¹På den tid skal Herren med sitt sverd, det hårde og store og sterke, hjemsøke Leviatan, den lettfarende drage*, og Leviatan, den buktede drage, og han skal drepe uhyret som er i havet**. / {* JBS 26, 13.} / {** JES 19, 5.}

¹Tisti dan bo GOSPOD kaznoval z mečem svojim, trdim in velikim in močnim, leviatana, hitro bežečo kačo, in leviatana, kačo zvito, in ubije zmaja, ki je v morju.

²På den tid [skal de synge:] Der er en edel vingård; syng om den!

²Tisti dan prepevajte o prekrasnem vinogradu:

³Jeg, Herren, er dens vokter, hvert øieblikk vanner jeg den; forat ikke nogen skal hjemsøke den, vokter jeg den dag og natt.

³Jaz, GOSPOD, ga stražim, vsak trenotek ga bom močil; da ga kdo ne oškodi, ga bom stražil noč in dan.

⁴Vrede har jeg ikke mot den. Hadde jeg torner og tistler mot mig i krig, da vilde jeg gå løs på dem og brenne dem op alle sammen,

⁴Srda ni pri meni. O da bi imel trnje in grmovje pred seboj, v boju bi stopal po njem, požgal bi ga hkratu docela!

⁵dersom de da ikke skulde søke vern hos mig, gjøre fred med mig, ja, gjøre fred med mig.

⁵Ali pa naj se izroči v varstvo meni, sklene mir z menoj, sklene naj mir z menoj!

⁶I de kommende dager skal Jakob skyte røtter, Israel blomstre og få skudd, og de skal fylle jorderike med frukt.

⁶V prihodnjih dneh se ukoreni Jakob, Izrael bo cvetel in popke poganjal; in napolnijo površje vsega sveta s sadom. –

⁷Har vel Herren slått Israel så hårdt som han slo den som slo ham? Eller blev han drept således som hans fiender blev drept?

⁷Ali ga je Bog udaril, kakor je udaril tiste, ki so ga tepli? ali pa je ubit, kakor so bili ubiti morilci njegovi?

⁸Med måte gikk du i rette med folket da du jaget det fra dig. Herren drev det bort med sitt hårde vær på østenvindens dag.

⁸Zmerno ga je kaznoval, ko ga je poslal v pregnanstvo, odpodil ga je s silovitim dihom svojim ob dnevi vzhodnega vetra.

⁹Derfor blir Jakobs misgjerning utsonet, og det at hans synd blir tatt bort, gir full frukt, når alle alterstener blir knust som kalkstener, og Astarte-billeder og solstøtter ikke reiser sig mere.

⁹Zato bo s tem poravnana krivica Jakobova; in to bode obilni sad, ko se odpravi greh njegov: da naredi vse oltarjevo kamenje enako zdrobljenemu apnencu in ne postavi več nobene Ašere in solnčne podobe.

¹⁰For den faste by ligger forlatt, en folketom bolig, øde som ørkenen. Kalver beiter der; der hviler de og fortærer dens kvister;

¹⁰Kajti trdno mesto je postalo samotno, bivališče porušeno in zapuščeno kakor puščava; tam se bodo pasla teleta in tam ležala in objedala brstje njegovo.

¹¹når dens grener blir tørre, brytes de av, kvinner kommer og gjør op ild med dem. For dette er ikke noget forstandig folk; derfor forbarmer dets skaper sig ikke over det, og han som dannet det, er ikke nådig mot det.

¹¹Ko mu usahnejo veje, jih odlomijo, žene pridejo ter jih zažgo; zakaj to ljudstvo nima nikakega razuma, zato se ga ne usmili on, ki ga je ustvaril, in on, ki ga je upodobil, mu ne izkaže milosti.

¹²Og det skal skje på den tid at Herren skal slå ned frukter like fra Storelven* til Egyptens bekk, og I, Israels barn, I skal sankes op en for en. / {* d.e. Eufrat.}

¹²In zgodi se tisti dan, da bo GOSPOD sadje otepal od toka Evfrata do potoka Egiptovskega, in vi boste zbrani vkup, drug k drugemu, o sinovi Izraelovi.In tisti dan se zatrobi na veliko trobento, in pridejo oni, ki so bili blizu pogina v deželi Asirski in ki so bili pregnanci v deželi Egiptovski, in molili bodo GOSPODA na sveti gori v Jeruzalemu.

¹³Og det skal skje på den tid at de skal støte i en stor basun, og da skal de komme de fortapte i Assurs land og de fordrevne i Egyptens land, og de skal tilbede Herren på det hellige berg i Jerusalem.

¹³In tisti dan se zatrobi na veliko trobento, in pridejo oni, ki so bili blizu pogina v deželi Asirski in ki so bili pregnanci v deželi Egiptovski, in molili bodo GOSPODA na sveti gori v Jeruzalemu.