¹På den dag skal denne sang synges i Juda land: En sterk by har vi, frelse setter han til mur og vern.

¹Tisti dan bodo peli to pesem v deželi Judovi: Trdno mesto imamo; zveličanje nam Bog postavlja za obzidje in nasip.

²Lat op portene, så et rettferdig folk kan gå inn, et folk som holder fast ved sin troskap.

²Odprite vrata, da vnide narod pravični, ki hrani vso zvestobo.

³Den som har et grunnfestet sinn, ham lar du alltid ha fred, for til dig setter han sin lit.

³Njemu, ki je stanoviten v misli, hraniš večni mir, ker upa vate.

⁴Sett eders lit til Herren til alle tider! For i Herren, Israels Gud, har vi en evig klippe.

⁴Upajte v GOSPODA vekomaj, kajti v GOSPODU Jehovi je skala vekov.

⁵For han har nedbøiet dem som bodde i det høie, den kneisende stad; han støtte den ned, ja støtte den ned til jorden, slo den ned i støvet.

⁵Zakaj on je ponižal stanujoče na visokem, ponižal je kvišku moleči grad; podrl jih je, zvrnil na tla, položil prav v prah.

⁶Den blev trådt under føtter, under de elendiges føtter, de ringes steg.

⁶Tepta jih noga, ubožcev noge, siromakov stopinje.

⁷Den rettferdiges sti er jevn; du jevner den rettferdiges vei.

⁷Pot pravičnega je ravna; naravnost ravnaš stezo pravičnemu.

⁸På dine dommers vei, Herre, ventet vi dig også; til ditt navn og ditt minne stod vår sjels attrå.

⁸Da, na potu sodb tvojih, o GOSPOD, smo te čakali; k imenu tvojemu in k spominu tvojemu je bilo hrepenenje duše.

⁹Med min sjel lengtes jeg efter dig om natten, og med min ånd søkte jeg dig. For så snart dine dommer rammer jorden, lærer jordboerne rettferdighet.

⁹Iz srca sem te želel po noči in z duhom svojim znotraj sebe sem zgodaj hitel k tebi: zakaj ko zadevajo sodbe tvoje zemljo, se uče pravičnosti prebivalci sveta.

¹⁰Dersom den ugudelige får nåde, så lærer han ikke rettferdighet; i rettvishets land gjør han urett, og han ser ikke Herrens høihet.

¹⁰Če se izkaže milost brezbožniku, se ne uči pravičnosti: v deželi pravičnosti ravna krivično in noče videti visokosti GOSPODOVE.

¹¹Herre! Høit opløftet var din hånd, men de så det ikke; de fikk se din nidkjærhet for folket og blev til skamme; ja, ild fortærte dine fiender.

¹¹GOSPOD, roka tvoja se je vzdignila, pa ne vidijo. A videli bodo gorečnost tvojo za to ljudstvo, in bodo osramočeni; da, ogenj pokonča nasprotnike tvoje.

¹²Herre! Du skal hjelpe oss til fred; for alt det vi har gjort, har du utrettet for oss.

¹²Za nas pa, GOSPOD, pripraviš mir; saj si tudi dovršil vsa dela naša za nas.

¹³Herre vår Gud! Andre herrer enn du har hersket over oss; ved dig alene priser vi ditt navn.

¹³GOSPOD, Bog naš, zapovedovali so nam drugi gospodje razen tebe; samo s teboj združeni hvalno spominjamo imena tvojega.

¹⁴Døde blir ikke levende, dødninger står ikke op*; derfor hjemsøker og ødelegger du dem og gjør hvert minne om dem til intet. / {* nemlig til dette liv. 5MO 32, 26. JBS 18, 17. SLM 9, 7; 88, 11 fg. OSP 10, 7.}

¹⁴Mrtvi so, ne ožive, mrliči so, ne vstanejo več: zato ker si jih obiskal in pogubil, in pokončal si ves njih spomin.

¹⁵Du øker folket, Herre! Du øker folket og viser din herlighet; du flytter alle landets grenser langt ut.

¹⁵Pomnožil si ta narod, o GOSPOD, pomnožil si ta narod, poveličal si sebe; razširil si vse meje dežele.

¹⁶Herre! I nøden søkte de dig; de opsendte stille bønner da din tukt kom over dem.

¹⁶GOSPOD, v stiski so te iskali; molili so ponižno, kadar jih je trla pokora tvoja.

¹⁷Likesom en fruktsommelig kvinne vrir sig og skriker i sine veer når hun skal føde, således gikk det oss for din vredes skyld, Herre!

¹⁷Kakor se noseča blizu poroda zvija in vpije v bolečinah svojih, tako smo bili pred obličjem tvojim, GOSPOD.

¹⁸Vi var fruktsommelige, vi vred oss; men da vi fødte, var det bare vind; frelse gav vi ikke landet, og ingen blev født til å bo på jorden.

¹⁸Noseči smo bili, zvijali smo se, a bilo je, kakor da bi rodili le sapo: rešitve nobene nismo napravili zemlji in niso se porodili prebivalci svetu.

¹⁹Dine døde skal bli levende, mine lik skal opstå; våkn op og juble, I som bor i støvet! For dugg over grønne urter er din dugg, og jorden gir dødninger tilbake til livet.

¹⁹Ožive mrtveci tvoji; mrtva trupla moja vstanejo. Zbudite se in veselo pojte, kateri prebivate v prahu! kajti rosa svetlobe je rosa tvoja, in zemlja izvrže mrtve.

²⁰Gå, mitt folk, gå inn i dine kammer og lukk dørene efter dig! Skjul dig et lite øieblikk, inntil vreden går over!

²⁰Pojdi, ljudstvo moje, stopi v hrame svoje in zapri si duri za seboj: skrij se za malo časa, dokler ne preide jeza.Zakaj, glej, GOSPOD prihaja iz kraja svojega, kaznovat prebivalce zemlje za njih krivico; in zemlja odkrije kri svojo in ne bo pokrivala več ubitih svojih.

²¹For se, Herren går ut fra sitt sted for å hjemsøke jordboerne for deres misgjerning, og jorden skal la det blod som er utøst på den, komme for dagen og ikke mere dekke sine drepte.

²¹Zakaj, glej, GOSPOD prihaja iz kraja svojega, kaznovat prebivalce zemlje za njih krivico; in zemlja odkrije kri svojo in ne bo pokrivala več ubitih svojih.