og de store tørklær og pungene,

²²praznična oblačila in plašče, ogrinjače in mošnje,

²³speilene* og de fine linneter og huene og florslørene. / {* 2MO 38, 8.}

²³ogledala, tenčice, turbane in lahka krila.

²⁴Og det skal skje: I stedet for balsam skal det være stank, og for belte rep, og for kunstig krusede krøller skallet hode, og for vid kappe trang sekk, brennemerke for skjønnhet.

²⁴In zgodi se, da bode namesto dišave smrad po plesnobi in namesto pasa vrv in namesto spletenih las pleša in namesto dičnega plašča raševnik, opeklina namesto lepote.

²⁵Dine menn skal falle for sverdet, og dine helter i krigen.

²⁵Možje tvoji padejo od meča in junaki tvoji v vojski.In vrata hčere sionske bodo žalovala in plakala, ko bo opustošena sedela na tleh.

²⁶Og hennes* porter klager og sørger, og utplyndret sitter hun på jorden. / {* Jerusalems.}

²⁶In vrata hčere sionske bodo žalovala in plakala, ko bo opustošena sedela na tleh.